Færdighedstræning · K1-K2 · Udgave 1

Neurologisk undersøgelse

Undersøg systematisk, men lad symptomerne bestemme, hvor du skal være mest præcis. Et fund skal kunne lokaliseres.

GPT-6 Sol · Extra High 18-22 min 1 eksamensopgave

Detaljegrad

Kort fortalt

Neurologisk undersøgelse

Den neurologiske undersøgelse begynder med debut og fordeling af symptomer. Derefter beskrives bevidsthed, sprog, gang, koordination, kranienerver, kraft, reflekser og sensibilitet med sideforskel og begrænsninger. Målet er ikke blot at udføre prøverne, men at samle fundene til en anatomisk begrundet arbejdshypotese.

Første minut

Afklar debut, bevidsthed og kommunikation

Start med debut og fordeling

Standard

Spørg hvad der ændrede sig, hvornår det begyndte, og om det kom pludseligt eller gradvist.

Få symptomet tegnet anatomisk: ansigt, arm, ben, side og eventuel sensorisk grænse.

Symptomets mønster styrer undersøgelsen

Skeln kraftnedsættelse fra træthed, føleforstyrrelse fra smerte og sprogvanskelighed fra utydelig artikulation. Notér første kendte normale tidspunkt ved akut debut. Progression over timer eller dage, fluktuerende udfald og tidligere lignende episoder er forskellige spor. Brug fordelingen til at vælge målrettede prøver frem for at gennemføre en lang, ufokuseret liste.

Beskriv vågenhed før du sætter et tal på

Standard

Skeln arousal fra orientering: kan patienten vækkes, holde kontakt og svare sammenhængende?

Ved akut påvirkning: angiv øjen-, verbal- og motorrespons hver for sig ved GCS.

GCS er tre observationer

Vurdér først spontane øjenåbninger, tale og bevægelse; stimuler derefter efter behov. Notér E, V og M samt samlet score, når alle tre kan vurderes. Angiv hvorfor en komponent ikke kan testes, for eksempel intubation. Beskriv også ændringer over tid; samme totalscore kan dække meget forskellige neurologiske tilstande.

Afasi og dysartri er ikke det samme

Standard

Afasi rammer sprogets forståelse eller formulering; dysartri rammer artikulationen.

Lyt til spontan tale, bed patienten benævne og gentage, og giv en enkel kommando.

Test både input og output

En patient med ikke-flydende afasi kan have besværet sprogproduktion, mens en flydende afasi kan lyde ubesværet, men mangle meningsfuldt indhold eller forståelse. Dysartri giver utydelig tale med bevaret sproglig struktur. Beskriv konkrete svar og eventuelle høre-, bevidstheds- eller sproglige barrierer, før du navngiver udfaldet.

Stående og gående

Se først bevægelsen, så test dens komponenter

Se patienten gå, før du tester detaljer

Standard

Vurder skridtlængde, bredde, armsving, fodløft, vending og faldtendens.

Hæl-, tå- og linjegang kan målrette mistanken, når det er sikkert at udføre dem.

Gangen er et samlet neurologisk fund

Se først almindelig gang frem og tilbage. En bredsporet usikker gang, dropfod, reduceret armsving eller besvær ved vending peger i forskellige retninger. Hælgang udfordrer dorsalfleksion, tågang plantarfleksion og linjegang balancen. Skriv hvad du så, og hvilken støtte patienten behøvede, frem for alene at skrive at gangen var abnorm.

Romberg: det er forskellen mellem åbne og lukkede øjne

Standard

Sammenlign stabilitet med åbne øjne og efter lukning af øjnene.

Forværring ved lukning peger især mod svækket proprioceptiv eller vestibulær information.

Fjern synets kompensation

Stå tæt nok på til at gribe patienten. Når stillingen er sikker med åbne øjne, bedes patienten lukke dem. Notér tydelig ny svajen eller faldtendens, ikke blot om prøven kaldes positiv. En person, der allerede er stærkt ustabil med åbne øjne, kan ikke tolkes på samme måde.

Strakt-arm-testen kan afsløre diskret parese

Standard

Lad patienten holde armene fremme med håndfladerne opad og øjnene lukkede.

Pronation og nedadgående drift er et muligt pyramidebanetegn, især ved sideforskel.

Se bevægelsens retning

Sammenlign hændernes rotation og armens højde over nogle sekunder. En arm, der pronerer og synker, kan afsløre svaghed, som ikke er åbenbar ved et enkelt håndtryk. Notér hvilken side og hvordan den drev; smerte og nedsat bevægelighed i skulderen kan gøre testen ubrugelig.

Koordination skal prøves på begge sider

Standard

Finger-næse-finger, hæl-knæ og hurtige vekselbevægelser undersøger præcision.

Skeln dysmetri og intentionstremor fra bevægelse, der svigter på grund af parese.

Se efter mønsteret, ikke blot et ja eller nej

Bed patienten røre sin næse og et skiftende mål, føre hælen langs modsatte skinneben og udføre hurtige skiftebevægelser. Notér sideforskel, forbipegning, opbrudt bevægelse og tremor under målretning. Visuelle og motoriske begrænsninger skal tages med i svaret.

Hoved og hals

Prøv funktionerne, som kan lokalisere udfaldet

N. opticus: syn, synsfelt og lysreaktion

Standard

Sammenlign synsstyrke og synsfelt på hvert øje; vurder pupilstørrelse og direkte/indirekte lysreaktion.

En synsfeltdefekt kan lokalisere anderledes end et synstab på kun ét øje.

Test øjnene hver for sig

Undersøg visus med den metode, der er til rådighed, og angiv metoden. Test synsfelt ved konfrontation systematisk i hver kvadrant. Vurdér pupilernes størrelse og respons på lys, mens du husker at n. opticus er afferent og n. oculomotorius er efferent i lysrefleksen. Beskriv en asymmetri konkret frem for at skrive at kranienerve II er i orden.

N. III, IV og VI: følg blikretning og diplopi

Standard

Følg et mål i vandret og lodret retning; se efter begrænset bevægelse og spørg om dobbeltsyn.

Angiv side, blikretning, ptose og pupilforhold, når et udfald findes.

Undersøg bevægelsen, ikke kun nervenavnet

N. VI abducerer øjet; n. IV bidrager til nedadrettet bevægelse af det adducerede øje; n. III styrer de fleste øvrige ekstraokulære muskler og levator palpebrae. Undersøg konvergens og se efter nystagmus ved relevant mistanke. Et H-mønster er en praktisk rute, men patientens beskrivelse af diplopi i bestemte retninger er også et fund.

N. V og VII: kortlæg følelsen og ansigtsmimikken

Standard

Test let berøring og eventuelt stik i V1, V2 og V3 på begge sider.

Ved facialisparese: undersøg både pande, øjenlukning og mundbevægelse.

Central og perifer facialisparese har forskellige typiske mønstre

Bed patienten rynke panden, knibe øjnene sammen og vise tænder. En supranukleær læsion giver typisk mest udfald i kontralaterale nedre ansigt; en perifer n. VII-læsion påvirker typisk både pande og nedre ansigt på samme side. Vurdér også tyggemuskler ved mistanke om n. V-påvirkning. Skriv den faktiske fordeling og den akutte debut.

N. VIII til XII: vælg de relevante funktioner

Standard

Sammenlign hørelsen sidevis; se efter asymmetri i gane, stemme, skulderløft og tunge.

Hæshed, synkebesvær eller hurtigt progredierende bulbære symptomer kræver særlig opmærksomhed.

Funktioner frem for remse

N. VIII undersøges orienterende med talestemme eller fingergnidning, mens vestibulær mistanke kræver egen vurdering. Bed patienten sige ah og lyt til stemmen ved IX/X-mistanke; test skulderløft og hoveddrejning mod modstand for XI, og bed om at række tungen frem for XII. Beskriv asymmetri og eventuel atrofi, frem for blot at skrive kranienerver uden anmærkning.

Arm, ben og truncus

Sammenlign trofik, tonus, kraft og reflekser

Trofik og tonus: se før du måler kraft

Standard

Se efter asymmetrisk atrofi, fascikulationer og ændret muskelkontur.

Skeln hastighedsafhængig spasticitet fra mere ensartet rigiditet ved passiv bevægelse.

Lad patienten slappe af

Sammenlign siderne, og bevæg relevante led passivt i forskelligt tempo. Spasticitet tiltager typisk ved hurtig strækning; rigiditet er mindre hastighedsafhængig og kan være jævn eller tandhjulspræget. Trofik og tonus påvirkes også af inaktivitet, smerte og samarbejde. Notér mønstret før du vælger en anatomisk forklaring.

Kraft: gradér og beskriv bevægelsen

Standard

Test proximal og distal kraft på begge sider og notér tydelig sideforskel.

MRC 0-5 beskriver observeret bevægelse fra ingen kontraktion til normal kraft.

Vælg bevægelser, der dækker flere niveauer

Undersøg blandt andet skulderabduktion, albuefleksion/-ekstension, fingerabduktion, hoftefleksion, knæekstension og fodens dorsalfleksion/plantarfleksion. Ved MRC 3 løftes legemsdelen mod tyngdekraften, men ikke mod ydre modstand; ved 2 ses bevægelse kun uden tyngdekraft. Dokumentér side, funktion og grad, frem for én samlet kraftscore for hele ekstremiteten.

Reflekser: sammenlign svar, ikke kun styrke

Standard

Sammenlign biceps, brachioradialis, triceps, patellar- og achillesrefleks sidevis.

Klonus eller ekstensor plantarrespons kan støtte mistanke om central motorisk læsion.

Teknik først, fortolkning bagefter

Sørg for afslappet muskel og korrekt slag med reflekshammer. Biceps og brachioradialis afspejler især C5-C6, triceps især C7, patellarrefleks L3-L4 og achillesrefleks S1. Angiv om refleksen er symmetrisk, svag, livlig eller ledsaget af spredning/klonus. Plantarrespons beskrives som fleksor, ekstensor eller ikke sikkert vurderbar.

Sensibilitet: kortlæg grænsen

Standard

Undersøg let berøring og stik sidevis og notér præcis fordeling.

Test stillings- eller vibrationssans, når gang- og balancefund gør det relevant.

Brug patientens ord og din observation

Spørg om føleforandringen er nedsat, ophævet eller ubehagelig, og tegn dens grænse på arm, ben og eventuelt truncus. Sammenlign distalt og proksimalt samt højre og venstre. Dermatomale pejlemærker hjælper, men overlapper; et enkelt punkt kan ikke alene diagnosticere en rod.

Lokalisering

Sæt fundene sammen uden at springe til diagnose

Saml fundene til en foreløbig lokalisering

Standard

Beskriv først positive og negative fund; nævn derefter mest sandsynligt anatomisk niveau.

Et enkelt tegn afgør sjældent, om læsionen sidder centralt, i rod, nerve eller muskel.

Lav en kort neurologisk konklusion

Ensidig kraftnedsættelse med pronator drift, livlige reflekser og ekstensor plantarrespons taler for central motorisk bane. Atrofi, svage reflekser og en afgrænset parese peger oftere mod nedre motorneuron eller perifer nerve. Kombinér dette med debut, kranienerver, gang og sensibilitet, og skriv hvad der ikke passer til hypotesen.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

1 opgave i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK1 F22 · Opgave 4

Central eller perifer facialisparese

Spørgsmål 1 af 1

Patient kommer til vagtlægen med spontan opstået lammelse i ansigtet. Ingen andre symptomer. Ingen ekspositioner. Objektivt findes: Normal otoskopi. Normal neurologisk undersøgelse inklusiv kranienerveundersøgelse fraset lammelse i mellem- og underansigtet (pandens muskulatur fungerer normalt). Normal palpation af glandula parotis. Øvrig objektiv undersøgelse normal. Hvad overvejer du som mulig diagnose?

Kilde-ID: K1-F22-MCQ-04

Afventer faglig gennemgang.