K1-K2

Færdighedstræning · K1-K2 · Udgave 1

Øreundersøgelse og svimmelhed

Undersøg øret systematisk, fortolk de enkle høreprøver, og vælg den rigtige undersøgelse ved svimmelhed.

GPT-6 Sol · Extra High 12-16 min
Detaljegrad
Dybde i hele kurset

Kort fortalt

Øreundersøgelse og svimmelhed

FT16 samler otoskopi, tympanometri, Rinne og Weber med en basal otoneurologisk undersøgelse. Beskriv først fundene præcist; skeln derefter kortvarig stillingsudløst svimmelhed fra et akut vedvarende vestibulært syndrom. HINTS kræver den rette patient og en trænet undersøger.

Øret

Se hele øret, før du fortolker trommehinden

Start med aurikel, øregangsåbning og mastoid

Dybde: Start med aurikel, øregangsåbning og mastoidStandard

Se efter hævelse, rødme, sekretion og cikatricer; undersøg mastoid ved mistanke om komplikation.

Beskriv et fund ved anatomisk sted og side, før du giver det en diagnose.

En fast rækkefølge

Sammenlign begge ører. Inspicér auriklen og huden omkring øret; notér ømhed ved berøring af tragus eller aurikel samt sekretion. Se og palpér området over mastoid, især hvis øret står ud, der er feber, eller huden er rød og hævet.

Beskriv det, du faktisk ser

Angiv side, placering, størrelse og karakter. "Rød hævelse bag venstre øre med udstående aurikel" er mere nyttigt end blot "otitis". En øm, hævet mastoidregion kræver klinisk vurdering og bør ikke reduceres til et isoleret otoskopifund.

Otoskopi skal give udsyn uden at gøre ondt

Dybde: Otoskopi skal give udsyn uden at gøre ondtStandard

Ret øregangen ud ved at trække voksnes aurikel opad og bagud.

Før tragten ind under synskontrol; pres ikke mod den følsomme benede øregang.

Gør undersøgelsen rolig

Vælg en passende ren tragt, forklar hvad der sker, og støt hånden mod patienten, så instrumentet følger en uventet hovedbevægelse. Træk auriklen opad, bagud og lidt udad hos voksne. Se på øregangshuden under indføringen; stop ved smerte eller modstand.

Se hele trommehinden

Juster patientens hoved og otoskopets vinkel, til de synlige dele af trommehinden kan gennemgås. Cerumen eller sekret kan begrænse indsynet. Skriv da, at trommehinden ikke kunne vurderes; gæt ikke på dens udseende.

Beskriv trommehinden med faste kendinge

Dybde: Beskriv trommehinden med faste kendingeStandard

Find hammerskaft, umbo og pars flaccida/tensa; beskriv også farve, stilling og integritet.

En manglende lysrefleks alene er ikke en diagnose.

Fra anatomi til journal

Beskriv om trommehinden er intakt, gennemsigtig eller mat, normalstillet, retraheret eller frembulende. Find manubrium mallei og umbo; skeln den lille øvre pars flaccida fra pars tensa. Angiv væske, perforation eller retraktionslomme, hvis det ses.

Se fundene i sammenhæng

Øregangens forhold, smerter, hørelse og eventuel tympanometri påvirker fortolkningen. En lysrefleks kan være vanskelig at se på grund af vinkel og teknik. Brug derfor ikke den som eneste kriterium for normal eller syg trommehinde.

Hørelse

Brug de enkle prøver til at lokalisere høretabet

Tympanometri måler eftergivelighed, ikke hele diagnosen

Dybde: Tympanometri måler eftergivelighed, ikke hele diagnosenStandard

En kurve med toppunkt taler for et bevægeligt trommehinde-mellemøresystem.

En flad kurve skal tolkes sammen med øregangsvolumen og otoskopi.

Hvad apparatet gør

En tæt probe varierer trykket i øregangen og registrerer, hvordan trommehinden bevæger sig. Et toppunkt angiver det tryk, hvor systemet er mest eftergiveligt. Målingen supplerer otoskopi ved mistanke om mellemøreproblem; den fortæller ikke alene, hvilken sygdom patienten har.

Når kurven er flad

Se først efter korrekt tætning og en fri øregang. Et lille målt øregangsvolumen kan være fejlmåling eller obstruktion; et stort volumen kan passe med perforation eller åbent dræn. Væske i mellemøret er én mulighed, men kan ikke erklæres sikkert ud fra kurvens form alene.

Afklar om høretabet er nyt, ensidigt og objektivt

Dybde: Afklar om høretabet er nyt, ensidigt og objektivtStandard

En enkel høreprøve kan vise sideforskel; audiometri kvantificerer høretabet.

Pludseligt opstået ensidigt høretab skal ikke vente på rutinemæssig kontrol.

Begynd med forløbet

Spørg til debut, side, øresmerter, øreflåd, tinnitus og svimmelhed. Sammenlign hørelsen på de to ører med en ensartet enkel prøve, men husk at tale- eller hviskestyrke og maskering påvirker resultatet. Ved sikker høreklage er formel audiometri mere præcis.

Det tidskritiske spor

Et pludseligt høretab, især med normal otoskopi, kan være sensorineuralt og kræver hurtig ØNH-vurdering efter gældende lokal akutvej. Øresmerter eller cerumen må ikke automatisk forklare et markant nyt høretab.

Rinne og Weber skal læses som et par

Dybde: Rinne og Weber skal læses som et parStandard

Rinne sammenligner luft- og benledning på hvert øre; normalt er luftledning bedst.

Weber i midtlinjen søger lateralisering: mod dårligst hørende øre ved ledningstab, mod bedst hørende ved sensorineuralt tab.

Udfør og navngiv fundet

Brug en stemmegaffel omkring 512 Hz. Ved Rinne sammenlignes lyden foran øregangen med lyden fra mastoid: luftledning bedst kaldes Rinne positiv. Ved Weber placeres gaflen i kraniets midtlinje, og patienten angiver, hvor lyden høres tydeligst.

Et mønster, ikke en facitliste

Højresidigt ledningstab giver typisk Rinne negativ på højre og Weber mod højre. Højresidigt sensorineuralt tab giver oftest Rinne positiv på begge sider og Weber mod venstre. Sammenhold altid med otoskopi, tidsforløb og audiometri.

Svimmelhed

Lad forløbet bestemme næste undersøgelse

Ved svimmelhed kommer tid og udløser før testnavnet

Dybde: Ved svimmelhed kommer tid og udløser før testnavnetStandard

Kortvarige anfald udløst af stillingsskift er et andet spor end vedvarende akut svimmelhed.

Skeln også spontan episodisk svimmelhed fra de to øvrige mønstre.

Spørg præcist

Er patienten konstant svimmel siden debut, eller kommer der afgrænsede anfald? Udløser en bestemt bevægelse anfaldet, eller forværres en svimmelhed, der allerede er der? Notér ny hørenedsættelse, hovedpine, dobbeltsyn, talebesvær og gangfunktion.

Vælg derefter undersøgelsen

Ved korte, stillingsudløste anfald kan Dix-Hallpike undersøge mistanke om posterior buegangs-BPPV. Ved akut vedvarende vestibulært syndrom er en grundig neurologisk og okulomotorisk vurdering nødvendig. HINTS er ikke en generel test for al svimmelhed.

Beskriv nystagmus før du fortolker den

Dybde: Beskriv nystagmus før du fortolker denStandard

Angiv om den er spontan eller positionsudløst, dens hurtige fases retning og om den skifter ved blikretning.

Fravær af synlig nystagmus betyder ikke automatisk perifer eller ufarlig svimmelhed.

Observer systematisk

Se på øjnene i primærstilling og ved moderat blik til hver side. Nystagmus navngives efter den hurtige fase. Beskriv vandret, lodret eller torsionel komponent og eventuelt retningsskift; observationsbriller kan mindske blikfiksering og gøre fundet tydeligere.

Fortolkningen afhænger af situationen

En ensrettet horisontal-torsionel spontan nystagmus kan passe med perifer vestibulær påvirkning. Retningsskiftende blikudløst eller ren vertikal nystagmus vækker mistanke om central årsag. Intet enkelt nystagmusfund står alene, og gangusikkerhed eller fokale udfald kan være vigtigere.

HINTS hører til akut vedvarende svimmelhed med nystagmus

Dybde: HINTS hører til akut vedvarende svimmelhed med nystagmusStandard

HINTS omfatter Head Impulse, Nystagmus og Test of Skew.

Kun en trænet undersøger bør bruge helheden diagnostisk i det relevante akutte vestibulære syndrom.

De tre komponenter

Head impulse ser efter korrigerende sakkade ved hurtig hoveddrejning. Nystagmusdelen vurderer blandt andet blikretningsskift. Cover-test kan afsløre vertikal skew-deviation. Central eller tvetydig helhed kræver akut vurdering for blandt andet posterior kredsløbsapopleksi.

En vigtig sikkerhedsgrænse

HINTS er ikke valideret som beroligende genvej ved korte, stillingsudløste anfald, uden nystagmus eller når undersøgeren ikke er trænet. Selv et tilsyneladende perifert enkeltfund udelukker ikke apopleksi. Ny hørenedsættelse, fokale udfald eller udtalt gangbesvær øger bekymringen.

Samling

Saml øre- og neurologiske fund uden at overse det akutte

Supplér øjenfund med kranienerver, koordination og gang

Dybde: Supplér øjenfund med kranienerver, koordination og gangStandard

Undersøg hørelse, øjenbevægelser, ansigt, ekstremitetskoordination og stand/gang efter den kliniske situation.

Støt patienten ved balanceprøver; fald under undersøgelsen er ikke et diagnostisk mål.

Den målrettede undersøgelse

Se efter dobbeltsyn, blikparese, facialisudfald, dysartri, ataksi og asymmetri i hørelse. Test finger-næse og sikker gang, hvis patienten kan deltage. En patient, der ikke kan sidde eller stå uden støtte, skal vurderes akut uanset en tilsyneladende normal otoskopi.

Sikkerhed i praksis

Stå tæt ved patienten ved Romberg og gangtest, og afbryd ved faldtendens. Undersøgelsen skal tilpasses symptomer og samarbejdsevne; et manglende sikkert testresultat er ikke et negativt resultat.

Afslut med fund, usikkerhed og næste skridt

Dybde: Afslut med fund, usikkerhed og næste skridtStandard

Journalfør objektive fund og hvad der ikke kunne undersøges.

Lad akut risiko styre næste skridt; en normal otoskopi er ikke en normal neurologisk vurdering.

Et kort, brugbart svar

Skriv side og ydre ørefund, trommehinde, grov hørelse, Rinne/Weber og eventuel tympanometri. Ved svimmelhed: debut, varighed, trigger, nystagmus, hørelse, neurologiske fund og gang. Konkludér med sandsynlig lokalisering og hvad der stadig er usikkert.

Beslutningen må være proportional

Mistanke om central årsag, ny fokal neurologi eller manglende evne til at stå/gå kræver akut vurdering. Ved pludseligt høretab kræves hurtig ØNH-vurdering. Ved typiske korte positionsudløste anfald er relevant positionsundersøgelse mere oplysende end en løs HINTS-test.

Afventer faglig gennemgang.