Færdighedstræning · K1-K2 · Udgave 1

Ortopædkirurgisk undersøgelse 1

Undersøg overekstremiteten i en fast rækkefølge, men lad skadens alvor bestemme, hvor langt du går.

GPT-6 Sol · Extra High 16-20 min 1 eksamensopgave

Detaljegrad

Kort fortalt

Ortopædkirurgisk undersøgelse 1

FT4 handler om den kliniske undersøgelse af skulder, albue, håndled og hånd. Begynd med inspektion og lokalisation, dokumentér distal nerve- og karfunktion tidligt ved traume, og undersøg derefter bevægelse og relevante funktioner, når det er forsvarligt. Specialtests er tillæg til anatomien og fundene, ikke genveje til en diagnose.

Før du tester

Lad situationen bestemme undersøgelsens omfang

Samme systematik, forskellig intensitet

Standard

Ved tydelig fraktur eller luksation: undersøg skånsomt og dokumentér nerve- og karstatus; fremprovokér ikke bevægeudslag eller instabilitet.

Ved ikke-akut problem kan du undersøge aktiv og passiv bevægelse og vælge relevante tests.

Start med mekanisme og sikkerhed

Spørg hvad der skete, hvor det gør ondt, og hvad patienten ikke længere kan. Se efter sår, fejlstilling og truet hud. Ved mistanke om brud eller luksation kommer skånsom inspektion, palpation og distal neurovaskulær status før provokerende test. Billeddiagnostik og eventuel reposition følger den akutte vurdering og lokale procedurer.

Se begge sider, før du rører

Standard

Sammenlign stilling, hævelse, hud, sår og muskelkontur med modsatte side.

Beskriv fundets side og præcise placering.

Det første overblik

Lad patienten vise området. Kig efter fejlstilling, forkortning, misfarvning, atrofi, ar og sår. Et sår nær et led eller en sene kræver mere end en beskrivelse af hudens størrelse: tænk på dybere strukturer. På hånden ses rotationsfejlstilling bedst, når fingrene bøjes og deres retning sammenlignes.

Lokaliser ømheden anatomisk

Standard

Palpér fra mindre ømt mod mest ømt område og skeln knogle, ledlinje, sene og bløddele.

Direkte ømhed, indirekte ømhed og ansamling er forskellige fund.

Et fund skal kunne genfindes

Angiv for eksempel ømhed over laterale epikondyl, AC-led, distale radius eller tabatieren frem for blot "øm arm". Vurder hævelse, varme og ledansamling. Sammenhold palpationspunktet med traumemekanisme og bevægefund; skånsom undersøgelse er vigtigere end at fremkalde maksimal smerte.

Dokumentér distal nerve- og karfunktion tidligt

Standard

Ved traume: notér sensibilitet, aktiv motorik, hudfarve, kapillærrespons og puls distalt.

Gentag og dokumentér efter reposition, skinne, gips eller anden intervention.

Gør status konkret

Test radialis-sensibilitet dorsalt i første interstits, medianus på pegefingerpulpa og ulnaris på lillefingerpulpa. Lad patienten ekstendere fingrenes grundled, opponere eller abducere tommelfingeren og sprede fingrene. Vurder radialispuls, farve, temperatur og kapillærrespons. Angiv eventuelle udfald med side og område; "neurovaskulært intakt" alene er mindre efterprøveligt.

Bevægelse

Afgør om begrænsningen skyldes smerte, led eller kraft

Skeln aktiv fra passiv bevægelse

Standard

Aktiv bevægelse viser, hvad patienten selv kan; passiv bevægelse hjælper med at afgrænse begrænsningen.

Smertebetinget svaghed er ikke det samme som nerveskade eller seneruptur.

Spørg hvorfor bevægelsen stopper

Notér bevægeretning, side, omtrentligt udslag og om smerte, stivhed eller kraftsvigt begrænser. Sammenlign med modsidige led, når det er meningsfuldt. Hvis aktiv bevægelse svigter, men passiv bevægelse er bevaret, tænk blandt andet på sene-, muskel- eller nervefunktion; en mekanisk ledbegrænsning kan påvirke begge.

Vælg funktion og specialtest efter fund

Standard

Beskriv hvad patienten faktisk kan: løfte armen, bruge et redskab, knappe en knap eller knytte hånden.

En positiv specialtest er et fund, ikke en endelig diagnose.

Test et spørgsmål ad gangen

Funktion forbinder undersøgelsen med patientens problem. Vælg derefter en målrettet test ud fra anamnesen og anatomien, og registrér om testen udløser smerte, svaghed eller instabilitet. Skriv testens navn og resultat, ikke blot "positive tests".

Overekstremitet

Gør undersøgelsen anatomisk præcis

Skulder: find niveauet før diagnosen

Standard

Inspektér kontur og scapula; palpér clavicula, AC-led og proximale humerus.

Sammenlign aktiv og passiv elevation, abduktion og rotation.

En kort skulderrute

Se skulderen forfra og bagfra. Lokaliser smerte til knogle, led eller bløddele. Lad patienten løfte armen, føre hånden til nakke og ryg og rotere med albuen ved kroppen; undersøg derefter passivt, hvis det er sikkert. Ved skade eller fejlstilling dokumenterer du både axillarisområdet lateralt på skulderen og distal nerve- og karfunktion.

Albue: palpation og rotation lokaliserer

Standard

Beskriv hævelse og ømhed ved epikondyler, olecranon og caput radii.

Undersøg fleksion/ekstension og pronation/supination, når brud er afklaret.

Skil led fra senefæste

Ved ikke-akutte smerter kan lokal ømhed over laterale epikondyl og smerte ved håndledsekstension mod modstand støtte lateral epikondylalgi. Medial smerte provokeres typisk ved håndledsfleksion mod modstand. Efter traume er hævelse, knogleømhed og bevægebegrænsning vigtigere end at presse på for en senefæstediagnose.

Håndled: lokaliser knogleømhed og nerveudfald

Standard

Palpér distale radius/ulna, håndrod og tabatieren efter relevant traume.

Undersøg bevægelse, håndfunktion og distal nerve- og karstatus.

En afgrænset håndledsundersøgelse

Støt underarmen. Se efter hævelse og fejlstilling, palpér ledlinje og knogler, og bed om forsigtig fleksion, ekstension samt radial og ulnar deviation. Ved føleforstyrrelser registrerer du præcist hvilke fingre og hvilken side af hånden der er påvirket. Tinel og Phalen kan provokere medianussymptomer, men kan ikke alene afgøre karpaltunnelsyndrom.

Hånd: se rotation, led og selvstændig fingerfunktion

Standard

Lad patienten bøje og strække fingrene; se om fingerakserne krydser ved knytning.

Undersøg MCP, PIP og DIP særskilt, ikke kun hånden som én enhed.

Gå fra samlet funktion til enkeltled

Se om patienten kan knytte hånden, strække fingrene, sprede dem og opponere tommelfingeren. Lokaliser hævelse og ømhed til et bestemt led eller knogle, og sammenlign aktiv og passiv bevægelse. Ved fingertraume skal rotationsstilling vurderes klinisk; et tilsyneladende acceptabelt røntgenbillede erstatter ikke denne kontrol.

Sener: isolér det led, senen bevæger

Standard

FDP testes ved aktiv DIP-fleksion med PIP holdt stabilt; FDS ved isoleret PIP-fleksion.

Efter snitsår undersøges også ekstension, sensibilitet og perfusion.

Undersøg mere end et knytnævegreb

En finger kan bøje delvist, selv om én af to fleksorsener er skadet. Hold PIP strakt og bed om DIP-fleksion for at vurdere profundussenen. Hold de øvrige fingre strakte og bed om PIP-fleksion på den undersøgte finger for at vurdere superficialis, især på 3.-5. finger. Test også aktiv ekstension over MCP, PIP og DIP. Notér smerte, manglende bevægelse og sårets placering.

Journal

Skriv fundene, ikke kun diagnosen

Skriv en undersøgelse, man kan overtage

Standard

Angiv side, lokalisation, målbare fund og konkret distal status.

Adskil det, du fandt, fra den diagnose, du mistænker.

Kort, men efterprøveligt

Skriv eksempelvis: venstre hånd, 2 cm volart sår over 4. fingers grundled; aktiv PIP- og DIP-fleksion undersøgt hver for sig; sensibilitet på begge sider af fingeren og kapillærrespons beskrevet. Supplér med hvad du ikke kunne teste, og om status blev gentaget efter behandling. "Normal hånd" er ikke nok ved et dybt sår.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

1 opgave i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK2 E17 · Opgave 4

Smerte ved håndledsekstension mod modstand

Spørgsmål 1 af 1

En 52-årig kvindelig rengøringsassistent henvender sig i almen praksis med langsomt tiltagende smerter i den ene underarm. Ved din undersøgelse af patienten er der især smerter ved dorsalfleksion af håndleddet mod modstand og ved forceret ekstension i albue med armen indadroteret og håndleddet flekteret. Hvilken diagnose er den mest sandsynlige?

Epicondylitis medialis.Epicondylitis lateralis.De Quervainstenosynovit.Prolapsus disciintervertebraliscervicalis (med påvirkning af nerverod C7).Laesionervi radialis.

Kilde-ID: K2-E17-4

Afventer faglig gennemgang.