Færdighedstræning · K1-K2 · Udgave 1

Ortopædkirurgisk undersøgelse 2

Undersøg ryg og underekstremitet systematisk. Vælg test efter fundet, og stop før testen bliver en belastning.

GPT-6 Sol · Extra High 16-20 min 3 eksamensopgaver

Detaljegrad

Kort fortalt

Ortopædkirurgisk undersøgelse 2

FT5 samler undersøgelsen af columna, hofte, knæ, fod og ankel. Start med funktionsniveau og faresignaler, lokalisér symptomet anatomisk, og gå videre fra inspektion og palpation til bevægelse, neurologi og målrettede tests. Ved akut skade kommer fraktur, kar- og nervepåvirkning før stabilitetsprøver.

Første vurdering

Afgør hvad der er sikkert og relevant at undersøge

Akut skade er ikke en fuld stationsundersøgelse

Standard

Ved fejlstilling, mistanke om fraktur eller luksation: undersøg skånsomt, og undlad forceret bevægelse og instabilitetstest.

Ved ikke-akutte gener kan du gå videre med aktiv og passiv bevægelse og udvalgte specialtests.

Mekanisme først

Spørg hvor og hvordan symptomet opstod, om patienten kan støtte, og om der er føle-, kraft- eller vandladningsændringer. Se efter sår, fejlstilling, hævelse og truet hud. Dokumentér distal nerve- og karstatus tidligt ved traume; billeddiagnostik og eventuel akut behandling følger den samlede vurdering og lokale procedurer.

Gangen og distal status giver rammen

Standard

Observer belastning, haltning og behov for støtte, hvis patienten kan gå forsvarligt.

Ved underekstremitetstraume: beskriv sensibilitet, aktiv motorik, hudfarve, kapillærrespons og fodpulse.

Skriv det konkrete

Sammenlign sider. Notér om gangen er aflastende, om knæ eller hofte svigter, og om patienten kan rejse sig. Undersøg fodens farve, temperatur, kapillærrespons og puls på fodryg og bag mediale malleol. Test aktiv tå- og ankelbevægelse samt følesans i relevante områder. Gentag status efter reposition eller immobilisering.

Ryg

Skeln mekanisk smerte fra neurologisk påvirkning

Columna: lokalisation, holdning og bevægelse

Standard

Se efter holdningsændring og bevægemønster; skeln midtlinjeømhed fra paravertebral ømhed.

Angiv hvilken bevægelse der udløser lokal smerte eller udstråling.

En kort rygrute

Lad patienten vise smerteområdet. Beskriv holdning, eventuel skævhed og bevægelse i relevant del af columna. Palpér skånsomt midtlinje og paravertebralt og notér præcis ømhed. Ved ikke-akut tilstand undersøges fleksion, ekstension og sidebevægelser efter funktion og smerte; udstrålende smerte fører videre til neurologisk undersøgelse.

Udstråling kræver en sammenhængende neurologi

Standard

Sammenhold smerteudbredelse med kraft, sensibilitet og reflekser; én ændret refleks lokaliserer ikke alene en rod.

Strakt benløft registreres som reproduktion af kendt bensmerte, ikke blot træk i baglåret.

Undersøg funktion før etiketten

Ved lændesmerter med udstråling testes blandt andet knæekstension, ankel-dorsalfleksion, storetåekstension og plantarfleksion, relevante hudområder og patellar-/achillesrefleks. Sammenlign med modsatte side. Ved strakt benløft beskrives side, om typisk bensmerte fremkaldes og hvor den går hen; testen er ikke diagnostisk alene.

Rygsmerte: spørg aktivt efter faresignaler

Standard

Nye blære-/tarmproblemer, ændret ridebuksefølesans eller svære/progredierende neurologiske udfald kræver akut vurdering.

Traume, feber, tidligere cancer eller udtalte natlige smerter ændrer også den videre vurdering.

En negativ test frikender ikke

Spørg konkret til vandladningsstart, blærefornemmelse, ændret perineal følesans og udvikling af bensymptomer. Ved mistanke om cauda equina eller anden alvorlig spinal patologi skal patienten vurderes akut efter lokal praksis. Normal kraft eller en negativ strakt-benløft-test udelukker ikke tilstanden, når anamnesen giver mistanke.

Store led

Lokaliser hofte- og knæfund, før du provokerer

Hofte: lyske, side eller refereret smerte?

Standard

Se gang, bækkenstilling og benstilling; lokaliser lyske-, lateral hofte- eller rygsmerte.

Sammenlign fleksion og indad-/udadrotation aktivt og passivt, hvis det er sikkert.

Find kilden før specialtesten

Spørg hvor smerten mærkes, og hvad der provokerer den. Inspicér gang og bækken. Palpér relevante knoglepunkter og bløddele. Undersøg hoftefleksion og rotation på begge sider. Nedsat indadrotation sammen med lyskesmerte kan støtte intraartikulær hofteproblematik, men er ikke alene en artrosediagnose. Lateral ømhed og rygudstråling leder undersøgelsen i andre retninger.

Efter fald: behandl mulig hoftefraktur som en skade

Standard

Fald, manglende støtteevne og et forkortet, udadroteret ben øger mistanke om proximal femurfraktur.

Undlad at forcere hoftebevægelse for at demonstrere en test.

Skånsom undersøgelse

Vurder mekanisme, smerte, benstilling, sår og distal nerve- og karstatus. Undersøg uden unødig rotation eller belastning og planlæg akut billeddiagnostik og behandling efter lokal praksis. Et ben behøver ikke være tydeligt forkortet for at have fraktur; ved vedvarende klinisk mistanke skal en uafklaret første undersøgelse følges op.

Knæ: effusion, ømhed og ekstensorfunktion

Standard

Se efter hævelse, fejlstilling og atrofi; palpér patella, ledlinjer, kondyler og caput fibulae.

Notér aktiv ekstension, fleksion og om knæet er låst eller blot smertebegrænset.

Få anatomien på plads

Spørg til vrid, slag, smæld, hurtigt indsættende hævelse og støtteevne. Inspicér begge knæ. Lokaliser ømhed og ansamling. Lad patienten strække og bøje aktivt og vurder derefter passiv bevægelse, hvis sikkert. Manglende aktiv ekstension eller mekanisk låsning må beskrives præcist og vurderes rettidigt.

Vælg knætest efter strukturen

Standard

Lachman retter sig mod forreste korsbånd; varus/valgus mod kollaterale ligamenter.

McMurray eller Thessaly kan støtte meniskmistanke, men afgør den ikke alene.

Spørg hvad du undersøger

Ved mistanke om forreste korsbåndsskade vurderes fremadtranslation og endepunkt ved Lachman med sammenligning af sider. Varus- og valgusbelastning bruges målrettet ved sideledbåndsmistanke. Ved ledlinjesmerte og mekaniske symptomer kan meniskprovokation være relevant. Beskriv løshed, klik og reproduceret smerte særskilt.

Distalt

Find knogle, ligament eller sene

Ankel og fod: palpér også uden for malleolerne

Standard

Se efter sår, deformitet og hævelse; undersøg malleoler, proksimale fibula, naviculare og basis af 5. metatars.

Støtteevne og fokal knogleømhed indgår i beslutning om billeddiagnostik ved akut skade.

Et systematisk distalt eftersyn

Afgør om smerten sidder ved knogle, ligament, mellemfod eller akillessene. Palpér forsigtigt omkring ankel og fod, også proksimale fibula ved relevant mekanisme. Registrér støtteevne, aktiv bevægelse og distal nerve- og karstatus. Ved gentagne inversionsskader kan lateral løshed, blandt andet ved det anteriore talofibulære ligament, være relevant efter den akutte fase. Ottawa-reglerne kan hjælpe med at afgøre røntgenbehov hos egnede patienter; vurder ankel- og fodzonen hver for sig og følg lokale retningslinjer.

Akillessenen: test kontinuitet, ikke kun aktiv bevægelse

Standard

Et pludseligt smæld bag anklen og tab af afsætskraft rejser mistanke om ruptur.

Palpér senen og brug lægklemmetest; bevaret plantarfleksion alene udelukker ikke ruptur.

Et særskilt seneproblem

Spørg om mekanisme og tidligere senesmerter. Se efter hævelse og ændret gang, palpér for defekt, og sammenlign respons ved lægklemmetest med modsatte side. Patienten kan stadig bevæge foden nedad via andre muskler; derfor må aktiv plantarfleksion ikke stå som eneste tegn på intakt akillessene.

Overlever en anden behandler din journal?

Standard

Angiv side, mekanisme, anatomisk lokalisation, funktion og konkrete nerve- og karfund.

Skriv hvad du ikke kunne teste, og hvad den næste vurdering skal afklare.

Fra fund til plan

Eksempel: højre knæ efter vrid, ansamling og medial ledlinjeømhed; aktiv ekstension bevaret, fleksion smertebegrænset, fodpuls og distal sensibilitet dokumenteret. Provokerende tests ikke udført på grund af akut smerte. Sammenfat mistanke, behov for billeddiagnostik eller revurdering og tidsplan for opfølgning.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

3 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK2 E25 · Opgave 1

Meniskundersøgelse

Spørgsmål 1 af 3

Opgave 1 Hvilken test er brugbar til diagnostik af en menisklæsion?

Kilde-ID: K2-E25-01

Afventer faglig gennemgang.