Hjerte, luftveje og ØNH · K1 · Udgave 1
Fra hæshed og fonation til akut luftvej, stemmelæbeparese og benigne læsioner.
Test førstKort fortalt
Hæshed er et symptom, ikke en diagnose. Lyt til stemmen, afklar tidsforløb og faresignaler, og se larynx før en vedvarende dysfoni kaldes funktionel. Stridor, synkebesvær eller hævelse i luftvejen ændrer prioriteten fra stemme til respiration.
Stemmen
Stemmelæberne bringes sammen og sættes i vibration af udåndingsluften. Regelmæssig vibration og effektiv lukning giver en stabil stemme.
Åndedrættet leverer luft, larynx danner lyd, og svælg/mund former den. Når lukningen svigter, slipper luft igennem, og stemmen bliver svag eller luftfyldt.
Spørg også til stemmestyrke, luftspild, fonasteni, afoni, smerter og hoste. Symptommønstret kan pege mod årsagen.
Stemmetræthed i et stemmekrævende erhverv er noget andet end pludseligt tab af stemmestyrke. Globus og rømmetrang er uspecifikke; smerter, dysfagi og respirationsbesvær kræver særskilt vurdering.
Afklar akut eller gradvis debut, varighed, nylig infektion, operation/intubation, rygning, stemmebelastning og ledsagesymptomer.
Vedvarende eller tiltagende hæshed, dysfagi, odynofagi, otalgi, blod, halsknude og dyspnø ændrer mistanken. Pludselig hæshed efter hals- eller thoraxkirurgi kan skyldes stemmelæbeparese.
ØNH-undersøgelse og fleksibel laryngoskopi viser slimhinde, bevægelighed og luftvej; stroboskopi kan vise stemmelæbernes vibration.
Lyt til stemmen, se efter halsfund og vurder åndedrættet. Fleksibelt skop er centralt ved fortsatte symptomer eller faresignaler; akustiske mål og Voice Handicap Index beskriver funktion og belastning.
Behandling kan være logopædisk stemmetræning, ændring af udløsende forhold eller kirurgi efter larynxdiagnose.
Stemmehygiejne og logopædi kan reducere uhensigtsmæssig belastning. Rygestop er centralt ved tobaksrelaterede fund; kirurgi er relevant ved udvalgte strukturelle læsioner eller glottisinsufficiens.
Akut larynx
Akut viral laryngitis giver typisk hæshed, hoste og øvre luftvejssymptomer uden truet luftvej. Antibiotika hjælper ikke ved viral årsag.
Stemmebelastning og røg kan forværre generne. Råd om relativ stemmeskåning og at undgå irritanter; visken kan også belaste stemmen. Genovervej diagnosen, hvis hæsheden ikke bedres eller faresignaler opstår.
Hos et lille barn peger forkølelse, gøende hoste og inspiratorisk stridor mod subglottisk hævelse. Stridor i hvile eller udtrætning kræver akut vurdering.
Se efter indtrækninger, nedsat luftskifte, cyanose og almentilstand. Hold barnet roligt; ved moderat eller svær sygdom kan glukokortikoid og inhaleret adrenalin bruges efter akut vurdering og observation.
Efter slag mod halsen er hæshed, dyspnø, dysfagi og hæmoptyse alarmsymptomer. Sikring og vurdering af luftvejen kommer først.
Et kontusionsmærke siger ikke nok om den indre skade. Stabil patient vurderes med ØNH-laryngoskopi og eventuelt CT ved mistanke om skeletskade; tiltagende stridor kræver akut luftvejsberedskab.
Feber, svære synkesmerter, spytflåd, påvirket almentilstand og eventuel stridor kræver akut hospital med luftvejsberedskab.
Patienten holdes rolig og håndteres af erfarent team. Undgå at forsinke luftvejshåndtering med billeddiagnostik eller undersøgelser, som kan destabilisere patienten; antibiotika gives i hospitalsregi.
Hævelse
Hurtig hævelse af tunge, svælg eller larynx med stemmeændring, synkebesvær eller stridor er en akut luftvejstrussel.
Vurder respiration, progression og hævelsens lokalisation; tilkald relevant akut team tidligt. En patient kan endnu tale, selv om hævelsen er under udvikling. Observation og sikker luftvejsplan går forud for etiologisk fininddeling.
Histaminmedieret ødem ses ofte med allergiske symptomer; bradykininmedieret ødem kan skyldes ACE-hæmmer eller hereditært angioødem.
Sen debut udelukker ikke lægemiddelårsag. Ved mistanke om ACE-hæmmerudløst angioødem seponeres præparatet permanent; eventuel videre udredning og alternativ blodtryksbehandling planlægges efter stabilisering.
Ved anafylaksi gives intramuskulær adrenalin efter akut algoritme. Bradykininmedieret ødem responderer ikke på antihistamin eller steroid; luftvejssikring må ikke forsinkes.
Histaminmedieret sygdom kan behandles med relevante antiallergiske tiltag. Ved mistænkt bradykininmedieret ødem kan specialister anvende målrettet behandling; hævelsens omfang og progression afgør observation og luftvejsindsats.
Nerve og bevægelse
Uforklaret hæshed i mere end to uger uden bedring hos en person over 40 år er et dansk faresignal for hoved-hals-kræft og kræver hurtig ØNH-vurdering.
Synkebesvær eller globus med smerte mod øret samt nyopdaget recurrensparese er også faresignaler. Mistanken er ikke selve kræftdiagnosen; ØNH-specialistens undersøgelse afgør videre forløb.
Nedsat stemmelæbebevægelse kan følge kirurgi, tumor, traume, neurologisk sygdom eller være uden påvist årsag.
Venstre n. laryngeus recurrens løber ned i thorax omkring aortabuen, højre omkring a. subclavia. Derfor kan årsagen til venstresidig parese ligge i mediastinum, ikke kun i selve halsen.
Ved ensidig stemmelæbeparese lukker glottis ofte ufuldstændigt: svag, luftfyldt stemme, kort fonationstid og eventuelt fejlsynkning.
Luftspild under tale og nedsat stemmestyrke dominerer ofte, mens stridor er mindre typisk end ved dobbeltsidig parese. Nyopdaget parese er et faresignal og udredes, før man nøjes med stemmetræning.
Ved dobbeltsidig stemmelæbeparese kan inspiratorisk stridor og dyspnø dominere, selv om stemmen lyder forholdsvis god. Luftvejen prioriteres.
Hvis begge stemmelæber står tæt ved midtlinjen, kan luftpassagen være for snæver. ØNH- og anæstesivurdering er akut ved respirationsbesvær; behov for trakeotomi eller luftvejsudvidende indgreb afgøres individuelt.
Fleksibel laryngoskopi dokumenterer bevægelighed; efterfølgende udredning afhænger af side, debut, operationshistorie og ledsagefund.
Ved uforklaret parese kan billeddiagnostik af hals og thorax være relevant. Vurder synkning og aspiration samt neurologiske symptomer; ny parese må ikke bare sættes til observation uden en plan.
Barn og voksen
Inspiratorisk stridor hos et spædbarn, ofte værre i rygleje eller under fødning, kan skyldes kollaps af supraglottiske strukturer.
Fødebesvær, vægtudvikling, apnø, cyanose og indtrækninger afgør alvoren. ØNH vurderer larynx med fleksibelt skop. Mange milde tilfælde følges, mens svær sygdom kan kræve intervention.
Tobak, irritanter og stemmebelastning kan give kronisk hæshed og slimhindeforandringer, men diagnosen kræver indsyn i larynx.
Rygestop og reduktion af eksponering er centralt. Ved fortsatte symptomer undersøges for fokale læsioner, leukoplaki og anden patologi; reflux vurderes ud fra samlede fund og symptomer.
Slimhindefund
Hvide eller røde stemmelæbelæsioner kan rumme dysplasi eller carcinoma in situ og må ikke betegnes benigne alene ud fra udseendet.
Laryngoskopi og eventuelt stroboskopi beskriver læsionen; biopsi eller excision kan være nødvendig for vævsdiagnose. Rygestop er vigtigt, men erstatter ikke udredning og opfølgning.
Væske i stemmelæbernes overfladiske lag, stærkt knyttet til rygning, kan give langvarig hæshed og mørkere stemme.
Laryngoskopi viser typisk polypøs hævelse af stemmelæberne. Rygestop er centralt; kirurgisk reduktion kan overvejes ved betydende gener eller stor hævelse.
Recidiverende respiratorisk papillomatose skyldes oftest HPV 6 eller 11 og giver hæshed; udbredt sygdom kan påvirke luftvejen.
ØNH-specialist vurderer læsionernes udbredelse. Endoskopisk fjernelse kan være nødvendig gentagne gange, med hensyn til både fri luftvej og bevaret stemme.
Stemmebelastning
En presset eller svag stemme uden forklarende strukturel læsion kan være funktionel dysfoni. Organisk sygdom skal først vurderes.
Hyperfunktion indebærer spændt, anstrengt fonation; hypofunktion kan give svag, kraftløs stemme. Laryngoskopi og stemmeanalyse hjælper med at skelne fra parese eller slimhindelæsion, før logopædisk behandling planlægges.
Små knuder ved stemmelæbernes midterste del giver hæshed og stemmetræthed efter gentagen belastning.
Typisk findes modstående læsioner omtrent ved overgangen mellem forreste og midterste tredjedel. Logopædisk stemmearbejde og ændret belastning er vigtige første skridt; kirurgi vurderes selektivt.
En stemmelæbepolyp er ofte en mere afgrænset, eventuelt ensidig læsion med hæshed og luftspild.
Laryngoskopi fastlægger udseende og side. Stemmebehandling og reduktion af belastning kan indgå; en persisterende eller stor læsion kan kræve kirurgisk fjernelse og histologi.
MCQouture
7 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.
Kilde-ID: K1-E23-45
Afventer faglig gennemgang.