K1

Hjerte, luftveje og ØNH · K1 · Udgave 1

Cancer i mundhulen

Genkend den diskrete læsion, stadieinddel både tumor og hals, og planlæg behandling med funktionen for øje.

GPT-6 Sol · Extra High 25–35 min 4 eksamensopgaver
Test først
Detaljegrad
Dybde i hele kurset

Kort fortalt

Cancer i mundhulen

Mundhulekræft opstår i blandt andet den mobile tunge, mundgulvet, gingiva, kindslimhinden og den hårde gane. Et sår, der ikke heler, eller en synlig eller palpabel tumor kræver hurtig specialistvurdering og vævsdiagnose. Planocellulært karcinom dominerer; tobak og alkohol er vigtige risikofaktorer. Behandlingsvalget afhænger af primærtumor, dybde, knudestatus og funktionelle konsekvenser. Ved resektabel sygdom er kirurgi central, ofte med vurdering af halsens lymfeknuder; rekonstruktion, tandstatus og rehabilitering er en del af planen fra start.

Grundlag

Hvilken sygdom taler vi om?

Den mobile tunge er mundhule; tungebasis er svælg

Dybde: Den mobile tunge er mundhule; tungebasis er svælgStandard

Mundhulen omfatter blandt andet forreste to tredjedele af tungen, mundgulv, gingiva, kindslimhinde og hård gane.

Find den anatomiske adresse

Mundhule og oropharynx er forskellige kræftlokalisationer. Tungerand og mundgulv ligger i mundhulen; tungebasis og ganetonsiller ligger i oropharynx. Den præcise lokalisation styrer stadieinddeling, udredning og behandling.

Planocellulært karcinom er den dominerende histologi

Dybde: Planocellulært karcinom er den dominerende histologiStandard

De fleste maligne tumorer i mundhulen er planocellulære karcinomer.

Tænk epitel først

Karcinomet udgår fra mundslimhindens pladeepitel og kan vokse overfladisk, ulcererende eller dybt infiltrerende. Andre histologier findes, men må ikke antages ud fra udseendet alene.

Tobak og alkohol forstærker risikoen

Dybde: Tobak og alkohol forstærker risikoenStandard

Tobak er en central risikofaktor; samtidig alkoholforbrug øger risikoen yderligere.

Spørg uden at dømme

Registrér rygetobak, røgfri tobak, alkohol og eventuel arecanød/betel. Kombineret eksponering er vigtigere end en enkelt stereotyp patientprofil. Fravær af de kendte eksponeringer udelukker ikke cancer.

Overfør ikke HPV-reglen fra oropharynx

Dybde: Overfør ikke HPV-reglen fra oropharynxStandard

HPV og p16 har ikke samme diagnostiske og prognostiske rolle i mundhulen som i oropharynx.

Lokalisation før markør

HPV-associeret hoved-hals-cancer er især knyttet til oropharynx, navnlig tonsil og tungebasis. Mundhulekræft er en anden sygdomsgruppe; p16-positivitet alene må ikke bruges til at antage en HPV-drevet oral tumor eller samme prognose.

Mistanke

Det lille fund, der skal tages alvorligt

Et sår uden heling er et alarmsymptom

Dybde: Et sår uden heling er et alarmsymptomStandard

Et vedvarende sår eller en synlig eller palpabel tumor i mundhulen kræver hurtig vurdering.

Smerte er ikke et krav

Tidlig sygdom kan være diskret og uden stærke smerter. Beskriv placering, størrelse, rand, induration og udvikling; vurder også om der er synke-, tale- eller tyggebesvær. Et sår, der ikke heler, skal ikke blot behandles gentagne gange som banal irritation.

Inspektion og palpation skal følges ad

Dybde: Inspektion og palpation skal følges adStandard

Undersøg læsionens udbredelse, dybdefornemmelse, tungefunktion og halsens lymfeknuder.

Mere end et fotografi

Se hele mundhulen, palpér den mistænkelige læsion og registrér fasthed, fiksering og relation til gingiva eller kæbe. Undersøg halsen og notér eventuel trismus, påvirket tungemobilitet og tale.

Mistanke skal ind i det rette hurtige forløb

Dybde: Mistanke skal ind i det rette hurtige forløbStandard

Sår uden heling eller tumor i mundhulen udløser hurtig ØNH-specialistvurdering efter gældende kræftforløb.

Skriv, hvad der er set

Henvisningen bør beskrive lokalisation, varighed, læsionens størrelse og konsistens, halsfund og eventuelle funktionssymptomer. Mistanken må ikke parkeres til kontrol uden en klar begrundelse og aftalt kort opfølgning.

Vævsprøven bekræfter diagnosen

Dybde: Vævsprøven bekræfter diagnosenStandard

Klinik og billeddiagnostik kan rejse mistanke; histologi fra læsionen er afgørende for diagnosen.

Skeln mistanke fra bevis

Biopsi af primærtumor giver histologisk diagnose. Ved suspekt halsknude kan finnålsprøve eller anden målrettet prøvetagning bidrage til nodal vurdering. PET-optag eller CT-forandring alene er ikke en vævsdiagnose.

Stadie

Primærtumor og hals skal vurderes sammen

T-stadiet handler også om invasionsdybde

Dybde: T-stadiet handler også om invasionsdybdeStandard

Størrelse alene beskriver ikke mundhulecancerens lokale risiko; invasionsdybde og naboindvækst betyder noget.

Tre dimensioner

Beskriv anatomisk sted, overfladeudbredelse og mistænkt dyb vækst. Invasionsdybde indgår i mundhulens T-klassifikation og hænger sammen med risiko for nodal spredning. Mulig indvækst i kæbe eller andre strukturer ændrer operationsplanen.

En klinisk negativ hals kan gemme metastaser

Dybde: En klinisk negativ hals kan gemme metastaserStandard

cN0 betyder ingen påviselige regionale knuder, ikke dokumenteret fravær af mikrometastaser.

Halsen er del af sygdommen

Undersøg og billedvurder halsens lymfeknuder. Mundhulecancer spreder sig ofte regionalt før fjernmetastaser; også en tilsyneladende knudenegativ hals kan kræve stadieinddeling eller behandling.

Billeddiagnostik kortlægger et behandlingsspørgsmål

Dybde: Billeddiagnostik kortlægger et behandlingsspørgsmålStandard

MR, CT, ultralyd og eventuelt PET/CT supplerer hinanden; ingen af dem erstatter biopsi.

Modalitet efter anatomi

MR kan vurdere bløddelsudbredelse og primærtumor. CT med knoglevindue er relevant ved mulig kæbeindvækst. Ultralyd med prøvetagning kan belyse suspekte halsknuder; PET/CT bruges selektivt til stadie og fjernspredning.

MDT samler stadie, behandlingsmulighed og funktion

Dybde: MDT samler stadie, behandlingsmulighed og funktionStandard

Operation, halsbehandling, rekonstruktion og eventuel strålebehandling planlægges samlet.

Beslut ikke ud fra ét billede

Tværfaglig konference samler anatomi, patologi, knudestatus, komorbiditet og patientens funktion. Målet er radikal behandling med et acceptabelt resultat for tale, synkning og ernæring.

Beslutning

Vælg lokal og regional behandling

Kirurgi er central ved resektabel mundhulecancer

Dybde: Kirurgi er central ved resektabel mundhulecancerStandard

Primærtumor fjernes med mål om fri rand og bevaret eller rekonstruerbar funktion.

Radikalitet og funktion sammen

Resektion skal omfatte synlig tumor og tilstrækkelig omkringliggende væv. Tumorens sted, invasionsdybde, relation til knogle og forventet funktion bestemmer indgrebet. Den endelige mikroskopiske rand vurderes på operationspræparatet.

Sentinel node kan stadieinddele en cN0-hals

Dybde: Sentinel node kan stadieinddele en cN0-halsStandard

Ved udvalgt klinisk knudenegativ mundhulecancer kan første drænende lymfeknude undersøges.

Find skjult nodal sygdom

Tracer og billedkortlægning hjælper med at lokalisere sentinel-lymfeknuder, som fjernes og undersøges histologisk. Metoden kan skåne nogle patienter for elektiv halsdissektion, men anvendelse afhænger af primærtumor, drænage og lokal specialistplan.

Påvist nodal sygdom kræver regional plan

Dybde: Påvist nodal sygdom kræver regional planStandard

Ved cN+ eller positiv sentinel node vurderes omfanget af halskirurgi og efterbehandling.

Behandl de relevante niveauer

Selektiv halsdissektion fjerner bestemte lymfeknudeniveauer ud fra tumorsted og påvist spredning. En radikal halsdissektion er et mere omfattende indgreb og ikke standard for enhver patient med mundhulekræft.

Efterbehandling følger patologisk risiko

Dybde: Efterbehandling følger patologisk risikoStandard

Strålebehandling og eventuel samtidig kemoterapi er ikke automatisk nødvendig efter hver operation.

Læs svaret før planen låses

Involverede resektionsrande, betydelig nodal sygdom og perinodal vækst er eksempler på forhold, der kan føre til postoperativ strålebehandling; udvalgte højrisikopatienter vurderes til samtidig systemisk behandling. Beslutningen træffes på MDT.

Funktion

Bevar det patienten skal kunne bagefter

Planlæg rekonstruktionen før resektionsdagen

Dybde: Planlæg rekonstruktionen før resektionsdagenStandard

Målet er forståelig tale, sikker synkning, spytkontrol og acceptabel form.

Defekten bestemmer løsningen

Resektion i tunge, mundgulv eller kæbe giver forskellige funktionelle tab. Rekonstruktion er derfor ikke kun kosmetik: den skal lukke defekten, bevare mobilitet og muliggøre ernæring og mundhygiejne.

Vælg væv efter volumen og bevægelighed

Dybde: Vælg væv efter volumen og bevægelighedStandard

Små defekter kan lukkes enkelt; større kræver lokal, regional eller fri lap.

Erstat det, der mangler

En lille tungerandsdefekt kan nogle gange lukkes direkte. Større bløddelsdefekter kan kræve en vaskulariseret lap, som tilfører slimhinde- eller hudbeklædt væv og udfylder mundhulen uden at binde den resterende tunge unødigt.

Knogleindvækst ændrer rekonstruktionsopgaven

Dybde: Knogleindvækst ændrer rekonstruktionsopgavenStandard

Hvis mandiblen må reseceres segmentært, skal form, kontinuitet og senere tandfunktion tænkes med.

Vaskulariseret knogle

Ved større kæbedefekter kan en fri knoglelap, ofte fra fibula, genskabe mandibulær kontinuitet med egen blodforsyning. Bløddelsdækning og mulighed for senere dental rehabilitering indgår i valget.

Tandstatus hører til før lokalbehandlingen

Dybde: Tandstatus hører til før lokalbehandlingenStandard

Tand- og kæbevurdering planlægges tidligt, især hvis strålebehandling kan blive aktuel.

Forebyg senere problemer

Infektioner, dårlige tænder og mulig knoglebestråling påvirker risikoen for komplikationer og senere tyggefunktion. Et planlagt tandforløb skal koordineres med kræftbehandlingen, så det ikke forsinker nødvendig behandling.

Forløb

Rehabilitering begynder før udskrivelsen

Tale og synkning skal vurderes aktivt

Dybde: Tale og synkning skal vurderes aktivtStandard

Resektion og rekonstruktion kan påvirke artikulation, boluskontrol, tygning og aspiration.

Mål det, der er vigtigt for patienten

Følg evnen til at spise, drikke, tale forståeligt og håndtere spyt. Talepædagog, diætist og ergoterapeut kan blive centrale samarbejdspartnere; ernæring skal vurderes tidligt.

Senfølger spænder bredere end et operationsar

Dybde: Senfølger spænder bredere end et operationsarStandard

Mundtørhed, smagstab, synkebesvær, lymfødem og skulderproblemer kan kræve målrettet hjælp.

Spørg konkret

Vurder smerter, mundåbning, mundhygiejne, tænder, ernæring, tale, synkning, skulderfunktion og psykisk belastning ved opfølgning. Problemerne kan opstå eller ændre sig efter afsluttet primærbehandling.

Risikoreduktion er behandling, ikke en sidebemærkning

Dybde: Risikoreduktion er behandling, ikke en sidebemærkningStandard

Tilbyd støtte til tobaksophør og håndtering af skadeligt alkoholforbrug uden at forsinke kræftbehandlingen.

Gør hjælpen konkret

Rygning og stort alkoholforbrug kan forværre operations- og efterforløb. Tilbyd rygestopstøtte, vurder behov for alkoholindsats og planlæg ernæringshjælp. Aftal ansvar og opfølgning frem for blot at give et råd.

Kontrol skal både finde recidiv og støtte livet efter

Dybde: Kontrol skal både finde recidiv og støtte livet efterStandard

Opfølgning kombinerer sygdomskontrol med individuel vurdering af funktion, senfølger og behov for hjælp.

Et forløb, ikke én afsluttende scanning

Patienten skal vide, hvilke nye sår, knuder eller funktionsændringer der skal give kontakt. Kontrol vurderer recidiv og nye primære tumorer, men også ernæring, tænder, tale, synkning og psykosocial belastning.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

4 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK1 E24
Cancer i mundhulen
Spørgsmål 1 af 4
x

Opgave 16 Hvilket område i mundhulen er hyppigst involveret ved udvikling af oral cancer?

Kilde-ID: K1-E24-16

Afventer faglig gennemgang.