Mundhulekræft opstår i blandt andet den mobile tunge, mundgulvet, gingiva, kindslimhinden og den hårde gane. Et sår, der ikke heler, eller en synlig eller palpabel tumor kræver hurtig specialistvurdering og vævsdiagnose. Planocellulært karcinom dominerer; tobak og alkohol er vigtige risikofaktorer. Behandlingsvalget afhænger af primærtumor, dybde, knudestatus og funktionelle konsekvenser. Ved resektabel sygdom er kirurgi central, ofte med vurdering af halsens lymfeknuder; rekonstruktion, tandstatus og rehabilitering er en del af planen fra start.
Grundlag
Hvilken sygdom taler vi om?
Den mobile tunge er mundhule; tungebasis er svælg
Mundhulen omfatter blandt andet forreste to tredjedele af tungen, mundgulv, gingiva, kindslimhinde og hård gane.
Find den anatomiske adresse
Mundhule og oropharynx er forskellige kræftlokalisationer. Tungerand og mundgulv ligger i mundhulen; tungebasis og ganetonsiller ligger i oropharynx. Den præcise lokalisation styrer stadieinddeling, udredning og behandling.
Planocellulært karcinom er den dominerende histologi
De fleste maligne tumorer i mundhulen er planocellulære karcinomer.
Tænk epitel først
Karcinomet udgår fra mundslimhindens pladeepitel og kan vokse overfladisk, ulcererende eller dybt infiltrerende. Andre histologier findes, men må ikke antages ud fra udseendet alene.
Tobak og alkohol forstærker risikoen
Tobak er en central risikofaktor; samtidig alkoholforbrug øger risikoen yderligere.
Spørg uden at dømme
Registrér rygetobak, røgfri tobak, alkohol og eventuel arecanød/betel. Kombineret eksponering er vigtigere end en enkelt stereotyp patientprofil. Fravær af de kendte eksponeringer udelukker ikke cancer.
Overfør ikke HPV-reglen fra oropharynx
HPV og p16 har ikke samme diagnostiske og prognostiske rolle i mundhulen som i oropharynx.
Lokalisation før markør
HPV-associeret hoved-hals-cancer er især knyttet til oropharynx, navnlig tonsil og tungebasis. Mundhulekræft er en anden sygdomsgruppe; p16-positivitet alene må ikke bruges til at antage en HPV-drevet oral tumor eller samme prognose.
Mistanke
Det lille fund, der skal tages alvorligt
Et sår uden heling er et alarmsymptom
Et vedvarende sår eller en synlig eller palpabel tumor i mundhulen kræver hurtig vurdering.
Smerte er ikke et krav
Tidlig sygdom kan være diskret og uden stærke smerter. Beskriv placering, størrelse, rand, induration og udvikling; vurder også om der er synke-, tale- eller tyggebesvær. Et sår, der ikke heler, skal ikke blot behandles gentagne gange som banal irritation.
Inspektion og palpation skal følges ad
Undersøg læsionens udbredelse, dybdefornemmelse, tungefunktion og halsens lymfeknuder.
Mere end et fotografi
Se hele mundhulen, palpér den mistænkelige læsion og registrér fasthed, fiksering og relation til gingiva eller kæbe. Undersøg halsen og notér eventuel trismus, påvirket tungemobilitet og tale.
Mistanke skal ind i det rette hurtige forløb
Sår uden heling eller tumor i mundhulen udløser hurtig ØNH-specialistvurdering efter gældende kræftforløb.
Skriv, hvad der er set
Henvisningen bør beskrive lokalisation, varighed, læsionens størrelse og konsistens, halsfund og eventuelle funktionssymptomer. Mistanken må ikke parkeres til kontrol uden en klar begrundelse og aftalt kort opfølgning.
Vævsprøven bekræfter diagnosen
Klinik og billeddiagnostik kan rejse mistanke; histologi fra læsionen er afgørende for diagnosen.
Skeln mistanke fra bevis
Biopsi af primærtumor giver histologisk diagnose. Ved suspekt halsknude kan finnålsprøve eller anden målrettet prøvetagning bidrage til nodal vurdering. PET-optag eller CT-forandring alene er ikke en vævsdiagnose.
Stadie
Primærtumor og hals skal vurderes sammen
T-stadiet handler også om invasionsdybde
Størrelse alene beskriver ikke mundhulecancerens lokale risiko; invasionsdybde og naboindvækst betyder noget.
Tre dimensioner
Beskriv anatomisk sted, overfladeudbredelse og mistænkt dyb vækst. Invasionsdybde indgår i mundhulens T-klassifikation og hænger sammen med risiko for nodal spredning. Mulig indvækst i kæbe eller andre strukturer ændrer operationsplanen.
En klinisk negativ hals kan gemme metastaser
cN0 betyder ingen påviselige regionale knuder, ikke dokumenteret fravær af mikrometastaser.
Halsen er del af sygdommen
Undersøg og billedvurder halsens lymfeknuder. Mundhulecancer spreder sig ofte regionalt før fjernmetastaser; også en tilsyneladende knudenegativ hals kan kræve stadieinddeling eller behandling.
Billeddiagnostik kortlægger et behandlingsspørgsmål
MR, CT, ultralyd og eventuelt PET/CT supplerer hinanden; ingen af dem erstatter biopsi.
Modalitet efter anatomi
MR kan vurdere bløddelsudbredelse og primærtumor. CT med knoglevindue er relevant ved mulig kæbeindvækst. Ultralyd med prøvetagning kan belyse suspekte halsknuder; PET/CT bruges selektivt til stadie og fjernspredning.
MDT samler stadie, behandlingsmulighed og funktion
Operation, halsbehandling, rekonstruktion og eventuel strålebehandling planlægges samlet.
Beslut ikke ud fra ét billede
Tværfaglig konference samler anatomi, patologi, knudestatus, komorbiditet og patientens funktion. Målet er radikal behandling med et acceptabelt resultat for tale, synkning og ernæring.
Beslutning
Vælg lokal og regional behandling
Kirurgi er central ved resektabel mundhulecancer
Primærtumor fjernes med mål om fri rand og bevaret eller rekonstruerbar funktion.
Radikalitet og funktion sammen
Resektion skal omfatte synlig tumor og tilstrækkelig omkringliggende væv. Tumorens sted, invasionsdybde, relation til knogle og forventet funktion bestemmer indgrebet. Den endelige mikroskopiske rand vurderes på operationspræparatet.
Sentinel node kan stadieinddele en cN0-hals
Ved udvalgt klinisk knudenegativ mundhulecancer kan første drænende lymfeknude undersøges.
Find skjult nodal sygdom
Tracer og billedkortlægning hjælper med at lokalisere sentinel-lymfeknuder, som fjernes og undersøges histologisk. Metoden kan skåne nogle patienter for elektiv halsdissektion, men anvendelse afhænger af primærtumor, drænage og lokal specialistplan.
Påvist nodal sygdom kræver regional plan
Ved cN+ eller positiv sentinel node vurderes omfanget af halskirurgi og efterbehandling.
Behandl de relevante niveauer
Selektiv halsdissektion fjerner bestemte lymfeknudeniveauer ud fra tumorsted og påvist spredning. En radikal halsdissektion er et mere omfattende indgreb og ikke standard for enhver patient med mundhulekræft.
Efterbehandling følger patologisk risiko
Strålebehandling og eventuel samtidig kemoterapi er ikke automatisk nødvendig efter hver operation.
Læs svaret før planen låses
Involverede resektionsrande, betydelig nodal sygdom og perinodal vækst er eksempler på forhold, der kan føre til postoperativ strålebehandling; udvalgte højrisikopatienter vurderes til samtidig systemisk behandling. Beslutningen træffes på MDT.
Funktion
Bevar det patienten skal kunne bagefter
Planlæg rekonstruktionen før resektionsdagen
Målet er forståelig tale, sikker synkning, spytkontrol og acceptabel form.
Defekten bestemmer løsningen
Resektion i tunge, mundgulv eller kæbe giver forskellige funktionelle tab. Rekonstruktion er derfor ikke kun kosmetik: den skal lukke defekten, bevare mobilitet og muliggøre ernæring og mundhygiejne.
Vælg væv efter volumen og bevægelighed
Små defekter kan lukkes enkelt; større kræver lokal, regional eller fri lap.
Erstat det, der mangler
En lille tungerandsdefekt kan nogle gange lukkes direkte. Større bløddelsdefekter kan kræve en vaskulariseret lap, som tilfører slimhinde- eller hudbeklædt væv og udfylder mundhulen uden at binde den resterende tunge unødigt.
Knogleindvækst ændrer rekonstruktionsopgaven
Hvis mandiblen må reseceres segmentært, skal form, kontinuitet og senere tandfunktion tænkes med.
Vaskulariseret knogle
Ved større kæbedefekter kan en fri knoglelap, ofte fra fibula, genskabe mandibulær kontinuitet med egen blodforsyning. Bløddelsdækning og mulighed for senere dental rehabilitering indgår i valget.
Tandstatus hører til før lokalbehandlingen
Tand- og kæbevurdering planlægges tidligt, især hvis strålebehandling kan blive aktuel.
Forebyg senere problemer
Infektioner, dårlige tænder og mulig knoglebestråling påvirker risikoen for komplikationer og senere tyggefunktion. Et planlagt tandforløb skal koordineres med kræftbehandlingen, så det ikke forsinker nødvendig behandling.
Forløb
Rehabilitering begynder før udskrivelsen
Tale og synkning skal vurderes aktivt
Resektion og rekonstruktion kan påvirke artikulation, boluskontrol, tygning og aspiration.
Mål det, der er vigtigt for patienten
Følg evnen til at spise, drikke, tale forståeligt og håndtere spyt. Talepædagog, diætist og ergoterapeut kan blive centrale samarbejdspartnere; ernæring skal vurderes tidligt.
Senfølger spænder bredere end et operationsar
Mundtørhed, smagstab, synkebesvær, lymfødem og skulderproblemer kan kræve målrettet hjælp.
Spørg konkret
Vurder smerter, mundåbning, mundhygiejne, tænder, ernæring, tale, synkning, skulderfunktion og psykisk belastning ved opfølgning. Problemerne kan opstå eller ændre sig efter afsluttet primærbehandling.
Risikoreduktion er behandling, ikke en sidebemærkning
Tilbyd støtte til tobaksophør og håndtering af skadeligt alkoholforbrug uden at forsinke kræftbehandlingen.
Gør hjælpen konkret
Rygning og stort alkoholforbrug kan forværre operations- og efterforløb. Tilbyd rygestopstøtte, vurder behov for alkoholindsats og planlæg ernæringshjælp. Aftal ansvar og opfølgning frem for blot at give et råd.
Kontrol skal både finde recidiv og støtte livet efter
Opfølgning kombinerer sygdomskontrol med individuel vurdering af funktion, senfølger og behov for hjælp.
Et forløb, ikke én afsluttende scanning
Patienten skal vide, hvilke nye sår, knuder eller funktionsændringer der skal give kontakt. Kontrol vurderer recidiv og nye primære tumorer, men også ernæring, tænder, tale, synkning og psykosocial belastning.
MCQouture
Opgaver fra MCQ
4 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.
Fra MCQK1 E24
Cancer i mundhulen
Spørgsmål 1 af 40%
x
Opgave 16
Hvilket område i mundhulen er hyppigst involveret ved udvikling af oral cancer?