Hjerte, luftveje og ØNH · K1 · Udgave 1
Læs audiogrammet ørespecifikt, og skeln akut perifer facialisparese fra centrale og lokale årsager.
Test førstKort fortalt
Luft- og benledning viser høretabets type, men kun hvis maskering er tilstrækkelig. Taleprøver og akustiske reflekser supplerer tonetærsklerne. Ved facialisparese styrer debut, ledsagesymptomer og øjenlukning den første handling.
Audiogram
Konduktivt tab sidder i lydledningen; sensorineuralt i cochlea eller hørebanen. Blandet tab rummer begge komponenter.
Luftledning afprøver hele lydvejen, benledning omgår ydre øre og mellemøre. Sammenhold derfor begge tærskler, før du kalder et tab konduktivt, sensorineuralt eller blandet.
Audiogrammet viser Hz fra lave mod høje toner og dB HL nedad: et lavere punkt på arket betyder dårligere tærskel.
Kurvens form kan være flad, skrånende eller have et frekvensspecifikt hak. Læs symbolforklaringen, så side, luft-/benledning og maskering ikke forveksles.
Forhøjet lufttærskel med bedre benledning taler for en konduktiv komponent. Forhøjes begge uden relevant gab, taler det for sensorineuralt tab.
Et betydende luft-ben-gab ved valide, ørespecifikke tærskler angiver ledningskomponenten. Er benledning også forhøjet, kan tabet være blandet.
Tonetærsklen er det svageste niveau, hvor tonen påvises ved en aftalt andel af præsentationerne.
Efter en sikker respons sænkes niveauet, og uden respons øges det i mindre trin. Gentagne svar omkring tærsklen er vigtigere end ét enkelt tryk.
Ørespecifik måling
Ved stor sideforskel kan testen af det dårlige øre i virkeligheden måle det gode øre.
En kraftig luftledt tone kan nå modsatte cochlea via kraniet. Benledning stimulerer endnu lettere begge cochleae. En umaskeret benledningstærskel er derfor ikke automatisk ørespecifik.
En umaskeret kurve på det dårlige øre kan afspejle svar fra det gode øre og skal ikke tolkes som sikker hørelse på testsiden.
Før maskering ser lufttærsklen ud som en ledningskomponent. Når modsatte øre maskeres, flyttes tærsklen, og det oprindelige tilsyneladende mønster kan ikke fastholdes.
Maskering gør målingen ørespecifik, når overhøring er mulig. Først da kan luft-ben-gabet klassificeres sikkert.
Maskeringsstøj i det modsatte øre hindrer, at det svarer på testtonen. Gentag den relevante luft- eller benledning og vurder, om tærsklen flytter sig.
Supplerende prøver
Rinne sammenligner luft og ben på hvert øre; Weber sammenligner, hvor midtlinjetonen opleves.
Rinne negativ (ben bedre end luft) taler for konduktivt tab på testsiden. Weber går typisk mod det konduktivt dårlige øre, men væk fra det sensorineuralt dårligere øre.
Tympanometri beskriver mellemørets bevægelighed og tryk; den måler ikke hele hørelsen.
Et luft-ben-gab med påvirket tympanogram kan pege mod mellemøreproblem. Normal tympanometri udelukker ikke alle ledningssygdomme, eksempelvis stapesfiksering.
TC opsummerer toner ved 0,5, 1 og 2 kHz; SRT er niveauet, hvor omtrent halvdelen af testordene genkendes.
SRT bør som regel ligge nær gennemsnittet af relevante tonetærskler. Stor uoverensstemmelse kan skyldes testforhold, frekvensprofil, sprog eller manglende målepålidelighed.
DS angiver procent korrekt genkendte ord ved et hørbart niveau; den kan være lav trods nogenlunde tonetærskler.
Dårlig ordskelneevne kan pege på vanskeligheder, som ren forstærkning ikke løser. Vurder præsentationsniveau, ordliste, sprog og maskering før tolkning.
En manglende akustisk refleks kan støtte mistanken om en læsion, men lokaliserer den ikke alene.
Mellemøre, cochlea, VIII. nerve, hjernestamme og VII. nerve indgår i responsen. Derfor skal fravær tolkes sammen med tympanometri, audiogram og klinik.
Klinisk fortolkning
Ensidigt eller tydeligt asymmetrisk sensorineuralt tab, særligt med svag ordskelneevne, bør udredes for retrocochleær årsag.
Vestibulært schwannom er en vigtig årsag at udelukke. Det betyder ikke, at et asymmetrisk audiogram i sig selv er et schwannom; ØNH-vurdering og relevant MR kan være nødvendige.
Nyopstået ensidigt høretab skal vurderes hurtigt, også når patienten kalder det en prop i øret.
Otoskopi, stemmegaffel og hurtig audiometri hjælper. Ved mistanke om pludseligt sensorineuralt høretab kontaktes ØNH akut; udredning og mulig behandling bør ikke forsinkes af en formodet banal årsag.
Facialisparese
Perifer VII-parese rammer typisk hele ansigtshalvdelen; central supranukleær parese skåner ofte panden. Akut ansigtslammelse med andre neurologiske udfald behandles som mulig apopleksi.
Test panderynken, kraftig øjenlukning og tandvisning. Spørg efter pludselig debut, tale-, arm-, ben-, syns- eller balancesymptomer. Ved stroke-mistanke kræves akut stroke-spor.
Se efter asymmetri i hvile, panderynken, øjenlukning, tandvisning og spidsede læber.
Notér især om øjet kan lukkes helt, og om der er corneaeksponering. Sammenlign siderne og undersøg øvrige kranienerver, når forløbet eller ledsagesymptomer er atypiske.
Smerter, vesikler, øreflåd, høretab, svimmelhed eller andre neurologiske udfald taler imod ukompliceret Bell-parese.
Otoskopi og hud omkring øret kan afsløre infektion eller zoster. Palpér parotis og spørg til knude, traume, operation og flåteksponering.
Årsag og handling
Perifer facialisparese over uger sammen med parotishævelse kræver udredning for lokal tumor.
Bell-parese opstår typisk hurtigt. En palpabel eller voksende knude foran eller under øret med gradvist tiltagende parese peger mod parotisregionen og skal vurderes af ØNH.
En parotisknude, der pludselig vokser hurtigt og giver facialisparese, kræver hurtig vurdering for malignitet.
Nyt nerveudfald i en kendt spytkirtelknude ændrer risikovurderingen. Patienten skal i relevant specialist- og kræftudredningsforløb, ikke blot have empirisk behandling for idiopatisk parese.
Akut perifer facialisparese uden anden påvist årsag kan være Bell-parese. Tidlig lægelig vurdering er nødvendig for behandling og øjenbeskyttelse.
Kortikosteroid forbedrer chancen for restitution, når det startes tidligt, typisk inden 72 timer, efter relevant vurdering. Antiviral behandling alene er ikke standard ved idiopatisk Bell-parese.
Manglende øjenlukning kan udtørre og skade hornhinden. Øjenbeskyttelse skal iværksættes samme dag.
Vurdér blink og cornea. Kunstig tårevæske om dagen samt salve og beskyttende tildækning om natten kan være nødvendig efter klinisk instruktion; øjensmerte eller synspåvirkning kræver akut øjenvurdering.
Alle med facialisparese skal ikke rutinemæssigt have CT, MR, lumbalpunktur og audiometri.
Høre- eller øresymptomer kan begrunde audiometri og tympanometri; parotisknude eller progressiv parese kan kræve billeddiagnostik og vævsdiagnose. Infektionsmistanke eller øvrige neurologiske tegn giver andre spor.
MCQouture
4 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.
Kilde-ID: K1-E23-38
Afventer faglig gennemgang.