Bevægeapparatet og bloddannende organer · K2 · Udgave 1
Før en erytrocytportion kan gives, skal man vide, hvilke antigener den bærer, hvilke antistoffer patienten har, og om de to passer sammen.
Test førstKort fortalt
AB0 og RhD, regulære og irregulære antistoffer, blodtypebestemmelse og forskellen mellem elektronisk og serologisk forlig.
Antigen og antistof
AB0 og RhD er de vigtigste systemer ved almindelig erytrocyttransfusion.
Andre antigener kan også udløse klinisk betydende antistoffer.
A- og B-antigener er kulhydratstrukturer dannet ved specifikke glykosyltransferaser. RhD er et proteinantigen. Kell, Kidd, Duffy og andre systemer er især vigtige, når en patient har dannet irregulære antistoffer.
A har anti-B; B har anti-A; 0 har begge; AB har normalt ingen af dem.
Regulære AB0-antistoffer er ofte IgM.
En person med blodtype A har A-antigen på erytrocytterne og normalt anti-B i plasma. En person med type 0 har hverken A- eller B-antigen på erytrocytterne, men normalt både anti-A og anti-B i plasma. Det er derfor forkert at kalde 0-erytrocytter og 0-plasma universelle i samme retning.
RhD-negative har ikke som udgangspunkt anti-D.
Anti-D kan dannes efter eksponering for RhD-positive erytrocytter.
Eksponering kan ske ved transfusion eller graviditet. Et dannet anti-D kan få betydning både ved senere transfusioner og graviditeter. RhD-negative modtagere foretrækkes derfor RhD-negative erytrocytter, men akutte undtagelser vurderes af blodbanken ud fra patient og forsyning.
Forligelighed
Et positivt antistofscreen betyder, at et antistof skal identificeres.
Tidligere påviste antistoffer kan være relevante, selv hvis de nu er svære at måle.
Irregulære erytrocytantistoffer kan opstå efter graviditet eller transfusion; nogle forekommer også naturligt. Identifikation af antistoffet og vurdering af klinisk betydning afgør, om donorerytrocytter skal mangle et bestemt antigen og forlig testes serologisk.
AB0-majoruforlig kan give hurtig intravaskulær hæmolyse.
IgG-medieret fjernelse af erytrocytter sker ofte ekstravaskulært.
Ved kraftig komplementaktivering kan erytrocytter lyseres i blodbanen med frit hæmoglobin, faldende haptoglobin og eventuelt hæmoglobinuri. Antistofdækkede erytrocytter kan også fjernes af makrofager i milt og lever med faldende Hb og stigende bilirubin. Mekanismen afhænger af antistof og kontekst.
Major: patientens antistof reagerer med donorens celler.
Minor: antistof i donorplasma reagerer med patientens celler.
Ved erytrocyttransfusion er majoruforlig mellem patientplasma og donorerytrocytter den centrale fare. Ved plasma er det donorens anti-A eller anti-B, der kan reagere med patientens erytrocytter. Trombocytprodukter har både celler og plasma og vurderes derfor ikke med en enkel kopi af erytrocytreglen.
En A-patient kan efter AB0-princippet få A- eller 0-erytrocytter, ikke B eller AB.
RhD og eventuelle irregulære antistoffer skal derefter med i valget.
Spørg først om patientens anti-A/anti-B vil reagere med donorens A/B-antigener. Spørg derefter om RhD og andre kendte antistoffer kræver et andet udvalg. En A RhD-positiv patient med gyldigt elektronisk forlig kan som AB0/RhD-typer modtage A eller 0, RhD-positivt eller -negativt.
Blodbanken
Forward typing tester A-, B- og D-antigener på patientens erytrocytter.
Reverse typing tester plasma mod kendte A- og B-erytrocytter.
Hvis erytrocytterne reagerer med anti-A, men ikke anti-B, forventes type A; plasma bør så reagere med B-testceller. En uoverensstemmelse mellem erytrocytdiagnose og plasmakontrol må ikke blot ignoreres. Den udredes, før blodtypen lægges til grund for rutineudlevering.
Patientplasma testes mod erytrocytter med kendt antigenprofil.
Positivt resultat udløser antistofudredning, ikke automatisk en ny AB0-type.
En negativ screentest understøtter elektronisk forlig, når de øvrige krav er opfyldt. En positiv test betyder, at patientens plasma reagerer med mindst én testcelle; blodbanken skal afklare specificitet og klinisk betydning. Testen er ikke en screening for smitsomme sygdomme.
BAC: blodtypekontrol, antistofscreentest og computerkontrol.
Forudsætter blandt andet negativ antistofscreentest og overensstemmende blodtype.
Blodbankens validerede IT-system sammenholder patientens og portionens oplysninger, når antistofscreentesten er negativ og blodtypekontrollen stemmer. Det er et elektronisk forlig, ikke en serologisk prøve mellem netop den portion og patientens plasma.
Donorerytrocytter testes mod patientens plasma.
Klinisk betydende irregulære antistoffer kræver målrettet udvalg og serologisk forlig.
Ved BF udvælges en portion, der ikke bærer det relevante antigen, og donorerytrocytter prøves mod patientens plasma. Uforlig betyder, at portionen ikke kan frigives til patienten efter den almindelige procedure. BF er ikke det samme som en positiv DAT på patientens egne celler.
Når det haster
Prøve og patient skal høre sammen.
Rutineblodtype og forligelighedsprøve bygger på to uafhængige prøveudtagninger og identitetskontroller.
Identiteten kontrolleres ved patientens side, og prøverne mærkes korrekt. De to uafhængige udtagninger giver en barriere mod forbytning. Blodbankens tidligere blodtype- og antistoffund skal desuden indgå, når et nyt svar tolkes.
Hvis forligelighed ikke kan afventes, bruges erytrocytter af type 0.
Type 0 fjerner ikke risikoen fra alle andre blodtypeantigener.
Ved livstruende blødning kan blodbanken udlevere type 0-erytrocytter efter akutprocedure; RhD-valg og andre hensyn afhænger af patient og lokal forsyning. Tag og mærk prøver korrekt, når det kan lade sig gøre uden at forsinke livreddende behandling. Skift til typespecifikke komponenter, når blodbanken har et sikkert grundlag.
Stop transfusionen straks ved mistanke om reaktion.
Kontakt klinisk ansvarlig og blodbanken efter lokal procedure.
Feber, kulderystelser, ryg- eller flankesmerter, dyspnø, hypotension eller mørk urin kan være tegn på en alvorlig reaktion. Stop transfusionen, vurder patienten akut og kontakt blodbanken. Prøve, blodpose og videre udredning håndteres efter den lokale transfusionsinstruks.
MCQouture
5 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.
Kilde-ID: K2-E21-38
Afventer faglig gennemgang.