Bevægeapparatet og bloddannende organer · K2 · Udgave 1

Børneortopædi

Et barn med knæsmerter kan have sygdom i hoften. Alder, almentilstand og støtteevne afgør, om du især skal tænke på Perthes, epifysiolyse eller en akut infektion; hos spædbørn og ved fod- og gangstillinger er spørgsmålet ofte et andet.

GPT-6 Sol · Extra High 18-22 min 2 eksamensopgaver

Test først

Detaljegrad

Kort fortalt

Børneortopædi

Undersøg hoften ved uforklaret halten, genkend de akutte diagnoser, og skeln behandlingskrævende udviklingsforstyrrelser fra fleksible normalvariationer.

Klinik

Det haltende barn

Knæsmerte kan komme fra hoften

Standard

Undersøg gang og begge hofter hos et barn med uforklaret knæsmerte eller halten.

Spørg til debut, belastning, traume, feber og natlige smerter.

Lokalisation er ikke diagnose

Forelæsningens første to cases starter begge med knæsmerter, men ender i hoften. Sammenlign aktiv og passiv hoftebevægelighed, især rotation, og undersøg også knæ, ryg og resten af benet. Alder og tidsforløb styrer differentialdiagnosen: yngre barn med gradvis halten kan have Perthes; teenager med udadroteret ben kan have epifysiolyse.

Kan barnet ikke støtte, skal tempoet op

Standard

Manglende støtteevne, feber eller påvirket almentilstand kræver akut vurdering.

Tænk blandt andet septisk artrit og ustabil epifysiolyse; afvent ikke fysioterapi.

Beslut disposition før diagnose

Vurder temperatur, almentilstand, smerte ved passiv hoftebevægelse og evne til at støtte. Et barn med akut svært smertefuld hofte eller uden støtteevne skal vurderes akut, også hvis smerten først blev beskrevet i knæet. Blodprøver og billeder kan indgå på hospitalet, men en normal tidlig undersøgelse alene må ikke forsinke vurderingen ved stærk mistanke om alvorlig sygdom.

Serøs coxit er en udelukkelsesdiagnose

Standard

Forbigående synovitis ses ofte hos et ellers velbefindende barn efter infektion.

Feber, udtalt smerte, almen påvirkning eller manglende støtteevne taler for akut udredning af septisk artrit.

Samme led, forskellig risiko

Serøs coxit kan give haltende gang og begrænset hoftebevægelse, men barnet er typisk ikke tydeligt sygt og tilstanden bedres over dage. Septisk artrit kan ligne i starten, men er akut behandlingskrævende. Vurder almen tilstand, feber, støtteevne og smerte ved passiv bevægelse samlet; ultralyd kan vise væske, men påviser ikke i sig selv, om væsken er infektiøs.

Hofte

Perthes og epifysiolyse

Perthes: gradvis halten hos yngre barn

Standard

Perthes er forbigående forstyrrelse af blodforsyningen til caput femoris hos især yngre skolebørn.

Halten, hofte- eller knæsmerte og nedsat bevægelighed giver mistanke.

Fra symptom til billede

En yngre dreng med måneders knæsmerter og ny halten passer til forelæsningens Perthes-case. Undersøg hofterotation og abduktion. AP-bækken og relevant lateral hofteprojektion bruges til vurdering; et tidligt normalt røntgenbillede udelukker ikke Perthes ved vedvarende klinisk mistanke, så opfølgning eller yderligere billeddiagnostik kan være nødvendig.

Målet ved Perthes er et bevægeligt, velformet hofteled

Standard

Forløbet kræver specialistopfølgning; smerter og bevægelighed styrer aktivitet og behandling.

Operation er for udvalgte tilfælde, ikke automatisk for alle.

Langt forløb, ikke akut skruefiksation

Behandlingen søger at bevare bevægelighed og et rundt caput under heling. Smertereguleret belastning, fysioterapi og løbende radiologisk kontrol kan indgå. Ved mere udtalt deformitetsrisiko kan børneortopæden vurdere containment eller kirurgi. Det er et andet tempo og behandlingsmål end ved epifysiolyse.

Epifysiolyse: teenager med hofte- eller knæsmerter

Standard

SCFE er skred gennem den proximale femorale vækstskive hos større børn og unge.

Udadrotation, nedsat indadrotation og længerevarende halten kan gå forud for akut forværring.

Genkend den anden case

Forelæsningens 13-årige har haft knæsmerter i måneder og kan efter akut forværring ikke støtte. Det er en klassisk advarsel om akut-på-kronisk epifysiolyse. Undersøg hoften skånsomt og få relevant bækken-/hofterøntgen efter lokal akut vurdering. Normal knæundersøgelse bør styrke mistanken om en hofteårsag, ikke afslutte udredningen.

Mistænkt epifysiolyse: aflast og konferér

Standard

Stop vægtbæring og henvis akut til ortopædkirurgisk vurdering.

Fiksation stabiliserer skredet; repositionsmetode og efterforløb besluttes af specialisten.

Hvad gør du nu?

Barnet skal ikke fortsætte med træning eller gå hjem med et råd om at se tiden an. Ved mistanke om SCFE undgås belastning og unødig manipulation, og ortopædkirurg kontaktes akut. Kirurgisk stabilisering, ofte in situ skruefiksation ved stabilt skred, forebygger yderligere glidning. Senere kontroller følger blandt andet caputs perfusion og eventuelle følgetilstande.

Spædbarn

Dysplasi og klumpfod

Spædbarnets hoftedysplasi opdages ved målrettet undersøgelse

Standard

Sædepræsentation og førstegradsslægtning med hoftedysplasi øger risikoen.

Undersøg stabilitet og abduktion; asymmetri alene er ikke en sikker diagnose.

Risiko plus objektive fund

Spørg til fødsel og familiehistorie. Hos spædbarnet undersøges hoftens stabilitet og bevægelighed; en lukseret hofte kan give nedsat abduktion og benlængdeforskel. Ortolani mærker, om en lukseret hofte reponeres ved abduktion af den flekterede hofte; Galeazzi vurderer forskel i knæhøjde ved flekterede hofter og knæ. Mistænkelige fund eller relevante risikofaktorer fører til specialiseret vurdering.

Ultralyd tidligt; røntgen senere

Standard

Hos spædbørn under cirka seks måneder vurderes mistænkt hoftedysplasi med specialiseret ultralyd og klinik.

Efter cirka seks måneder er bækkenrøntgen typisk den centrale billedundersøgelse.

Vælg billede efter modning

Det tidlige caput er i høj grad brusk og vurderes bedst med ultralyd sammen med en kvalificeret stabilitetsundersøgelse. Når knoglen modnes, bliver AP-bækkenrøntgen mere informativt. En positiv klinisk undersøgelse eller anerkendt risikofaktor bør føre til den relevante henvisningsvej; tidspunkt og kontrol aftales efter regional praksis.

Behandlingen følger stabilitet og alder

Standard

Tidligt opdaget behandlingskrævende dysplasi eller instabilitet kan ofte behandles med sele, skinne eller gips.

Sent opdaget luksation eller manglende effekt kræver børneortopædisk vurdering af reposition og eventuel kirurgi.

Fra observation til reposition

Ikke enhver ultralydsvariant kræver samme behandling. Specialisten vurderer stabilitet og modning og vælger observation, bandagering eller videre behandling. Ved vedvarende luksation kan lukket eller åben reposition og gipsning blive nødvendig. Målet er en stabil, centreret hofte, der kan udvikle sig normalt.

Klumpfod er en rigid fejlstilling, ikke fleksibel in-toeing

Standard

Pes equinovarus kombinerer spidsfod, varus i bagfoden og adduktion i for-/mellemfoden.

Diagnosen er klinisk; tidlig Ponseti-behandling bruger seriegips og efterfølgende skinne.

Se hele foden

Nyfødt klumpfod har en karakteristisk samlet fejlstilling og kan ikke blot forklares som en fod, der peger indad under gang. Den vurderes tidligt i et specialiseret forløb. Ponseti-metoden korrigerer gradvis med manipulation og seriegips; ofte suppleres med achillestenotomi, og skinne bruges for at mindske recidiv.

Vækst

Normalvariationer

Den smertefri, fleksible platfod skal sjældent behandles

Standard

En svangbue, der kommer frem uden belastning eller på tæer, taler for fleksibel platfod.

Smerte, rigiditet eller asymmetri kræver en anden vurdering.

Fleksibiliteten er nøglefundet

Små børn har ofte en flad fod ved stand, uden at det er sygdom. Undersøg foden belastet og ubelastet, og se om svangbuen gendannes ved tåstand. En asymptomatisk fleksibel platfod behøver normalt ikke indlæg eller billeddiagnostik. Ved smerte eller rigiditet tænkes blandt andet på tarsal koalition eller neuromuskulær årsag.

Gangretning og knæakse ændrer sig med vækst

Standard

In-toeing kan komme fra femoral anteversion eller tibial torsion; undersøg om knæ og fod drejer sammen.

Genu varum og valgum kan være alderssvarende, men asymmetri, smerte eller progression er ikke rutinefund.

Find niveauet for rotationen

Hvis både knæskaller og fødder peger indad, kan femoral anteversion dominere. Hvis foden drejer i forhold til knæet, vurderes tibial torsion. Sammenlign sider, gang, hofterotation og fodstilling. Mange smertefri rotationsvarianter bedres spontant. Tilsvarende må genu varum og valgum fortolkes efter alder og udvikling frem for ét isoleret fotografi.

Ved tågang skal anklen og neurologien med

Standard

Tågang hos små børn kan være vane, men vedvarende eller ensidig tågang kræver vurdering.

Undersøg om hælen kan sættes i gulvet, akillessenens længde og neurologiske fund.

Idiopatisk er en konklusion

Spørg hvornår tågangen begyndte, om den er symmetrisk, og om barnet kan gå med hælkontakt ved opfordring. Undersøg passiv dorsalfleksion, muskeltonus og øvrig motorik. En stram achillessene eller neuromuskulær lidelse kan ændre behandlingen; vanetågang uden andre fund håndteres anderledes.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

2 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK2 E25

Kronisk epifysiolyse

Spørgsmål 1 af 2

Opgave 8 Hvilket udsagn er RIGTIGT vedrørende behandlingen af kronisk epifysiolyse (SCFE) sv.t. caput femoris?

Behandles med aflastning med krykkestokke i 6 uger samt smertestillendeKræver ingen behandling – symptomerne forsvinder spontantSubakut operation med skruefiksationNSAID og fysioterapi til smertefrihedSubakut total hoftealloplastik

Kilde-ID: K2-E25-08

Afventer faglig gennemgang.