ProMedius Study

Kort fortalt

Fod- og ankelkirurgi

Et klinisk overblik over de almindelige fod- og ankellidelser: hvad der adskiller dem, og hvornår behandling skal ændre retning.

Undersøgelse

Start med funktion og belastning

Find smertekilden i en belastet fod

Standard

Spørg hvor det gør ondt, hvornår belastning provokerer, og hvad patienten ikke længere kan.

Se foden stående og gående; undersøg hud, led, sener, sensibilitet og kredsløb.

Undersøg før du navngiver

Forfod, hæl, mediale svang og ankel har forskellige differentialdiagnoser. Se efter trykpunkter, hård hud, hælvalgus, forfodsabduktion og tæernes stilling. Sammenlign bevægelighed, styrke og stabilitet med den anden side. Vægtbærende røntgen kan vise fejlstilling eller artrose, når fundet kan ændre behandlingen; et scanningsfund alene forklarer ikke nødvendigvis smerten.

Forfod

Smerte under og omkring tæerne

Metatarsalgi beskriver et symptom, ikke årsagen

Standard

Smerte under metatarsalhovederne og plantar hård hud peger på øget lokalt tryk.

Find hvorfor belastningen er flyttet, før du vælger indlæg eller operation.

Fordel trykket, men find mekanismen

Metatarsalgi kan følge af sko, hallux valgus, tædeformitet, ændret første stråle, fedtpudeforandring eller ledsygdom. Palpér præcis smerteplacering og se efter hård hud og tådeformitet. Et metatarsalt løft eller mere rummeligt fodtøj kan aflaste; ved vedvarende gener må den underliggende struktur revurderes.

Mortons neurom giver belastningsudløst interdigital smerte

Standard

Brændende forfodssmerte og paræstesier kan stråle ud i tæerne, ofte mellem tredje og fjerde tå.

Snævre sko og kompression af forfoden kan provokere; smertefri gang og stand er mindre typisk.

Klinikken kommer først

Spørg om gang, sko og føleforstyrrelser. Palpation mellem metatarsalhoveder og kompression af forfoden kan reproducere smerten; et klik kan forekomme, men er ikke nødvendigt for diagnosen. Bred tåboks og trykaflastning med tilpasset indlæg er nærliggende første tiltag. Ved vedvarende eller atypiske gener kan billeddiagnostik og lokal behandling drøftes.

Hallux valgus opereres for gener, ikke for vinklen

Standard

Storetåen devierer mod de øvrige tæer, og medial prominens kan gøre fodtøj smertefuldt.

Symptomer og funktionsbegrænsning vejer tungere end kosmetik eller én radiologisk vinkel.

Fra skokonflikt til behandlingsvalg

Undersøg tåens stilling, hudtryk, første MTP-leds bevægelse og øvrige tæer. Bredere sko og trykaflastning kan mindske gener uden at rette knoglestillingen. Vægtbærende røntgen bruges især ved planlagt kirurgisk vurdering. Operation overvejes ved vedvarende smerter og funktionsproblemer trods rimelige ikke-operative tiltag, ikke blot fordi vinklen er øget.

Tådeformitet og stift storetåled er forskellige problemer

Standard

Hammertå og klotå giver tryk, hård hud og eventuelt sår; vurder om deformiteten er fleksibel.

Hallux rigidus er artrose i første MTP-led med smerte og nedsat dorsalfleksion.

Undersøg led og hud

Ved hammertå dominerer fleksion i PIP-leddet; klotå har ofte samtidig ekstension i MTP-leddet og fleksion længere distalt. Stivhed og trykpunkter afgør valg af aflastning og eventuel korrektion. Ved hallux rigidus er smerte ved afvikling og begrænset storetå-dorsalfleksion typisk; stivere eller rullende sål kan aflaste.

Sene, hæl og svang

Skeln overbelastning, ruptur og svangsvigt

Achilles-tendinopati er ikke en akut ruptur

Standard

Belastningsrelateret senesmerte udvikler sig typisk gradvist.

Skeln midtportionens smerte fra insertionens, fordi belastningsøvelser skal tilpasses stedet.

Belastning er både årsag og behandling

Midtportionstendinopati sidder typisk nogle centimeter over calcaneus; insertionel smerte mærkes ved senens hæfte. Spørg til ændret træning, arbejde og sko. Gradueret senebelastning og midlertidig tilpasning af provokerende aktivitet er centrale tiltag. Ren hvile løser sjældent et længerevarende belastningsproblem.

Ny afsætsvaghed efter et smæld kræver rupturvurdering

Standard

Akut achillesseneruptur er primært en klinisk diagnose.

Sammenlign hvilespænding og udfør Thompson-test; ved tvivl kan ultralyd afklare.

Test senens kontinuitet

Et pludseligt smæld ved afsæt efterfulgt af svag plantarfleksion og gangbesvær giver mistanke. Undersøg patienten i bugleje med fødderne fri; sammenlign hvileposition og lægkompression med modsatte side. Aktiv plantarfleksion alene udelukker ikke ruptur. Ved stærk mistanke skal anklen beskyttes i spidsfod og patienten vurderes hurtigt i et relevant behandlingsforløb.

Plantar hælsmerte skal lokaliseres

Standard

Smerter ved de første skridt efter hvile og ømhed medialt under hælen passer med plantar fasciopati.

Hælspore på røntgen er ikke i sig selv forklaringen på smerte.

Start med aflastning og målrettet træning

Undersøg palpationsømhed ved den mediale calcaneale tuberkel, ankelbevægelighed og belastningshistorie. Tilpas aktivitet og fodtøj; specifik udspænding af plantarfascie og læg samt eventuel tapening kan hjælpe. Overvej andre årsager ved atypisk smerte eller manglende bedring.

Erhvervet platfod kan være progressivt svangsvigt

Standard

Ny medial svangsmerte, hælvalgus og flere synlige tæer bagfra kan pege på progressiv deformitet.

Afklar om bagfoden stadig kan korrigeres, eller om deformiteten er rigid.

Se på stilling og funktion

Progressive collapsing foot deformity kan involvere tibialis posterior-senen, ligamenter og flere led. Undersøg stående hælstilling, svang, forfodsabduktion og evnen til tåhævning. Skel medfødt fleksibel platfod fra en ny, smertefuld forandring. Sko, indlæg eller ortose og relevant træning er ofte første tiltag; ved vedvarende funktionstab bør specialist vurdere deformitet og led.

Ankel

Instabilitet og ledsygdom

Vedvarende ankelinstabilitet behandles først funktionelt

Standard

Efter supinationstraume er det anteriore talofibulære ligament ofte involveret.

Balance, styrke og gradvis funktionstræning er vigtigere end rutinemæssig akut ligamentrekonstruktion.

Skeln ny skade fra kronisk svigt

Ved akut skade vurderes frakturmistanke og evne til at belaste, før anklen blot kaldes forstuvet. Senere vurderes gentagne vrid, fornemmelse af at anklen svigter, hævelse og stabilitet. Funktionel støtte og rehabilitering med balance-, proprioceptions- og styrketræning retter sig mod tilbagevenden til aktivitet. Ved vedvarende instabilitet trods velgennemført træning kan kirurgisk vurdering være relevant.

Ankelartrose er ofte sekundær og skal kobles til symptomer

Standard

Tidligere fraktur, instabilitet eller fejlstilling er vigtige årsager til ankelartrose.

Smerte, stivhed og funktion sammenholdes med vægtbærende røntgen.

Behandl patienten, ikke kun ledspalten

Ankelartrose er hyppigt posttraumatisk. Undersøg gang, bevægelighed, akse og nærliggende led; vægtbærende røntgen viser ledspalte, osteofytter og stilling. Fodtøj, aktivitetstilpasning, eventuel ortose og smertelindring kan forsøges. Ved svære vedvarende gener trods dette bør kirurgisk vurdering handle om hele fodens funktion og forventninger.

Artrodese og ankelprotese har forskellige bytteforhold

Standard

Artrodese kan lindre smerte, men fjerner bevægelsen i det led der stivgøres.

Ankelprotese bevarer noget bevægelse, men stiller andre krav og kan kræve revision.

Samtalen begynder før indgrebet

Ved behandlingskrævende slutstadieartrose kan både fusion og total ankelprotese være relevante hos udvalgte patienter. Valget påvirkes af akse, knogle, bløddele, alder, aktivitet, naboled og tidligere kirurgi. Efter artrodese er manglende knogleheling, fejlstilling, infektion og belastning af naboled væsentlige risici. Protese kan bevare bevægelse, men har implantatrelaterede komplikationer.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

2 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK2 E25

Akut achillesseneruptur

Spørgsmål 1 af 2

x

Opgave 16 Hvad er den primære behandling af en akut achillesseneruptur?

Kilde-ID: K2-E25-16