Bevægeapparatet og bloddannende organer · K2 · Udgave 1

Frakturer og luksationer på overarmen

Samme fald kan give clavikelfraktur, proximal humerusfraktur eller skulderluksation. Find først den truede hud, kar- eller nerveskade; vælg derefter behandling efter skadens stabilitet og patientens funktion.

GPT-6 Sol · Extra High 17-21 min 5 eksamensopgaver

Test først

Detaljegrad

Kort fortalt

Frakturer og luksationer på overarmen

Skulderbælte, humerus og ledskred: akut undersøgelse, relevante frakturmønstre, behandlingsvalg og komplikationer. Underarm og håndled hører til et andet kursus.

Akut

Find det, der ikke kan vente

Start med hud, perfusion og nerver

Standard

Se efter åben fraktur, hudtruende knoglespids og distal iskæmi.

Dokumentér sensibilitet, motorik, puls og kapillærrespons før og efter indgreb.

Før klassifikationen

Traumemekanisme og almen tilstand styrer første prioritet. Undersøg huden over deformiteten, radialispuls og håndens perfusion. Notér aktiv finger- og håndledsekstension ved skaftfraktur, og lateral skuldersensibilitet ved skulderluksation. Smerte kan gøre krafttesten usikker, men et ubeskrevet udfald kan ikke vurderes efterfølgende.

Afklar både brud og ledstilling på billeder

Standard

Tag relevante røntgenprojektioner af den mistænkte skade og tilstødende led.

Ved luksation skal ledstilling og eventuel ledsagefraktur bekræftes efter reponering.

Billedet skal besvare et spørgsmål

Skuldertraume vurderes med projektioner, der viser glenohumeral ledstilling og proximal humerus. Ved skaftfraktur skal hele skaftet og begge nabonære led kunne vurderes. Ved albueskade undersøges om luksationen er isoleret eller ledsaget af fraktur. CT kan afklare komplekse, ledinvolverende frakturer, når røntgen ikke er tilstrækkeligt.

Skulderbælte

Clavicula, AC-led og proximal humerus

De fleste midtskaftfrakturer i clavicula behandles uden operation

Standard

Se efter hudtrussel, åben skade og neurovaskulær påvirkning.

Dislokation alene er ikke en automatisk operationsindikation.

Vurder mere end røntgenforskydning

Fald på skulderen er en typisk mekanisme. De fleste midtskaftfrakturer heler med ikke-kirurgisk behandling, smertekontrol og gradvis funktion. Markant deformitet, forkortning, manglende kontakt, truet hud, åben fraktur eller samtidig kar-/nerveskade ændrer vurderingen og kan føre til operativ diskussion.

AC-ledsluksation er ikke det samme som skulderluksation

Standard

AC-skaden sidder mellem clavicula og acromion; glenohumeral luksation sidder i selve skulderleddet.

Mange AC-skader behandles konservativt.

Lokalisér deformiteten

Direkte fald på skulderen kan sprænge AC- og korakoklavikulære ligamenter. Ømhed og eventuel synlig opadstående clavicula er lokaliseret til AC-leddet. Lavere skadesgrader behandles typisk uden operation; ved højgradig instabilitet, vedvarende smerte eller betydelige funktionskrav kan kirurgi overvejes individuelt.

Beskriv hvilke dele af proximal humerus der er forskudt

Standard

Caput, tuberculum majus/minus og skaft er centrale segmenter.

Fraktur-luksation og påvirket ledflade er særlige fund.

Neer som sprog

Neer-klassifikationen beskriver forskudte anatomiske segmenter, ikke blot antallet af brudlinjer. Angiv om den kirurgiske hals, tuberklerne eller ledfladen er involveret, og om caput står i led. Skademønster, knoglekvalitet og patientens funktion betyder mere end et isoleret antal fragmenter.

Proximal humerusfraktur opereres ikke alene fordi den er disloceret

Standard

Ukomplicerede lavenergifrakturer hos voksne behandles ofte ikke-kirurgisk.

Åben skade, truet hud, karpåvirkning, fraktur-luksation eller split af caput kræver særlig kirurgisk vurdering.

Lad komplikationen afgøre hastigheden

Smertekontrol, kortvarig støtte og gradvis genoptræning er relevant ved mange stabile eller ukomplicerede frakturer, også hos ældre. NICE anbefaler ikke-kirurgisk behandling for ukomplicerede dislocerede lavenergifrakturer hos voksne og at overveje operation ved de nævnte komplikationer. Valget ved andre mønstre afhænger af rekonstruktionsmulighed og funktion.

Overarm og skulder

Skaftfraktur og glenohumeral luksation

Ved skaftfraktur skal n. radialis undersøges aktivt

Standard

Radialisparese kan give svigtende håndleds- og fingerekstension.

Mange isolerede skaftfrakturer kan behandles med funktionel bandage; andre kræver kirurgi.

Stabilitet og bløddele

Beskriv skaftets brudniveau, fejlstilling, hud og nerve-/karstatus. En funktionel brace kan tillade heling uden operation, hvis frakturen kan holdes acceptabelt og følges. Åben skade, karpåvirkning, utilstrækkelig stilling eller særlige patient- og skadesforhold taler for kirurgisk vurdering. En primær radialisparese skal dokumenteres og følges, ikke automatisk oversættes til én behandling.

Anterior glenohumeral luksation kræver dokumenteret status før og efter

Standard

Anterior retning er hyppigst; n. axillaris og karstatus må ikke overses.

Bekræft retning og eventuel fraktur på billeder; kontrollér igen efter reponering.

En reponeret skulder er ikke færdigundersøgt

Deformitet og manglende aktiv bevægelse giver mistanken, men billeder afklarer retning og ledsageskade. Dokumentér lateral skuldersensibilitet og distal perfusion før og efter reponering. Kontrolbilleder skal vise centrering og mulige frakturer. Patienten skal herefter vurderes for stabilitet, smerter, cufffunktion og rehabiliteringsbehov.

Yngre recidiverer oftere; ældre kan have cuff- eller nerveskade

Standard

Bankart er typisk en anteroinferior labrumskade; Hill-Sachs er en impression i humerushovedet.

Alder flytter komplikationsmønstret, men er ikke alene en behandlingsregel.

To skader, to strukturer

Ved anterior luksation kan humerushovedet skade anteroinferiore labrum og give Bankart-læsion; kontakt med glenoidranden kan give en Hill-Sachs-defekt posteriort på caput. Unge, aktive patienter har højere recidivrisiko og kan være kandidater til tidlig stabiliseringsvurdering. Hos ældre skal vedvarende svaghed give mistanke om rotator cuff-læsion; nerveudfald skal også vurderes.

Distalt

Når skaden nærmer sig albuen

Distal humerusfraktur kan ødelægge albueleddets kongruens

Standard

Skeln ekstraartikulær fra intraartikulær fraktur og undersøg kar og nerver.

Komplekse ledfrakturer kræver ortopædkirurgisk plan, men "altid operation" er for kategorisk.

Ledflade og stabilitet

Frakturen kan involvere kondyler, trochlea og søjlerne omkring albuen. Røntgen og ved komplekse mønstre CT hjælper med at forstå ledflade og fragmenter. Målet er et stabilt, kongruent led med mulighed for bevægelse. Osteosyntese er ofte relevant ved disloceret intraartikulær fraktur; hos udvalgte ældre med ikke-rekonstruerbar skade kan ledprotese indgå i vurderingen.

Simpel og kompleks albueluksation har forskellige forløb

Standard

Simpel luksation har ingen større ledsagefraktur; kompleks luksation har fraktur og mulig vedvarende instabilitet.

Stabilt led efter reponering har ofte gavn af tidlig kontrolleret bevægelse.

Undgå unødig stivhed

Undersøg hud, puls, sensibilitet og motorik, og brug billeder til at finde ledsagefraktur. Efter reponering vurderes ledkongruens og stabilitet. Ved simpel stabil luksation kan kort støtte og tidlig bevægelse mindske stivhed. Fraktur-luksation, persisterende instabilitet eller neurovaskulær skade kræver anden specialistplan.

Følg funktion, ikke kun om knoglen ser helet ud

Standard

Gentag neurovaskulær vurdering ved ændrede symptomer.

Følg smerte, bevægelighed, stabilitet og tegn på manglende heling.

Rehabilitering afhænger af skaden

Efter en stabil fraktur eller reponeret luksation skal bevægelse genvindes uden at kompromittere helingen. Ved tiltagende smerte, føleudfald, svaghed, kulde i hånden eller ny deformitet skal komplikation revurderes. Vedvarende skuldersvaghed efter luksation peger mod cuff- eller nerveskade; ved albuen er stivhed en særlig risiko.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

5 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK2 E21

Midtskaftfraktur i clavicula

Spørgsmål 1 af 5

Hvilket af følgende udsagn er korrekt vedrørende midt-skaft clavikel frakturer.

Clavikelfraktur ses hyppigere på venstre end på højre side.Er oftest en følge efter et direkte traume mod claviklen.Ses hyppigst hos ældre individer.Langt hovedparten behandles konservativt og med et godt resultat.Hvis frakturen er disloceret bør osteosyntese med skinne og skrue tilbydes.

Kilde-ID: K2-E21-53

Afventer faglig gennemgang.