K2

Bevægeapparatet og bloddannende organer · K2 · Udgave 1

Klassisk håndkirurgi

Føleudfald, klik, knude og stivhed peger mod forskellige strukturer. Lokaliser problemet, før du vælger behandling.

GPT-6 Sol · Extra High 18-23 min 2 eksamensopgaver
Test først
Detaljegrad
Dybde i hele kurset

Kort fortalt

Klassisk håndkirurgi

Klinisk skelnen mellem nervekompression, ganglion, Dupuytren, seneskedelidelser og artrose i hånd og håndled.

Nerver

Find niveauet for påvirkningen

Hvad er det, der ikke fungerer?

Dybde: Hvad er det, der ikke fungerer?Standard

Paræstesier og svaghed peger mod en nerve; klik, kontraktur og ledsmerte har andre mekanismer.

Beskriv præcis hvor føleudfaldet sidder, og hvilken aktiv bevægelse eller funktion der svigter.

Undersøg før du navngiver lidelsen

Kortlæg volar og dorsal sensibilitet, thenar- og intrinsisk kraft samt aktiv og passiv fingerbevægelse. Palpér en eventuel knude, seneskede eller smertefuld ledlinje. Et positivt provokationstegn alene er ikke en diagnose; fundene skal passe anatomisk sammen.

Karpaltunnel: medianus ved håndleddet

Dybde: Karpaltunnel: medianus ved håndleddetStandard

Natlige paræstesier i de radiale 3½ fingre og besvær med finmotorik passer med karpaltunnelsyndrom.

Konstant føleudfald eller thenarsvækkelse gør neurologisk påvirkning mere alvorlig.

Sammenhold anamnese, kraft og sensibilitet

Undersøg fingerpulpa i medianusområdet og kraften ved tommelens palmare abduktion. Phalen og Tinel kan støtte mistanken, men hverken bekræfter eller afkræfter den alene. Nerveledningsundersøgelse er særlig nyttig ved atypisk klinik, usikker lokalisation eller som led i vurdering før operation.

Pronator og AIN: medianus kan klemmes højere oppe

Dybde: Pronator og AIN: medianus kan klemmes højere oppeStandard

Pronatorsyndrom kan ligne karpaltunnel, men underarmssmerte og mindre typiske natlige gener flytter mistanken proximalt.

AIN-affektion er motorisk: svagt pincetgreb uden sensoriske paræstesier.

Lokalisation er vigtigere end ét testnavn

Sammenlign symptomer fra hånd og underarm, og undersøg om provokation ved albue/pronator reproducerer dem. Den anteriore interosseusgren forsyner blandt andet FPL og den radiale FDP: patienten kan få svært ved at bøje tommelens IP-led og pegefingerens DIP-led til et præcist OK-greb. Manglende føleudfald taler for en isoleret AIN-påvirkning.

Cubitaltunnel: ulnaris ved albuen

Dybde: Cubitaltunnel: ulnaris ved albuenStandard

Paræstesier i ring- og lillefinger, også dorsalt ulnart, passer med proximal ulnarispåvirkning.

Svagt pincetgreb, positiv Froment og intrinsisk atrofi peger mod motorisk påvirkning.

Undersøg albue og hånd sammen

Kortlæg volar og dorsal sensibilitet ulnart, kraften i fingerabduktion og adductor pollicis samt eventuel atrofi. Froments tegn er tommelens IP-fleksion som kompensation ved papirgreb; det lokaliserer ulnarisfunktion, ikke nødvendigvis kompressionsstedet. Undersøg provokation over sulcus/cubitaltunnel og sammenhold med nakke og øvrige neurologiske fund.

Guyons kanal: ulnaris ved håndleddet

Dybde: Guyons kanal: ulnaris ved håndleddetStandard

Volar ulnar sensibilitet kan være påvirket, mens dorsalsiden af hånden ofte er bevaret.

Se efter lokal årsag som tryk, ganglion eller skade omkring hamatum.

Den dorsale gren afgør niveauet

N. ulnaris afgiver sin dorsale kutane gren før Guyons kanal. Test derfor sensibilitet både dorsalt og volart ulnart, og undersøg fingerabduktion og Froments tegn. Dorsal sparing støtter en distal lokalisation, men det samlede mønster og eventuel fokal masse eller traume skal vurderes.

Bløddele

Skeln knude, fascie og seneskede

Ganglion: udfyldning fra kapsel eller seneskede

Dybde: Ganglion: udfyldning fra kapsel eller seneskedeStandard

Et ganglion er en godartet cystisk udfyldning, ofte dorsalt eller volart ved håndleddet.

En lille, asymptomatisk knude kræver som regel ikke fjernelse.

Behandl gener, ikke blot knuden

Undersøg placering, konsistens, størrelse og eventuelle smerter eller nervegener. Typiske ganglier kan observeres, fordi nogle svinder spontant. Ved væsentlige gener kan aspiration eller kirurgi overvejes, men begge har recidivrisiko; en atypisk, voksende eller uklar udfyldning kræver anden vurdering.

Dupuytren: fascien, ikke bøjesenen

Dybde: Dupuytren: fascien, ikke bøjesenenStandard

Palmar knude eller streng med manglende passiv fingerstræk peger mod Dupuytrens sygdom.

Tidlige knuder uden funktionsbegrænsende kontraktur opereres ikke forebyggende.

Spørg om funktionstab

Palpér fasciestrenge og vurder aktiv og passiv ekstension i MCP- og PIP-led. En fleksorsenelidelse giver ikke samme faste passive strækkedefekt. Følg tidlige forandringer; ved tiltagende kontraktur eller problemer med håndfunktion er håndkirurgisk vurdering relevant.

De Quervain: smerte i første strækkesenekulisse

Dybde: De Quervain: smerte i første strækkesenekulisseStandard

Radial håndledssmerte ved tommelbevægelser peger mod APL og EPB i første dorsale kulisse.

Lokal ømhed og provokation kan støtte diagnosen; CMC1-artrose er en vigtig differentialdiagnose.

Lokaliser smerten præcist

Palpér over processus styloideus radii og provokér tommel-/håndledsbevægelse forsigtigt. Finkelstein eller WHAT-test kan indgå, men et positivt testnavn erstatter ikke anatomisk lokalisation. Ved traume eller dominerende smerte over tommelens rodled må andre diagnoser vurderes.

Springfinger: fleksorsenen hænger ved A1-pulley

Dybde: Springfinger: fleksorsenen hænger ved A1-pulleyStandard

Smertefuldt klik eller låsning ved fingerbevægelse passer med springfinger.

Problemet sidder typisk ved A1-pulley, ikke i palmar fascie som ved Dupuytren.

Se efter bevægelsesudløst stop

Palpér volart ved MCP-leddet og bed patienten bøje og strække fingeren aktivt. En øm knude og reproducerbart klik/låsning peger mod stenoserende fleksorseneskede. Fast passiv kontraktur, ledstivhed og nyligt traume kræver anden vurdering.

Led

Behandl funktion, ikke kun røntgen

Håndartrose: hvor sidder smerten, og hvad koster behandlingen?

Dybde: Håndartrose: hvor sidder smerten, og hvad koster behandlingen?Standard

CMC1, fingerled og håndled kan give smerte, stivhed og svagere greb.

Ledspalteforsnævring, subkondral sklerose og osteofytter støtter artrose, men symptomer styrer behandlingen.

Klinik før operationsbillede

Find det smertefulde led og vurder bevægelighed, instabilitet og hverdagsfunktion. Røntgen kan afklare ledforandringer og operationsplan, men billedets sværhedsgrad er ikke i sig selv en operationsindikation. Prøv relevant håndtræning, aktivitetstilpasning, ortose og smertelindring under hensyn til kontraindikationer; ved vedvarende betydende funktionssvigt kan kirurgi drøftes.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

2 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK2 E22
Dupuytren
Spørgsmål 1 af 2
x

Opgave 68 Hvad er korrekt for Dupuytrens kontraktur?

Kilde-ID: K2-E22-68

Afventer faglig gennemgang.