Bevægeapparatet og bloddannende organer · K2 · Udgave 1

Osteoartrose

Belastningssmerter, kortvarig stivhed og tab af funktion peger mod artrose. Behandlingen styres af patientens gener og mål, ikke af røntgenbilledets sværhedsgrad alene.

GPT-6 Sol · Extra High 20-25 min 3 eksamensopgaver

Test først

Detaljegrad

Kort fortalt

Osteoartrose

Genkend det typiske artrosebillede, vurder hvornår en anden diagnose eller billeddiagnostik er nødvendig, og læg en plan med træning, vægtstøtte, symptomlindring og eventuel kirurgisk vurdering.

Klinik

Genkend mønsteret, men undersøg afvigelserne

Belastningssmerter og kortvarig stivhed

Standard

Artrose giver typisk aktivitetsrelaterede smerter og kortvarig stivhed efter hvile.

Igangsætningsbesvær kan aftage ved let bevægelse og vende tilbage ved længere belastning.

Spørg efter funktion

Spørg til gangdistance, trapper, rejse-sætte-sig, håndfunktion og søvn. I begyndelsen kommer smerterne især ved belastning. Senere kan hvile- og nattesmerter forekomme, men de kræver fortsat en klinisk vurdering af alternative årsager. Morgenstivhed er normalt fraværende eller kortvarig.

Lokalisér smerten og det berørte led

Standard

Knæ, hofte og hånd er klassiske lokalisationer, men artrose kan ramme andre led.

Hofteartrose kan give lyskesmerter og indskrænket indadrotation; tommelrodleddet er et typisk sæde for håndartrose.

Sammenhold lokalisation og funktion

Knæartrose viser sig ofte ved belastningssmerter, krepitation og problemer med trapper eller at rejse sig. Ved hoftesmerter undersøges rotation og gang, ikke kun stedet patienten peger på. Håndartrose kan give ossøse fortykkelser i DIP- og PIP-led og smerter fra CMC-1 ved greb.

Undersøg bevægelighed, fejlstilling og styrke

Standard

Vurder aktiv og passiv bevægelse, krepitation, ossøs fortykkelse og funktion.

Undersøg også muskelkraft, gang og fejlstilling; det er forhold, behandlingen kan rette sig mod.

Knyt fundene til hverdagen

Sammenlign siderne og se efter hævelse, ansats til kontraktur, aksestilling og bevægeindskrænkning. Lad patienten udføre en relevant funktion, for eksempel at gå, rejse sig eller gribe om en genstand. Få et udgangspunkt for smerter og funktion, som senere kan bruges til at bedømme effekten af behandlingen.

Atypiske fund kræver en anden forklaring

Standard

Langvarig morgenstivhed, hurtigt progredierende deformitet eller et varmt hævet led passer dårligt til ukompliceret artrose.

Traume, infektion, inflammatorisk artrit, krystalsygdom og tumor skal overvejes efter klinikken.

Tjek før du afslutter

Spørg til symptomdebut, traume, feber, almen tilstand og tidligere inflammatorisk sygdom. Søg anden årsag ved markant natlig smerte uden almindeligt artroseforløb, hurtigt funktionsfald eller neurologiske symptomer. Et klassisk forløb kan håndteres klinisk; afvigelserne afgør yderligere prøver, billeddiagnostik eller akut vurdering.

Patogenese

Hele leddet ændrer sig

Artrose rammer hele leddet

Standard

Brusknedbrydning optræder sammen med subkondral knogleombygning, osteofytter og synovial irritation.

Muskler, kapsel og ledmekanik påvirker både symptomer og funktion.

Mere end slidt brusk

Gentagen eller ændret belastning indgår i et biologisk samspil mellem brusk, knogle og synovium. Knoglen kan blive sklerotisk og danne randosteofytter; synovium kan reagere med lavgradig inflammation. Muskelsvaghed og fejlstilling kan øge den lokale belastning og bidrage til funktionsproblemer.

Aggrecan og kollagen fordeler belastning

Standard

Aggrecan binder vand; kollagennetværket giver brusken trækstyrke.

Når matrixomsætning og mekanisk belastning kommer ud af balance, mister brusken sin funktion.

En mekanisk forklaring med celler bag

Brusken tåler tryk, fordi aggrecan holder på vand, mens især type II-kollagen begrænser udvidelsen og fordeler kraften. Chondrocytter vedligeholder matrix. Ved artrose forskydes balancen mod nedbrydning, samtidig med at subkondral knogle og synovium reagerer på den ændrede belastning.

Belastning, disposition og tidligere skade

Standard

Alder, arv, overvægt, tidligere skade og fejlstilling påvirker artroserisikoen.

Primær og sekundær artrose er nyttige forklaringer, men samme ledforandringer kan ses i begge.

Se på den konkrete belastningshistorie

Spørg til fraktur eller ledbåndsskade, langvarig knæbelastning og kendt dysplasi eller fejlstilling. Overvægt øger den mekaniske belastning af vægtbærende led og kan bidrage biologisk. Risikofaktorerne gør diagnosen mere sandsynlig, men ingen enkelt faktor beviser, at aktuelle smerter skyldes artrose.

Billeddiagnostik

Et røntgenfund er ikke en behandlingsplan

Genkend de klassiske røntgenfund

Standard

Ledspalteafsmalning, osteofytter, subkondral sklerose og cyster er typiske fund.

Fundene viser struktur, ikke automatisk hvor ondt patienten har.

Beskriv fundene præcist

Røntgen kan vise afsmalnet ledspalte som indirekte tegn på brusktab, randosteofytter, subkondral sklerose og eventuelle cyster eller deformitet. Husk at se på, om fundenes lokalisation passer med symptomer og undersøgelse. Et tilfældigt røntgenfund kræver ikke behandling alene.

Typisk artrose diagnosticeres oftest uden billeder

Standard

Hos personer over 45 år med typiske aktivitetsrelaterede ledsmerter og kortvarig stivhed er diagnosen normalt klinisk.

Bestil billeder ved atypiske fund, mistanke om anden sygdom eller når de skal bruges til en konkret behandlingsbeslutning.

Brug billeder til et konkret spørgsmål

Et typisk artroseforløb diagnosticeres klinisk uden rutinemæssig billeddiagnostik. Hvis et billede er nødvendigt, vælges undersøgelsen efter det kliniske spørgsmål, for eksempel mistanke om en alternativ diagnose eller planlagt ortopædkirurgisk vurdering.

Behandling

Funktion og livskvalitet er målet

Aftal et mål, der kan mærkes i hverdagen

Standard

Målet er mindre smerte og bedre funktion, ikke et pænere røntgenbillede.

Information og en gennemførlig egenomsorgsplan er en del af behandlingen.

Gør målet konkret

Aftal, hvad patienten vil kunne igen: gå en bestemt tur, tage trapper eller bruge hånden i arbejde. Forklar, at bevægelse som udgangspunkt er gavnlig, selv om træningsstart kan give forbigående ømhed. Planen bør justeres efter funktionsniveau, andre sygdomme og patientens egne muligheder.

Tilpasset træning er grundbehandling

Standard

Styrke- og konditionstræning skal tilpasses det berørte led og patientens funktion.

Et struktureret, eventuelt superviseret forløb kan hjælpe patienten i gang og fastholde træningen.

Start på et niveau, der kan gentages

Træning sigter mod bedre muskelstyrke, bevægelighed og daglig funktion. Vælg øvelser og belastning, som patienten kan fortsætte med; justér ved vedvarende forværring. Undervisning og vejledning kan kombineres med styrke- og konditionstræning, som i et GLA:D-lignende forløb for hofte eller knæ.

Vægttab og hjælpemidler efter behov

Standard

Ved overvægt og knæ- eller hofteartrose kan vægttab mindske smerte og forbedre funktion.

Stok, ergonomiske tilpasninger og andre hjælpemidler vælges efter det konkrete funktionsproblem.

Gør støtten realistisk

Tilbyd støtte til vægtændring uden at gøre et bestemt tal til adgangsbillet til hjælp. Gennemgå gang, fodtøj, arbejdsplads og daglige aktiviteter for at finde relevante tilpasninger. En stok kan aflaste ved gangbesvær; hjælpemidler skal afprøves i forhold til, om de faktisk forbedrer patientens funktion.

Medicin skal støtte funktion, ikke erstatte træning

Standard

Ved knæartrose er lokal NSAID et relevant første lægemiddelvalg, hvis medicin er nødvendig.

Oral NSAID kræver vurdering af mave-, nyre- og hjerte-kar-risiko og bruges i lavest effektive dosis kortest muligt.

Vælg efter led og risiko

Start med ikke-medikamentel behandling. Ved behov for lægemiddel kan lokal NSAID bruges ved knæartrose og overvejes ved andre led. Hvis det ikke rækker, kan oral NSAID overvejes efter individuel risikovurdering og med gastroprotektion efter gældende retningslinje. Planlæg stop eller revurdering frem for at lade behandlingen fortsætte uden mål.

Injektioner har en begrænset rolle

Standard

Intraartikulært steroid kan overvejes til kortvarig lindring, når andre tiltag ikke rækker eller for at muliggøre træning.

Hyaluroninjektion og glukosamin bør ikke tilbydes som standardbehandling.

Aftal formålet på forhånd

En steroidinjektion kan give kortvarig symptomlindring hos udvalgte patienter, men er ikke et gentaget standardprogram og erstatter ikke grundbehandling. Ved mistanke om infektion skal det akutte diagnostiske spor afklares før en ledinjektion. Der er ikke grundlag for rutinemæssig hyaluroninjektion eller glukosamin.

Overvej alloplastik ved vedvarende betydelig påvirkning

Standard

Henvis ved væsentligt nedsat livskvalitet og utilstrækkelig effekt af relevant ikke-kirurgisk behandling.

Alder, BMI eller et røntgental bør ikke alene afgøre, om patienten kan vurderes.

Henvis på den samlede klinik

Ved hofte- eller knæartrose kan alloplastik komme på tale, når smerter og funktion fortsat er alvorligt påvirket trods en realistisk afprøvning af træning, vægtstøtte ved behov og symptomlindring. Dokumentér patientens mål og forventninger. Det er den samlede kliniske vurdering, ikke alene radiologisk gradering, der begrunder henvisningen.

Vurdér behandlingens effekt på aktivitet

Standard

Følg smerter, funktion, træningsdeltagelse og eventuelle bivirkninger.

Justér planen, hvis patienten ikke nærmer sig sine egne funktionsmål.

Følg op på mål og funktion

Spørg ved opfølgning, hvad patienten faktisk kan gøre nu sammenlignet med første besøg. Undersøg barrierer for træning og vægttiltag, hvis de er relevante. Ved fortsat væsentlig begrænsning revurderes diagnose, smertebehandling og behov for yderligere hjælp eller kirurgisk vurdering.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

3 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK2 E22

Røntgenfund ved hofteartrose

Spørgsmål 1 af 3

Opgave 76 Idiopatisk artrose i hoften er karakteriseret ved bl.a. følgende røntgen fund:

Kilde-ID: K2-E22-76

Afventer faglig gennemgang.