Bevægeapparatet og bloddannende organer · K2 · Udgave 1

Sepsis

Sepsis er infektion med livstruende organdysfunktion, ikke bare feber eller bakterier i blodet. Find organpåvirkningen, og behandl den akutte patient, mens fokus afklares.

GPT-6 Sol · Extra High 18-24 min 2 eksamensopgaver

Test først

Detaljegrad

Kort fortalt

Sepsis

Fra Sepsis-3 og dysreguleret værtsrespons til organpåvirkning, tidlig behandling, fokus-kontrol og revurdering.

Genkend

Infektion, sepsis og shock

Sepsis er ikke det samme som bakteriæmi

Standard

Sepsis er livstruende organdysfunktion som følge af et dysreguleret værtsrespons på infektion.

Bakterier i blodet kan forekomme uden sepsis, og sepsis kan forekomme uden positiv bloddyrkning.

Find de to nødvendige led

Mistænk eller påvis infektion, og vurder om der er ny organpåvirkning. Feber, høj CRP og takykardi kan skærpe mistanken, men er hverken tilstrækkelige eller nødvendige for sepsisdiagnosen. Bakteriæmi beskriver et mikrobiologisk fund; sepsis beskriver patientens alvorlige respons og organsvigt.

qSOFA kan vække mistanke, men ikke frikende

Standard

SOFA vurderer ændringer i flere organsystemer; det er stigningen fra patientens udgangspunkt, der tæller.

Lav qSOFA udelukker ikke sepsis.

Skeln organmål fra hurtig risikomarkør

SOFA ser blandt andet på respiration, kredsløb, bevidsthed, nyre, lever og koagulation. qSOFA bruger respirationsfrekvens, systolisk blodtryk og mentalstatus som en hurtig markør for øget risiko uden for intensiv afdeling. Den er ikke en diagnostisk test og må ikke stå alene som screening.

Shock er vedvarende kredsløbssvigt ved sepsis

Standard

Sepsis-3 afgrænser septisk shock ved behov for vasopressor for at holde middelarterietryk mindst 65 mmHg og laktat over 2 mmol/L trods tilstrækkelig væskeresuscitation.

Et enkelt lavt blodtryk eller højt laktat er ikke alene denne definition.

Mål både tryk og vævsperfusion

Septisk shock er en særlig alvorlig undergruppe af sepsis. Ved vedvarende hypotension efter relevant initial væske vurderes vasopressorbehov og intensiv behandling straks. Laktat kan støtte mistanke om hypoperfusion, men påvirkes også af andre mekanismer; hverken værdien alene eller et normalt tal afgør diagnosen.

Forstå

Hvorfor organerne svigter

Værtens respons kan skade mere end patogenet alene

Standard

Infektion udløser immunaktivering, men ved sepsis bliver responsen dysreguleret.

Endotelskade, vasodilatation og mikrotromber kan svække perfusionen.

Fra lokal infektion til systemisk dysfunktion

Patogen- og skadesignaler aktiverer medfødt immunitet. Inflammation, koagulation og karendotel påvirker hinanden: kapillærlækage mindsker effektivt cirkulerende volumen, og forstyrret mikrocirkulation begrænser iltlevering til vævene. Organpåvirkning skyldes derfor ikke kun blodtrykket eller mængden af bakterier i blodet.

Organpåvirkning ses ved sengekanten

Standard

Se efter ny konfusion, takypnø eller hypoksi, faldende blodtryk, oliguri og koagulationsforstyrrelser.

Feber kan mangle, især hos skrøbelige eller immunsvækkede patienter.

Tænk i organsystemer

Lungepåvirkning kan give øget respirationsarbejde og iltbehov; cerebral påvirkning kan give delirium. Nyrepåvirkning viser sig ved faldende diurese eller stigende kreatinin. Kredsløbssvigt giver hypotension, kold eller marmoreret hud og ændret kapillærrespons. Trombocytfald og DIC kan vise koagulationspåvirkning. Vurder ændringen fra patientens udgangspunkt.

Find kilden uden at låse dig til den første hypotese

Standard

Lunger, urinveje, abdomen, hud og katetre er mulige fokus, men ingen fokus er givet på forhånd.

Spørg samtidig, om fokus kræver drænage, kirurgi eller fjernelse af inficeret fremmedlegeme.

Anamnese og undersøgelse styrer prøverne

Hoste og hypoksi peger mod lunger, flankesmerter mod urinveje, og peritoneal ømhed mod abdomen. Undersøg hud, sår og indgange; vælg billeddiagnostik og prøver efter fund og sværhedsgrad. En negativ første undersøgelse udelukker ikke et skjult fokus. Revurder hypotesen ved manglende respons.

Handl

De første beslutninger

Tag bloddyrkninger tidligt; lad ikke prøver forsinke nødvendig behandling

Standard

Bloddyrkninger tages hurtigst muligt og helst før antibiotika.

Ved shock eller sandsynlig sepsis gives antimikrobiel behandling straks; ved mulig sepsis uden shock kan en kort, målrettet afklaring være rigtig.

Alvor og sandsynlighed bestemmer tempoet

Sepsis og septisk shock er akutte tilstande. Tag blodkulturer og relevante fokusprøver, hvis det kan ske uden væsentlig forsinkelse, og start empirisk antibiotika efter klinisk risiko, sandsynligt fokus og lokal instruks. Ved muligt sepsisbillede uden shock kan hurtig diagnostisk afklaring hjælpe med at undgå unødvendig antibiotika; fortsat mistanke kræver behandling og tæt revurdering.

Væske er resuscitation, ikke et automatisk mål i sig selv

Standard

Ved hypoperfusion eller shock gives intravenøs krystalloid med hyppig revurdering.

Følg perfusion, åndedræt, væskebelastning og laktatets udvikling sammen.

Giv og genvurder

Krystalloider er førstevalg til initial væskebehandling. Vurder effekt på blodtryk, mentalstatus, kapillærrespons, diurese og laktattrend, samtidig med at der holdes øje med overvæskning. Hjertesvigt, nyresygdom og den aktuelle cirkulation påvirker, hvordan væske gives og følges. Fortsæt ikke blot, fordi et gammelt flowchart angiver et fast mål.

Vedvarende hypoperfusion kræver eskalation

Standard

Fortsat hypotension trods relevant initial væske kræver hurtig vurdering af vasopressor og intensiv behandling.

Noradrenalin er førstevalgs-vasopressor ved septisk shock.

Støt kredsløbet, mens årsagen behandles

Hvis blodtrykket og perfusionen ikke retter sig, tilkaldes erfaren akut- eller intensivhjælp. Noradrenalin er den anbefalede første vasopressor ved septisk shock, med et indledende MAP-mål omkring 65 mmHg for de fleste voksne. Målet individualiseres; organperfusion og bivirkninger vurderes løbende.

Antibiotika kan ikke drænere en absces

Standard

Et drænérbart eller kirurgisk fokus skal saneres tidligt.

Når dyrkning og klinik afklarer årsagen, indsnævres eller stoppes empirisk behandling efter ny vurdering.

To parallelle spor

Antimikrobiel behandling retter sig mod sandsynlige mikroorganismer, mens source control fjerner eller afhjælper infektionens anatomiske kilde. Det kan være abscesdrænage, aflastning af obstrueret urinvej eller fjernelse af inficeret kateter. Vælg empirisk dækning efter fokus, resistensrisiko og lokale forhold; ét gammelt slidesæts præparatliste kan ikke være universel ordination.

Revider

Følg forløbet, også bagefter

Første behandling er begyndelsen på observationen

Standard

Følg respirationsfrekvens, iltbehov, blodtryk, puls, bevidsthed, diurese og klinisk perfusion.

Spørg igen: responderer patienten, og passer diagnosen stadig?

Trend slår enkeltmåling

Gentagne vitale målinger og relevante blodprøver viser retning: forbedres perfusionen, falder laktat, og kommer diuresen tilbage? Nye organudfald eller øget iltbehov kan kræve eskalation, selv om ét tal ser acceptabelt ud. Fravær af vækst i blodkultur ophæver ikke automatisk en klinisk sepsismistanke.

Overlevelse afslutter ikke altid forløbet

Standard

Fysiske, kognitive og psykiske følger kan bestå efter sepsis.

Udskrivelsen bør rumme information om forløbet og opfølgning på nye funktionsproblemer.

Spørg til funktion, ikke kun infektionstal

Efter alvorlig sepsis kan patienten have muskelsvaghed, nedsat daglig funktion, koncentrationsbesvær, angst eller nedtrykthed. Følgerne kan skyldes både sygdom, intensivforløb og forudgående helbred. Informér patient og pårørende om, hvad der skete, og om hvem der følger nye problemer op.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

2 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK2 E23

Klinisk syndrom og tests

Spørgsmål 1 af 2

Opgave 10 Hvilket udsagn om sepsis er rigtigt?

Er tilstedeværelsen af bakterier i blodetEr blodforgiftning og diagnosticeres ved mørkerøde streger på huden over karreneEr et syndrom uden perfekte diagnostiske kriterierKan diagnosticeres med qSOFA>2, som er meget sensitiv, men ikke specifikUdvikles som en del af et balanceret ”host response” på infektion

Kilde-ID: K2-E23-10

Afventer faglig gennemgang.