Bevægeapparatet og bloddannende organer · K2 · Udgave 1

Smerter i bevægeapparatet hos børn

Et barn halter. Før diagnosen kommer tre spørgsmål: Kan barnet støtte? Hvor sidder problemet faktisk? Er der tegn på infektion, tumor eller anden alvorlig sygdom?

GPT-6 Sol · Extra High 20-25 min 5 eksamensopgaver

Test først

Detaljegrad

Kort fortalt

Smerter i bevægeapparatet hos børn

En klinisk tilgang til haltende børn og smerter i knogler, led og muskler: anamnese, undersøgelse, aldersbestemte hoftediagnoser, infektion, belastningssmerter og systemiske differentialdiagnoser.

Første vurdering

Find smerten og prioriter faren

Kan barnet støtte på benet?

Standard

Akut manglende støtteevne, påvirket almentilstand eller et meget smertefuldt led kræver hurtig vurdering.

Feber styrker infektionsmistanken; fravær af feber udelukker den ikke.

Sortér efter hastighed før diagnose

Spørg om barnet kan gå og belaste, og se efter feber, stærke smerter, hævelse og udtalt bevægeindskrænkning. Et varmt led med smerte ved passiv bevægelse kan være septisk artrit. Ved mistanke om epifysiolyse skal barnet ikke fortsætte med at belaste, mens ortopædisk vurdering arrangeres.

Spørg til mønsteret, ikke bare smertestedet

Standard

Debut, varighed, natlige smerter, morgenstivhed og relation til aktivitet skiller vigtige spor.

Traume, nylig infektion, vægttab, udslæt og blødningstendens ændrer differentialdiagnosen.

Fire akser i anamnesen

Afklar tid (akut, persisterende eller recidiverende), belastning (kan barnet støtte?), inflammation (feber, morgenstivhed, hævelse) og systemiske tegn (træthed, nattesved, vægttab, purpura). Natlige smerter, der vækker barnet eller tiltager, er noget andet end korte, bilaterale bensmerter hos et ellers velfungerende barn.

Undersøg hele barnet og leddene over og under

Standard

Se barnet gå, hvis det er forsvarligt; sammenlign aktiv og passiv bevægelse i begge sider.

Undersøg hofter ved knæsmerter og se hud, slimhinder, ryg og neurologi.

Lokalisér først

Vurder gang, stilling, hævelse, varme, lokal knogleømhed og bevægeudslag. Se også på hofte ved knæklager og på led over/under den angivne smerte. Hudpurpura, bleghed, blå mærker eller slimhindefund kan flytte mistanken fra et isoleret ledproblem til en systemisk årsag.

Vælg prøver og billeder ud fra mistanken

Standard

Røntgen retter sig mod knogle og hofte; ultralyd kan vise effusion, men ikke afgøre dens årsag.

Normal røntgen eller CRP udelukker ikke tidlig infektion eller alvorlig sygdom.

Et spørgsmål pr. undersøgelse

Ved mistænkt Perthes eller epifysiolyse er relevante bækken-/hofteoptagelser vigtige. Ultralyd af hoften kan påvise væske, men skelner ikke sikkert transient synovitis fra septisk artrit. Blodtal, inflammationsmarkører og bloddyrkninger vælges ved infektion eller systemisk sygdom; MR kan blive nødvendig ved fortsat mistanke trods normale tidlige fund.

Hofte og belastning

De hyppige og de mekaniske forklaringer

Transient synovitis er en arbejdsdiagnose

Standard

Et velbefindende barn kan halte efter en nylig infektion med forbigående hofteirritation.

Ledvæske alene beviser ikke en ufarlig coxitis simplex.

Den rolige case kræver stadig en plan

En afebril dreng halter kort efter gastroenteritis. Inflammationsprøverne er normale, og ultralyd viser væske i hoften. Forløbet passer med transient synovitis, når infektion og andre faresignaler vurderes usandsynlige. Smertelindring, aflastning efter behov og aftalt revurdering er rimeligt; manglende bedring ændrer planen.

Perthes hos det yngre, haltende barn

Standard

Calvé-Legg-Perthes er en forstyrret blodforsyning til caput femoris i barnealderen.

Halten og nedsat hoftebevægelighed kan dominere over egentlige hoftesmerter.

Tænk hofte ved ben- eller knæsmerte

Perthes ses typisk hos yngre skolebørn. Undersøg især indadrotation og abduktion, og tag relevante bækken-/hofteoptagelser ved mistanke. En tidlig optagelse kan være diskret; ved vedvarende symptomer må ortopædisk vurdering og eventuel supplerende billeddiagnostik overvejes.

Epifysiolyse må ikke belastes videre

Standard

SCFE/epifysiolyse i proximale femur ses især omkring puberteten og kan vise sig som knæsmerte.

Mistanke kræver aflastning og hurtig ortopædisk vurdering; operation stabiliserer skredet.

Den vigtige alderskontrast

En teenager med ny halten, hofte-, lyske-, lår- eller knæsmerter og nedsat indadrotation skal vurderes for SCFE. Barnet skal holdes ikke-belastende ved mistanke, indtil ortopædkirurgisk vurdering. Bækken-/hoftebilleder bestilles efter lokal akut procedure; smertebehandling eller fysioterapi alene stabiliserer ikke skredet.

Belastningssmerter har et genkendeligt mønster

Standard

Osgood-Schlatter, Severs hælsmerter og hypermobilitet kan give aktivitetssmerter.

En sådan forklaring kræver et mønster uden vedvarende alarmsignaler.

Lokaliser belastningen

Spørg til sport, vækst, gentagen belastning og præcis ømhed. Osgood-Schlatter sidder ved tuberositas tibiae; Sever ved hælen. Aftagende aktivitetssmerter uden hævelse, feber eller natlig progression taler i en anden retning end vedvarende knogle- eller hvilesmerter. Undersøg stadig led og gangfunktion.

Infektion og inflammation

Et akut led er ikke en vent-og-se-diagnose

Septisk artrit er en ortopædisk akuttilstand

Standard

Feber, manglende støtteevne og smerte ved passiv ledbevægelse styrker mistanken.

Mistanken udløser akut specialistvurdering, ikke blot observation på en CRP.

Beskyt leddet og afklar infektionen

Et smertefuldt, bevægelsesindskrænket led hos et sygt barn kræver akut børne-/ortopædkirurgisk vurdering. Blodprøver, bloddyrkninger og relevant billeddiagnostik understøtter vurderingen; ledaspiration kan være nødvendig for mikrobiologi og behandling. Antibiotikavalg og eventuel drænage følger lokal akut praksis og barnets tilstand.

Knoglesmerte kan være osteomyelitis

Standard

Fokal knogleømhed, halten og feber kan være knogleinfektion, også uden synlig ledhævelse.

Tidlig røntgen kan være normal.

Undersøg knoglen, ikke kun leddet

Palpér efter fokal knogleømhed og undersøg naboleddets funktion. Ved mistanke om osteomyelitis eller spondylodiscitis vurderes barnet hurtigt af relevant specialist; blodtal, inflammationsmarkører og bloddyrkninger kan støtte, mens MR ofte er mere følsom end tidlig røntgen. Hverken manglende hævelse eller en normal første optagelse er tilstrækkelig til at afskrive infektion.

Efter infektion betyder ikke nødvendigvis i leddet

Standard

Transient synovitis og postinfektiøs artrit kan følge en forudgående infektion.

En tidsmæssig sammenhæng er ikke nok til at udelukke bakteriel infektion eller anden årsag.

Hold ætiologierne adskilt

Spørg til infektion før ledbesværet og se efter hud, øjne, tarm og urinvejssymptomer. Et afebrilt barn med god almen tilstand og moderat smerte kan have postinfektiøs inflammation. Et varmt, stærkt smertefuldt led eller manglende støtteevne håndteres derimod som mulig septisk artrit, uanset infektion i forhistorien.

Uden for leddet

Tumor, blodsygdom og vaskulitis

Vedvarende natlig smerte kræver en forklaring

Standard

Progressiv, lokaliseret knoglesmerte, natlige smerter, vægttab eller neurologiske udfald er røde flag.

En normal hofteundersøgelse udelukker ikke tumor i bækken eller ryg.

Lær af casen med normal hofte

En 10-årig dreng har uger med hofte-/bensmerter og natlige smerter trods smertestillende. Hoftebevægeligheden er bevaret, men senere findes neurologiske udfald. Årsagen er Ewing-sarkom i sacrum, ikke en hoftelidelse. Ved uforklaret vedvarende knoglesmerte og fokale eller neurologiske fund skal udredning og henvisning fremskyndes.

Når ledsmerten ikke begynder i et led

Standard

Traume, blødning, metabolisk sygdom og tarmsygdom kan give bevægeapparatssmerter.

Usædvanlige blå mærker, væksthæmning eller mavesymptomer bør undersøges i egen ret.

Udvid når mønsteret ikke passer

Spørg til traumer og vurder om forklaringen passer til fundene. Kendt hæmofili kan give ledblødning; knoglesmerter med blå mærker og bleghed kan være hæmatologisk sygdom. Kronisk diarré, vægttab eller mavesmerter kan pege mod inflammatorisk tarmsygdom. Ernæring og endokrin sygdom er relevante ved vækst- og knogleproblemer.

IgA-vaskulitis: led, hud, mave og nyrer

Standard

Palpabel purpura på ben/balder sammen med artralgier og mavesmerter peger mod IgA-vaskulitis.

Urin og blodtryk skal kontrolleres, også hvis nyrepåvirkning ikke giver symptomer.

Se forbi leddet

Undersøg udslættets placering og karakter, mavesmerter og eventuel ledhævelse. Tag urinundersøgelse og mål blodtryk ved mistanke; hæmaturi og proteinuri kan komme uden tydelige nyresymptomer. Planlæg opfølgning af urin og blodtryk efter lokal børne-/nefrologisk praksis.

Kawasaki genkendes på feber og slimhinder

Standard

Vedvarende feber med røde øjne, røde/fissurerede læber, udslæt og ekstremitetsforandringer bør vække mistanke.

Hjerte-/koronarpåvirkning gør hurtig pædiatrisk vurdering vigtig.

Det er ikke primært en ledsygdom

Artralgi kan forekomme, men billedet domineres af feber og mukokutane tegn. Spørg til varighed, se conjunctiva, mund, hud, hænder/fødder og cervikale lymfeknuder. Barn med muligt Kawasaki-syndrom skal vurderes i børneafdeling, hvor ekkokardiografi og behandling planlægges efter aktuelle retningslinjer.

Vedvarende hævelse er ikke bare en langvarig coxitis

Standard

Persisterende synovitis, morgenstivhed og funktionstab kræver vurdering for kronisk inflammatorisk artrit.

Langvarig synovitis skal vurderes for JIA, men infektion og malignitet må ikke overses.

Revider diagnosen når forløbet trækker ud

En varm eller hævet knæ-/ankelled over uger skal ikke automatisk kaldes infektion eller overbelastning. Afklar om der reelt er synovitis, hvor længe den har været til stede, og om barnet har morgenstivhed. Udeluk infektion og malignitet efter klinikken og henvis ved vedvarende inflammatoriske fund til børnespecialist.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

5 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK2 E21

Smerter i bevægeapparatet hos børn

Spørgsmål 1 af 5

Hvilket udsagn er RIGTIGT vedrørende hoftesmerter hos børn:

Epifysiolyse af caput femoris (SCFE) ses kun hos piger i 12-14 års alderenCalvé-Legg-Perthes ses kun hos drenge i 12-14 års alderenCalvé-Legg-Perthes ses kun hos nyfødteEpifysiolyse af caput femoris (SCFE) ses hyppigst hos børn i 9-15 års alderenCalvé-Legg-Perthes ses hyppigst hos teenagere

Kilde-ID: K2-E21-49

Afventer faglig gennemgang.