Fordøjelseskanalen, ernæring og metabolisme · K3 · Udgave 1
Genkend symptom-mønstret, led efter faresignaler, og vælg en behandling efter det, der faktisk generer patienten.
Test førstKort fortalt
Funktionel dyspepsi og irritabel tarm som forstyrrelser i tarm-hjerne-interaktionen: positiv diagnose, målrettet udredning og symptomstyret behandling.
Forståelse
Forstyrrelser i tarm-hjerne-interaktionen kan give betydelige symptomer uden synlig vævsskade.
Stil en positiv diagnose, når mønster og relevant vurdering passer.
Visceral følsomhed, motilitet, central bearbejdning og erfaringer påvirker symptomerne. Stress kan forstærke gener, men er ikke en nødvendig årsag eller et argument for, at symptomerne er uvirkelige. Forklar fund og plan konkret.
Øvre mave
Tidlig mæthed, postprandial fylde og epigastrisk smerte eller svie peger mod dyspepsi.
Dominerende halsbrand eller regurgitation peger snarere mod refluks.
Spørg hvad patienten mener med mavebesvær, hvor det sidder, og om det følger måltider. Funktionel dyspepsi er relevant ved et vedvarende karakteristisk mønster, når en forklarende strukturel sygdom ikke påvises ved den udredning, der er indiceret.
Dysfagi, blødning, anæmi, utilsigtet vægttab eller vedvarende opkast kræver en anden vurdering.
Vurder alder, debut, medicin og øvrig risiko sammen med symptomerne.
Anamnese og undersøgelse styrer behovet for gastroskopi. Ved alarm eller konkret mistanke om organisk sygdom udredes målrettet. Hos en yngre patient uden faresignaler kan en initial ikke-endoskopisk strategi være mere rimelig.
Vurder test for aktiv H. pylori-infektion ved relevant dyspepsi.
Påvist infektion behandles efter gældende vejledning; symptomrespons er ikke garanteret.
En H. pylori-positiv patient kan have ulcus eller funktionelle gener. Eradikation kan give en beskeden symptomgevinst hos nogle og har andre mulige fordele, men den er ikke en generel kur mod alle øvre mavesymptomer.
Forklar diagnosen og aftal, hvilket symptom der skal bedres.
Et tidsbegrænset PPI-forsøg kan hjælpe nogle; manglende effekt kræver revurdering.
Afklar H. pylori og ulcusrisiko, og mål effekten af et relevant syrehæmmende forsøg. Ved vedvarende funktionel dyspepsi kan andre målrettede tiltag overvejes afhængigt af symptomer, bivirkninger og præference. Langvarig PPI uden dokumenteret gavn er ikke et mål i sig selv.
Tarm
Spørg til smerte eller ubehag, afføringshyppighed og -form samt relation til defækation.
Skeln obstipations-, diarré- og blandet mønster; det styrer behandlingen.
Den klassiske Rome IV-formulering kræver tilbagevendende mavesmerter relateret til afføring og ændret hyppighed eller form. Relation betyder ikke, at smerterne altid lindres ved defækation. Symptommønstret skal passe med varighed og øvrig klinik.
Tarmens følsomhed og bevægelser kan være ændret ved IBS.
Symptomerne varierer; billedet er ikke ens hos alle.
Forstærket signalering fra tarmen, ændret motilitet og tarm-hjerne-regulering kan bidrage. Hos nogle spiller kost, tidligere infektion og stress ind. Ingen enkelt mekanisme forklarer alle patienter eller alle symptomer.
Blod i afføringen, vægttab, anæmi, feber eller natlig diarré bør udredes.
Nytilkomne vedvarende symptomer hos en ældre patient kræver særlig omtanke.
Spørg til debut, varighed, familiær risiko, medicin og ledsagesymptomer. Et kendt IBS-label må ikke forklare ny blødning eller ændret sygdomsbillede. Ved faresignaler vælges undersøgelse efter den konkrete differentialdiagnose.
Et typisk IBS-mønster uden faresignaler kræver ikke automatisk koloskopi.
Cøliakiserologi og inflammationsvurdering er relevante i udvalgte forløb, især ved diarré.
Ved diarrédominerede gener kan cøliaki-serologi og fæces-calprotectin eller CRP hjælpe med at afgrænse andre sygdomme. Testvalg afhænger af alder, symptomprofil og lokal praksis. En normal calprotectin er ikke alene et bevis for IBS, og en forhøjet værdi kræver fortolkning.
Plan
Aftal et konkret mål og prøv håndterbare kost- og livsstilsændringer.
En kort, vejledt low FODMAP-afprøvning er en mulighed ved vedvarende gener.
Regelmæssige måltider, aktivitet og opløselige fibre som psyllium kan hjælpe nogle. Kosttriggere vurderes individuelt. Ved utilstrækkelig effekt kan low FODMAP afprøves tidsbegrænset med kvalificeret diætvejledning og efterfølgende genindførsel, ikke som permanent bred udelukkelsesdiæt.
Psyllium eller relevante laksantia ved forstoppelse; loperamid kan mindske diarré.
Smerte kræver sin egen plan; afføringsmiddel alene løser den ikke altid.
Ved IBS med forstoppelse kan opløselige fibre og udvalgte laksantia være første skridt; yderligere midler vurderes ved utilstrækkelig effekt. Ved diarré kan loperamid dæmpe hyppighed, men ikke nødvendigvis smerte. Ved betydelige smerter kan blandt andet lavdosis tricyklisk behandling eller pebermynteolie overvejes efter risiko og tolerance.
Aftal hvad der afprøves, hvornår effekten vurderes, og hvilke nye symptomer der kræver kontakt.
Målet er bedre funktion og færre gener, ikke nødvendigvis nul symptomer.
Følg dominerende symptom, belastning og aftalte mål. En behandling uden klinisk relevant effekt fortsættes ikke per automatik. Nye faresignaler eller markant ændret forløb udløser ny diagnostisk vurdering; ellers justeres den positive behandlingsplan.
MCQouture
3 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.
Kilde-ID: K3-E22-MCQ-53
Afventer faglig gennemgang.