Fordøjelseskanalen, ernæring og metabolisme · K3 · Udgave 1

Introduktion til mave-tarm-sygdomme

Et mave-tarmsymptom er et udgangspunkt, ikke en diagnose. Lær at samle symptomerne, opdage det tidskritiske og vælge næste undersøgelse med et formål.

GPT-6 Sol · Extra High 12-15 min

Detaljegrad

Kort fortalt

Introduktion til mave-tarm-sygdomme

Brug anamnese og objektive fund til at skelne organmønstre, faresignaler og mulige årsager uden for fordøjelseskanalen. Vælg prøver og procedurer efter det kliniske spørgsmål.

Symptomer

Find mønstret før diagnosen

Et symptom peger, men beviser ikke

Standard

Lokalisér symptomet, men lad ikke organlisten blive en diagnose.

Spørg også, om årsagen kan ligge uden for fordøjelseskanalen.

Fra symptom til hypotese

Dysfagi leder tanken mod øsofagus; epigastriske smerter og tidlig mæthed mod øvre mave-tarm-kanal; ændret afføring mod tarm. Smerte med udstråling til ryg eller skulder kan pege i andre retninger. Mønstrene er vejledende. Sammenhold dem med debut, forløb, ledsagesymptomer og objektive fund, før du bestiller en undersøgelse.

Beskriv smerteforløbet præcist

Standard

Få debut, varighed, sted, karakter og påvirkning af funktion på plads.

Spørg til afføring, opkast, blødning, vægttab, medicin og tidligere operation.

Hvad skiller mulighederne ad?

Ved kroniske abdominalsmerter er tidsforløb og ændring over tid ofte mere nyttigt end et enkelt smertetal. Afklar relation til måltider og afføring, lindrende faktorer og om der er opkast, blødning eller vægttab. NSAID/ASA, opioider, alkohol, tidligere abdominalkirurgi og vaskulær sygdom kan ændre sandsynligheden for forskellige forklaringer.

Skil dysfagi fra halsbrand og dyspepsi

Standard

Dysfagi er synkebesvær; pyrose er halsbrand.

Ny eller tiltagende dysfagi kræver særskilt vurdering, ikke blot en refluksetiket.

Tre forskellige spørgsmål

Halsbrand og regurgitation passer ofte med refluks. Epigastriske smerter eller tidlig mæthed kan indgå i dyspepsi. Dysfagi handler derimod om passage af føde eller væske og skal beskrives med debut, progression og eventuel synkesmerte. I dansk dyspepsivejledning er dysfagi en grund til gastroskopisk vurdering; lad ikke samtidig halsbrand skjule den.

Afføringsændring skal kvalificeres

Standard

Afklar diarré, obstipation, volumen, blod og hastende afføringstrang.

Melæna og hæmatemese er blødningssignaler, ikke en sikker angivelse af årsag.

Mønster frem for ét ord

Tyndtarmsproblemer kan give storvolumen-diarré og steatoré; colon- og rectumproblemer kan ledsages af blod, slim, tenesmer eller ændret afføringsmønster. Spørg hvornår ændringen begyndte, og om den er vedvarende. Blod i opkast eller sort afføring peger på mulig gastrointestinal blødning, men fortæller ikke alene, hvor hurtigt eller hvorfra det bløder.

Vurdering

Afgør hvad der haster

Objektive fund prøver hypotesen af

Standard

Vurder almen tilstand og vitale tegn først.

Se efter feber, anæmi, icterus, ascites, fokal ømhed og udfyldning.

Undersøg det, der ændrer beslutningen

Vægt, feber, bleghed/anæmitegn, gulsot, lokaliseret ømhed, ascites og abdominal udfyldning hjælper med at vælge tempo og organhypotese. Undersøg også, om smerte kan stamme fra bugvæggen; abdominal placering er ikke lig med intraabdominal sygdom.

Faresignaler ændrer prioriteten

Standard

Blødning, dysfagi, uforklaret vægttab og anæmi skal vurderes i kontekst.

Der findes ikke én fælles “alarm-liste”, som automatisk udløser samme test.

Spørg hvad fundet betyder her

Blødning, dysfagi, vægttab, feber, icterus, ascites, udfyldning og jernmangel kan skærpe vurderingen. Nogle fund kalder på hurtig afklaring, andre på målrettet planlagt udredning. En ny afføringsændring skal fx ses i relation til alder, varighed og ledsagefund; opioidbrug er en vigtig anamnestisk oplysning, ikke et selvstændigt kræftalarmtegn.

Ved mulig blødning kommer stabilitet før ætiologi

Standard

Kaffegrumslignende opkast og melæna kan være øvre GI-blødning.

Påvirket kredsløb kræver akut vurdering og stabilisering før endoskopisk afklaring.

Blødning med kredsløbspåvirkning

En ældre patient med besvimelse, kaffegrumslignende opkast, sort afføring og kredsløbspåvirkning rejser to spørgsmål: “hvorfor bløder hun?” og “hvad gør vi nu?”. Først vurderes tilstand og behov for akut stabilisering; derefter afklares kilden. ASA øger mistanken om ulcusrelateret blødning, men fastslår ikke diagnosen. En anden sygehistorie, fx tegn på cirrose, ændrer differentialdiagnosen.

Mavegener kan begynde uden for maven

Standard

Hjerte, lunger, urinveje og bugvæg kan give abdominale symptomer.

Metaboliske, neurologiske og psykiske tilstande kan også indgå i differentialdiagnosen.

Udvid perspektivet ved mismatch

Hvis symptomerne ikke passer med de objektive abdominale fund, så overvej ikke-gastrointestinale årsager: blandt andet hjerte- og lungesygdom, urinveje, hypercalcæmi, diabetes og uræmi. Også medicin og rusmidler kan spille ind. Psykiske forhold kan påvirke symptomer uden at gøre dem mindre virkelige eller udelukke samtidig somatisk sygdom.

Næste skridt

Undersøg med et formål

Funktionel er en faglig kategori, ikke “ingenting”

Standard

Funktionel dyspepsi og irritabel tyktarm kan give betydelige gener.

Vurder et genkendeligt mønster og faresignaler; normale prøver alene er ikke diagnosen.

Et positivt klinisk ræsonnement

Funktionel dyspepsi og irritabel tyktarm kan overlappe og skal vurderes med en ordentlig anamnese, relevante fund og begrænset, målrettet udredning. Diagnosen bør ikke sættes, blot fordi én undersøgelse er normal. Blødning, uforklaret vægttab, jernmangel eller ændret forløb kan kræve et andet spor.

Vælg testen, der besvarer spørgsmålet

Standard

Blod- og fæcesprøver, endoskopi og billeddiagnostik undersøger forskellige ting.

Definér først mistanken og hvad et positivt eller negativt svar vil ændre.

Fra fund til metode

Blodprøver kan belyse fx anæmi, inflammation, cholestase, lever- eller pankreaspåvirkning og ernæringstilstand. Fæcesprøver kan være relevante ved bestemte tarmsymptomer. Endoskopi giver direkte indblik i slimhinden og ofte mulighed for vævsprøve; ultralyd, CT og MR kan vurdere strukturer uden for lumen. Vælg undersøgelsen efter organhypotese og klinisk hastegrad.

Afventer faglig gennemgang.