ProMedius Study

Kort fortalt

Laboratorieundersøgelser

Anæmi og mangeltilstande, leverprøvemønstre, cøliakiserologi, H. pylori og afføringsprøver samt pancreasmarkører.

Blod og ernæring

Anæmien som mønster

Start med en hypotese, ikke en prøveliste

Standard

Spørg om prøven skal påvise mangel, inflammation, organskade eller svigt.

Et tal uden klinik, tidligere resultater og lokalt referenceinterval er svært at fortolke.

Klinisk spørgsmål først

Træthed med lav hæmoglobin kalder på en anden prøvepakke end ikterus eller vedvarende diarré. Vælg få prøver, der kan ændre næste skridt. Se samtidig på tidsforløb, medicin, alkohol, tidligere svar og laboratoriets metode; et isoleret afvigende resultat kan kræve bekræftelse.

Anæmi: MCV og retikulocytter svarer på forskellige spørgsmål

Standard

MCV beskriver erytrocytternes størrelse; retikulocytter beskriver marvens respons.

Lav retikulocytrespons ved anæmi peger mod utilstrækkelig produktion; høj respons mod tab eller destruktion.

Klassificér uden at låse diagnosen

Mikrocytose taler blandt andet for jernmangel, makrocytose for cobalamin-/folatmangel eller alkoholpåvirkning. Normalt MCV udelukker ingen af delene, især ikke ved blandede tilstande. Retikulocyttallet fortolkes i forhold til hæmoglobin: en “normal” værdi kan være utilstrækkelig ved udtalt anæmi.

Ferritin er et lager og en akut-fase-reaktant

Standard

Lav ferritin understøtter jernmangel.

Ved inflammation kan ferritin være normalt eller højt trods jernmangel; læs det med CRP og transferrinmætning.

Undgå den falske frikendelse

Ferritin er første jernmarkør, men CRP og anden inflammation ændrer fortolkningen. Lav transferrinmætning kan styrke mistanken, når ferritin ikke er entydig. Høj ferritin alene betyder ikke jernoverskud. Ved påvist jernmangelanæmi skal årsagen findes; kost, blodtab og malabsorption er forskellige spor.

Mangelmønsteret kan pege på det syge tarmsegment

Standard

Jern- og folatmangel kan pege mod proximal tyndtarm; cobalaminmangel mod terminale ileum.

Fedtmalabsorption kan give mangel på A, D, E og K.

Anatomi hjælper prøvetolkningen

Proximal tyndtarm er vigtig for jern og folat, terminale ileum for cobalamin og galdesyrer. Udbredt sygdom eller tarmresektion kan give flere samtidige mangler. Ved mulig cobalaminmangel er et grænsepræget serumresultat ikke hele svaret; methylmalonat kan bidrage, men påvirkes også af nyrefunktion.

Lever og galdeveje

Skade, kolestase og funktion

ALAT versus basisk fosfatase: læs mønsteret

Standard

ALAT-dominans peger mod hepatocellulær skade; basisk-fosfatase-dominans mod kolestase.

GGT kan støtte, at forhøjet basisk fosfatase kommer fra lever/galdeveje frem for knogle.

Mønster, ikke facit

Sammenlign afvigelser med de lokale øvre normalgrænser; absolutte tal kan ikke uden videre sammenlignes på tværs af analyser. Bilirubin, symptomer, medicin og billeddiagnostik afgør næste skridt. GGT er følsom, men uspecifik; en isoleret GGT-forhøjelse er ikke i sig selv en galdevejsdiagnose.

Albumin og INR er ikke det samme som ALAT

Standard

Albumin og INR kan afspejle leverens syntesekapacitet, men påvirkes også af andre forhold.

Bilirubin kan stige ved hæmolyse, hepatocellulær sygdom eller kolestase.

Fortolk funktionen i kontekst

Lav albumin kan skyldes inflammation, underernæring eller protein-tab og er ikke specifik for leversvigt. Høj INR kan skyldes vitamin-K-mangel eller antikoagulation. Kombinationen af ændret INR, bilirubin, albumin og kliniske tegn er mere informativ end et enkelt “levertal”.

Autoantistoffer og immunglobuliner giver retning, ikke diagnose alene

Standard

Kolestatisk mønster med positiv AMA og ofte forhøjet IgM støtter PBC.

Høj IgG kan støtte autoimmun hepatitis, men kræver samlet vurdering.

Test efter levermønster

Ved vedvarende kolestase kan AMA bidrage til udredning af primær biliær cholangitis. Ved hepatocellulært mønster og mistanke om autoimmun hepatitis vurderes IgG og relevante antistoffer. IgA eller IgG4 kan være ledetråde i andre situationer, men intet immunglobulin eller enkelt antistof er en erstatning for klinik og øvrig udredning.

Mave og tarm

Vælg prøven til spørgsmålet

Cøliakiserologi kræver gluten og IgA-kontekst

Standard

Start typisk med IgA anti-transglutaminase og total IgA hos en patient, der stadig spiser gluten.

Ved IgA-mangel bruges et egnet IgG-baseret spor; negativ serologi under glutenfri kost kan være falsk beroligende.

Prøven kan ikke stå alene

Cøliaki er relevant ved uforklaret jernmangel, kronisk diarré eller anden malabsorption. Total IgA forklarer, om IgA-baseret serologi kan stoles på. Ved positivt svar eller fortsat høj mistanke planlægges diagnostisk opfølgning efter gældende voksenforløb, ofte med duodenalbiopsier. Patienten bør ikke starte glutenfri kost før udredningen er planlagt.

H. pylori: påvis aktiv infektion

Standard

Fæces-antigen eller ureapusteprøve undersøger aktiv H. pylori-infektion.

PPI og antibiotika kan gøre svaret falsk negativt.

Testens timing er en del af svaret

Ved ikke-invasiv test tages prøven efter passende pause med syrehæmning og antibiotika, hvis det er forsvarligt. Efter behandling skal eradikation dokumenteres med en test for aktiv infektion, ikke med serologi. Den kliniske indikation afgør, om man tester og hvad et positivt svar skal føre til.

Afførings-PCR vælges efter sandsynlig smitte

Standard

Akut diarré, rejse, feber, blod og immunsuppression ændrer behovet for mikrobiologisk afføringsprøve.

Et positivt PCR-svar skal fortolkes mod symptomer og mulig kolonisation.

Bestil et målrettet panel

Mange selvlimiterende diarréforløb kræver ingen bred testning. Ved alvorligt eller vedvarende forløb, smitteudbrud eller særlige risici kan PCR, dyrkning eller parasitundersøgelse være relevant. Testudvalg afhænger af eksposition og lokale laboratoriemuligheder; ingen standardpanel finder alle patogener.

Fæces-calprotectin viser inflammation, ikke dens årsag

Standard

Højt calprotectin støtter intestinal inflammation, men er ikke specifikt for IBD.

Lav værdi mindsker mistanken om aktiv colitis i rette kontekst; alarmsymptomer trumfer et lavt tal.

Brug den som sorteringsprøve

Ved kronisk diarré kan calprotectin hjælpe med at skelne funktionelle symptomer fra inflammatorisk sygdom. Infektion, medicin og andre organiske tilstande kan også hæve værdien. Grænser afhænger af metode og lokal algoritme; et gråzonesvar kan kræve gentagelse frem for en forhastet diagnose.

Pancreas

To markører, to formål

Fæces-elastase undersøger eksokrin pancreasfunktion

Standard

Lav fæces-elastase kan støtte eksokrin pancreasinsufficiens ved steatorré eller vægttab.

Vandtynd afføring kan fortynde prøven og give falsk lavt resultat.

Prøven skal være egnet

Mål elastase i formet eller halvformet afføring, når patient og risikofaktorer passer. En meget lav værdi støtter insufficiens, mens et grænsepræget svar kræver omtanke og eventuel ny prøve. Fæces-elastase måler ikke årsagen; kronisk pancreatitis, operation, cancer og tyndtarmslidelser vurderes særskilt.

Lipase og amylase handler om akut skade, ikke fordøjelseskapacitet

Standard

Ved mistanke om akut pancreatitis foretrækkes lipase frem for amylase.

En isoleret enzymstigning uden typiske smerter er ikke diagnosen pancreatitis.

Enzym er ikke sygdom

Akut pancreatitis vurderes ud fra karakteristisk klinik, tydelig enzymstigning og eventuelt billeddiagnostik. Lipase er mere pancreasspecifik og forbliver typisk forhøjet længere end amylase. Amylase kan også komme fra andre væv eller stige ved nedsat nyrefunktion; enzymets højde alene siger ikke sikkert noget om forløbets sværhedsgrad.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

3 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK3 V21

Kolestatisk mønster

Spørgsmål 1 af 3

x

En 55-årig kvinde har op til indlæggelsen været træt, har bemærket gule sclerae og som har haft et mindre vægttab. Hun findes tydelig ikterisk. Leverbiopsi viser cirrhose. Hun benægter alkoholindtag. Hun er overvægtig med BMI på 29 kg/m2. Biokemiske og serologiske undersøgelser viser Hæmoglobin: 7.5 mmol/l (7,3-9,5 mmol/L) Ferritin: 300 µg/L (15-290 µg/L) Transferrin-mætning:45% ALAT: 70 (10-45 U/l) Basisk fosfatase: 300 U/l (35-105 U/l) Bilirubin: 75 µmol/l (5 - 25 µmol/l) IgA: 4.0 g/l (0,8-3,9 g/l) IgG: 14.5 g/l (6,1-14,9 g/l) IgM: 5.3 g/l (0,39-2,08 g/l). Actin-antistof er negativ Anti-mitokondrieantistof er positiv ANA er positiv Den mest sandsynlige diagnose er?

Kilde-ID: K3-V21-MCQ-42