Fordøjelseskanalen, ernæring og metabolisme · K3 · Udgave 1

Osteoporose

Osteoporose er klinisk vigtig, fordi næste brud kan forebygges. Find den skrøbelige patient, fortolk DXA sammen med frakturer og biokemi, og vælg en behandling, der også har en plan for opfølgning og eventuelt ophør.

GPT-6 Sol · Extra High 20-25 min 4 eksamensopgaver

Test først

Detaljegrad

Kort fortalt

Osteoporose

Frakturrisiko, DXA, sekundære årsager, antiresorptiv og anabol behandling samt langtidsplan.

Mekanismen

Hvorfor brækker knoglen?

Brudstyrke er mere end et DXA-tal

Standard

Osteoporose betyder lavere knoglemasse og svækket mikroarkitektur.

Den kliniske konsekvens er øget risiko for lavenergifraktur.

Sygdommens endepunkt er brud

DXA måler arealbaseret knoglemineraltæthed (BMD), ikke hele knoglens kvalitet. Osteoporose kan diagnosticeres ved T-score på højst −2,5 i lænd eller hofte hos den relevante aldersgruppe, eller ved lavenergifraktur i hofte eller columna. En tidligere fraktur giver selvstændig information om den næste frakturrisiko.

Resorption og formation er normalt koblede

Standard

Osteoklaster resorberer; osteoblaster bygger ny knogle.

Hvis en cyklus efterlader mindre knogle end før, akkumuleres tabet.

Forstå de tre behandlingsprincipper

RANKL stimulerer osteoklaster via RANK, mens osteoprotegerin modvirker signalet. Bisfosfonater og denosumab sænker resorptionen; på grund af koblingen falder formationen også. Teriparatid stimulerer især formation tidligt i forløbet, mens romosozumab hæmmer sclerostin og har både formationsfremmende og antiresorptiv effekt.

Udredning

Find den rette patient

En lavenergifraktur er et signal om mere udredning

Standard

Spørg efter tidligere hofte-, ryg-, håndleds- og overarmsbrud.

Tidlig menopause, lav BMI, rygning, fald og systemiske steroider øger mistanken.

Undersøg dem, hvor svaret ændrer noget

Efter lavenergifraktur eller ved relevante risikofaktorer afklares frakturmønster, medicin, fald og sekundære årsager. DXA giver mest værdi, når resultatet kan føre til forebyggelse eller behandling. Familiær disposition, hypogonadisme, immobilisering, inflammatorisk sygdom og malabsorption kan være væsentlige spor.

Læs DXA rigtigt, før du behandler tallet

Standard

T-score sammenligner med unge voksne; Z-score med jævnaldrende.

Lænd, total hofte og femoral neck kan give forskellige resultater.

Lokalisér og kontrollér målingen

T-score på højst −2,5 i lænd eller hofte opfylder DXA-kriteriet for osteoporose hos postmenopausale kvinder og mænd over 50 år. Z-score hjælper med at se, om fundet er usædvanligt for alderen, men erstatter ikke T-score her. Degenerative forandringer, aortaforkalkning og sammenfald kan gøre lændens BMD kunstigt høj.

Et sammenfald kan være overset

Standard

Vertebrale frakturer kan være asymptomatiske.

Ny rygsmerte, højdetab eller kyfose bør udløse vurdering af columna.

Brug frakturen som klinisk information

Ved mistanke om vertebralt sammenfald kan røntgen eller CT afklare højdetab og andre årsager. Dansk vejledning bruger mindst 20 % højdereduktion som diagnostisk grænse i den relevante morfologi. En lavenergifraktur i hofte eller columna kan give diagnose og behandlingsindikation, selv når et enkelt DXA-mål ikke ligger under −2,5.

Lav BMD kan også skyldes anden knoglesygdom

Standard

Osteomalaci er mineraliseringssvigt, ikke blot lidt knoglemasse.

Overvej myelom, hyperparathyreoidisme, thyreotoksikose og glukokortikoider.

Afklar det reversible

DXA kan ikke alene skelne osteoporose fra osteomalaci. Knoglesmerter, lavt D-vitamin, lavt fosfat, høj basisk fosfatase og sekundært høj PTH taler for mineraliseringsproblem. Tænk også på nyresygdom, hypogonadisme, malabsorption og malignitet ved relevante fund. At kalde alt lavt BMD for primær osteoporose kan føre til forkert behandling.

Tag prøver, der kan ændre diagnosen

Standard

Calcium, fosfat, BASP, kreatinin/eGFR, 25-OH-D-vitamin, PTH og TSH er centrale.

Ved vertebrale frakturer overvej M-komponent og frie lette kæder.

En basal pakke med et formål

Hæmoglobin, inflammationsmål og lever- og nyretal hjælper med sekundære årsager og sikker behandling. PTH læses sammen med calcium; høj BASP og lavt D-vitamin kan pege væk fra simpel osteoporose. Hos mænd kan testosteron være relevant. Prøverne skal forklare et afvigende mønster, ikke blot afkrydses.

Behandling

Vælg og begynd rigtigt

Behandlingsgrænsen er ikke kun en T-score

Standard

Lavenergifraktur i hofte eller columna er en stærk indikation.

T-score højst −2,5 sammen med risikofaktor kan også begrunde behandling.

Vurdér absolut gevinst og skade

Dansk vejledning anbefaler behandling ved lavenergifraktur i hofte eller columna, eller T-score på højst −2,5 sammen med mindst én risikofaktor. Den endelige beslutning afhænger af frakturrisiko, kontraindikationer, nyrefunktion, forventet levetid og patientens præferencer. En håndledsfraktur skal føre til udredning, ikke automatisk samme præparat til alle.

Reducer fald og mangler, men lov ikke for meget

Standard

Fysisk aktivitet, rygestop og faldforebyggelse er grundlaget.

Sikr tilstrækkeligt calcium fra kost og eventuelt tilskud samt D-vitamin.

Støtte, ikke erstatning

Træning kan bevare styrke og balance; faldforebyggelse angriber selve udløsningen af mange brud. Undgå rygning, højt alkoholforbrug og unødig immobilisering. Ved osteoporose bør calciumindtag og D-vitaminstatus sikres, men tabletter alene erstatter ikke frakturreducerende medicin hos en patient med klar behandlingsindikation.

Alendronat er et almindeligt førstevalg

Standard

Bisfosfonater hæmmer osteoklaster og sænker knogleomsætningen.

Tjek nyrefunktion, calcium/D-vitamin og mulighed for korrekt indtagelse.

Vælg et gennemførligt regime

Oral alendronat er et muligt førstevalg ved almindelig postmenopausal eller mandlig osteoporose. Ved kontraindikationer, bivirkninger eller lav adherence kan intravenøs behandling eller anden strategi vurderes. Perorale præparater kræver korrekt indtagelse og kan give øsofageale gener; betydende nyresvigt kan udelukke bisfosfonater.

Denosumab har ingen simpel stopknap

Standard

RANKL-hæmning sænker osteoklastaktivitet og brudrisiko.

Et ophør uden plan kan give hurtigt knogletab og vertebrale frakturer.

Planlæg næste behandling før første injektion

Denosumab kan være relevant, når bisfosfonater ikke tåles eller er kontraindicerede. Effekten aftager hurtigt efter ophør; derfor skal næste dosis eller en fagligt planlagt overgang til antiresorptiv behandling være aftalt. Lavt calcium og nedsat nyrefunktion kræver særlig opmærksomhed.

Teriparatid bygger knogle i et afgrænset forløb

Standard

Intermitterende PTH-analog stimulerer knogledannelse.

Behandlingen bruges ved udvalgt svær osteoporose og følges af antiresorption.

Forstå sekvensen

Teriparatid kan overvejes ved høj frakturrisiko, især nylige eller multiple vertebrale sammenfald efter gældende kriterier. Behandlingen er tidsbegrænset; uden efterfølgende antiresorptiv behandling kan den opnåede gevinst gå tabt. Hyperkalkæmi, anden metabolisk knoglesygdom eller malign skeletsygdom kan ændre valget.

Romosozumab kræver kardiovaskulær vurdering

Standard

Sclerostin-hæmning øger formation og mindsker resorption.

Et tidsbegrænset forløb skal følges af antiresorptiv behandling.

Til udvalgte med høj risiko

Romosozumab er en specialistbehandling ved svær postmenopausal osteoporose med relevant nyligt brud og lav T-score efter gældende kriterier. Før valg vurderes tidligere myokardieinfarkt, apopleksi/TIA og samlet kardiovaskulær risiko. Efter det afgrænsede forløb fortsættes antiresorptivt for at bevare gevinsten.

Langtidsplan

Behandling er et forløb

Beslut behandlingens slutning allerede ved start

Standard

Teriparatid og romosozumab efterfølges af antiresorption.

Bisfosfonat kan nogle gange pauses; denosumab bør ikke stoppes uden overgang.

To helt forskellige stopregler

Bisfosfonatets langvarige knoglebinding gør pause mulig hos nøje udvalgte efter flere år. Denosumab kræver planlagt overgang, fordi effekten forsvinder hurtigt. Anabol eller dual-action behandling er en indledning til fortsat frakturforebyggelse, ikke et isoleret behandlingsår.

Følg effekt, efterlevelse og nye frakturer

Standard

Spørg om ny fraktur, fald, bivirkninger og om behandlingen faktisk tages.

Sammenlign DXA på samme skanner, når det er muligt.

En kontrol er mere end en T-score

Opfølgning samler kliniske brud, funktion og fald med adherence og BMD-udvikling. CTX afspejler resorption og P1NP formation, men påvirkes af prøvetidspunkt, nylig fraktur og behandling. Ved utilstrækkelig effekt undersøges først indtagelse, sekundær sygdom og målefejl før præparatskift.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

4 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK3 E23

Osteoporoserisiko

Spørgsmål 1 af 4

Åse Svendsen er 55 år og har opsøgt egen læge, da hun er bekymret for at udvikle osteoporose. Åse har ingen tidligere lavenergifrakturer så den praktiserende læge spørger ind til Åses helbred og risikofaktorer med henblik på, om der skulle være indikation for at henvise patienten til en DXA-skanning. Hvilken af nedenstående er IKKE en risikofaktor for udvikling af osteoporose?

Cushings sygdom.Hypothyroidisme.Behandling med aromatasehæmmere (brystcancer).Menopause som <45-årig.Arvelig disposition i lige linje for osteoporose.

Kilde-ID: K3-E23-62

Afventer faglig gennemgang.