Børne- og ungepsykiatri · K5 · Udgave 1

Adfærd og følelsesmæssige forstyrrelser i barndommen

Urolig eller udadreagerende adfærd er et fund, der skal forklares, ikke en diagnose i sig selv.

GPT-6 Sol · Extra High 12-24 min 2 eksamensopgaver

Detaljegrad

Kort fortalt

Adfærd og følelsesmæssige forstyrrelser i barndommen

Forelæsningen tager udgangspunkt i adfærd som et muligt tegn på mistrivsel, komorbiditet eller selvstændig lidelse. Den gennemgår adfærdsforstyrrelser, angst, OCD, tics og Tourette samt særlige hensyn ved unge og ved bekymring for barnets sikkerhed. Kurset samler udredningen omkring udvikling, kontekst, funktionspåvirkning og risiko før valg af indsats.

Adfærd

Find mønstret og forklaringen

Adfærd er først et symptom

Standard

Spørg hvornår adfærden begyndte, hvor den optræder, og hvad der ændrede sig i barnets liv.

Mistrivsel, udviklingsvanskeligheder, anden psykiatrisk eller somatisk sygdom og egentlig adfærdsforstyrrelse er forskellige muligheder.

Beskriv før du klassificerer

“Urolig” er for upræcist. Få eksempler på handlinger, hyppighed, varighed, udløsere, konsekvenser og funktionspåvirkning hjemme, i skole og med jævnaldrende. Spørg barnet og omsorgspersoner hver for sig, når det er relevant.

Akut risiko er et separat spor

Forelæsningens cases rummer trusler, selvmordsudsagn og mulig psykotisk oplevelse. Sådanne oplysninger kræver selvstændig sikkerhedsvurdering; de må ikke blot tolkes som trods eller opdragelsesproblem.

Et vedvarende mønster er noget andet end enkelte konflikter

Standard

Oppositionel adfærd omfatter vedvarende irritabilitet, trods og konflikter; alvorligere adfærdsforstyrrelse kan indebære gentagen krænkelse af andres rettigheder eller væsentlige normer.

Alder, varighed, kontekst og sværhedsgrad betyder mere end én løs symptomliste.

Se efter kvaliteten af mønstret

Raserianfald og lydighedsnægtelse er ikke det samme som vold, tyveri eller alvorlig grænseoverskridelse. Forelæsningen viser ICD-10-undertyper, men det vigtigste er at beskrive konkret adfærd, relationer og konsekvenser.

Undgå moralsk diagnose

En diagnose skal ikke udledes af at en voksen oplever barnet som besværligt. Vurder om reaktionerne er aldersusædvanlige, vedvarende og funktionsnedsættende, og hvordan omgivelserne bidrager til eller afhjælper dem.

Led aktivt efter det, der ligger ved siden af

Standard

ADHD, sprog- og indlæringsvanskeligheder, angst og depression kan sameksistere med adfærdsproblemer.

Et barns funktionsvanskeligheder kan ikke altid forklares af én diagnose.

Spørg bredt, men målrettet

Undersøg opmærksomhed, sproglig forståelse, skolefærdigheder, relationer, søvn, stemningsleje, angst og mulige belastninger. Ved udtalt impulsivitet eller pludselig ændring må somatiske eller toksiske årsager også overvejes.

Komorbiditet ændrer indsatsen

Hvis barnet ikke forstår krav eller ikke kan regulere opmærksomhed, hjælper ren konsekvensstyring ofte dårligt. Behandlingen skal målrettes både adfærden og eventuel samtidig lidelse eller miljøbelastning.

Første behandling er ikke en recept

Standard

Psykosociale, familie- og miljørettede indsatser er udgangspunktet ved adfærdsforstyrrelse.

Medicin kan være relevant ved komorbiditet eller særlige svære forløb, men er ikke standardførstevalg for selve adfærden.

Tilpas til alder og kontekst

Forelæsningen fremhæver forældretræning hos yngre børn og multimodale indsatser hos unge. Arbejd med tydelig struktur, positive samspil, problemløsning og koordinering med skole og kommune frem for straf som behandling.

Vurder behandlingsmål

Følg konkrete mål: færre konflikter, bedre skolefremmøde, mindre fare og bedre relationer. Ved ADHD, depression eller angst behandles disse særskilt. Eventuel antipsykotisk medicin ved alvorlig aggression kræver specialistvurdering og bivirkningsopfølgning.

Emotioner og tics

Andre symptomer bag adfærden

Angst bliver en lidelse, når den låser hverdagen

Standard

Vurder udløser, undgåelse, kropslige symptomer og funktionspåvirkning.

Separation, sociale situationer og bred bekymring giver forskellige mønstre.

Vedligeholdende cirkel

Forelæsningen viser, hvordan katastrofetanker og kropslig aktivering kan føre til undgåelse. Undgåelsen dæmper ubehaget kortvarigt, men kan fastholde problemet. Spørg hvad barnet er holdt op med at gøre.

Behandling

Psykoedukation og alderssvarende kognitiv adfærdsterapi med passende forældreinddragelse er centrale. Medikamentel behandling vurderes efter sværhedsgrad og specialistforløb, ikke alene efter symptomnavnet.

OCD: lindring på kort sigt, fastholdelse på lang sigt

Standard

Tvangstanker giver ubehag; ritualer eller mentale handlinger forsøger at neutralisere det.

Spørg til tid, lidelse og funktion, ikke kun om indholdet virker mærkeligt.

Genkend kredsløbet

Tjekning, vask, tællen eller gentagelse kan give kort lettelse, men forstærke behovet for ritual næste gang. Barnet kan skamme sig eller skjule symptomer; spørg neutralt og konkret.

Målrettet behandling

Kognitiv adfærdsterapi med eksponering og responshindring, tilpasset alder og med familieinddragelse, er et centralt valg. SSRI kan komme på tale ved utilstrækkelig effekt eller svær sygdom under børnepsykiatrisk vurdering.

Tics kan ligne viljestyret adfærd

Standard

Tics er hurtige, gentagne bevægelser eller lyde, ofte med en forudgående indre trang.

Ved Tourette ses både motoriske og vokale tics over tid; vurder også ADHD og anden komorbiditet.

Spørg til trangen

Mange kan undertrykke tics kortvarigt, men det gør dem ikke til almindelig frivillig adfærd. Vurder belastning, skolemiljø, smerter, skam og om barnet selv ønsker hjælp til ticsene.

Indsats efter funktion

Information og tilpasning i omgivelserne kan være nok ved milde tics. Ved vedvarende funktionspåvirkning kan adfærdsterapeutiske metoder overvejes; komorbide problemer kan være vigtigere at behandle end selve tic-frekvensen.

Sikkerhed

Når næste skridt ikke kan vente

Unge, risiko og underretning kræver særskilt vurdering

Standard

Selvskade, selvmordsudsagn, alvorlig vold eller mistanke om omsorgssvigt er ikke almindelige adfærdssymptomer, der kan vente til næste rutinekontrol.

Fagpersoner skal reagere ved begrundet bekymring for behov for særlig støtte eller overgreb efter barnets lov.

Sikkerhed først

Spørg konkret til aktuel fare for barnet og andre, planer, midler, beskyttelse og hvem der kan være hos barnet. Forelæsningens cases er diskussionsmateriale, ikke algoritmer for om en bestemt patient kan sendes hjem.

Underretning er et fagligt ansvar

Forelæsningen skelner almindelig og skærpet underretningspligt. Som fagperson må du ikke afvente diagnostisk sikkerhed, hvis der er grund til at antage behov for særlig støtte. Følg gældende lov og lokale procedurer, og dokumentér bekymring og handling.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

2 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK5 F25 · Opgave 52

Første skridt ved adfærdsforstyrrelse

Spørgsmål 1 af 2

Opgave 52 Hvad er første skridt i behandlingen af adfærdsforstyrrelse?

Lorazepam el. diazepam (Stesolid) mhp. at reducere agitation samt optimere indsovningNon-farmakologiske tiltagMethylphenidat (Ritalin®) mhp. at dæmpe opmærksomheds-og koncentrationsvanskelighederRisperidon mhp. at reducere aggressiv og oppositionel adfærd samt forebygge psykotisk udviklingFluoxetin mhp. reducere angst og forebygge depressiv udvikling

Kilde-ID: K5-F25-MCQ-52

Afventer faglig gennemgang.