Børne- og ungepsykiatri · K5 · Udgave 1

Affektive lidelser hos børn og unge

Irritabilitet kan skjule depression; et egentligt manisk forløb kræver mere end skiftende humør.

GPT-6 Sol · Extra High 13-22 min 3 eksamensopgaver

Detaljegrad

Kort fortalt

Affektive lidelser hos børn og unge

Depression hos børn og unge ses ofte gennem ændret energi, interesse, irritabilitet og funktion i skole og relationer. Udredningen omfatter udvikling, somatik, belastninger og selvmordsrisiko. Behandling starter med en konkret aflastnings- og støtteplan; psykologisk behandling og eventuel medicin afhænger af sværhedsgrad og specialistvurdering. Bipolar lidelse kræver påvisning af karakteristiske episoder, ikke blot irritabilitet.

Depression

Symptomer og konsekvenser

Irritabilitet kan være depressionens synlige side

Standard

Spørg til nedtrykthed eller irritabilitet, anhedoni og nedsat energi.

Se efter ændring fra barnets tidligere funktion, ikke kun et symptomtal.

Find kernesymptomerne

Barnet kan være vredt eller letantændeligt snarere end åbenlyst trist. Tab af lyst til leg, venner eller fritidsaktiviteter, selvbebrejdelser, håbløshed og nedsat energi giver retning. Søvn- og appetitændringer er relevante, men uspecifikke.

Beskriv konsekvensen

Undersøg skolefravær, præstation, familiekonflikter og social tilbagetrækning. Et tydeligt knæk i udviklings- eller funktionskurven er vigtigere end at sammenligne barnet direkte med voksnes symptomudtryk.

Udredningen samler flere perspektiver

Standard

Tal med den unge og indhent relevante oplysninger fra forældre og skole.

Undersøg somatik, medicin, belastninger og mulige andre psykiske lidelser.

Byg en tidslinje

Spørg til symptomstart, døgnvariation, belastninger, skoleforløb og tidligere episoder. Inddrag den unges egen oplevelse og suppler efter aftale med omsorgspersoner og skole. Strukturerede interview eller skalaer kan støtte, men ikke erstatte, klinisk vurdering.

Tænk differentialdiagnoser

Overvej sorg og tilpasningsreaktion, angst, OCD, spiseforstyrrelse, søvnproblemer, rusmidler, bipolar lidelse og somatisk sygdom. Den somatiske undersøgelse og eventuelle prøver målrettes anamnesen og fundene.

Selvmordsrisiko skal undersøges direkte

Standard

Spørg om dødstanker, selvskade, planer, midler og beskyttende relationer.

Aktuel plan, alvorlig selvskade eller manglende sikkerhed kræver akut vurdering.

Gå fra tanke til handling

Spørg roligt og konkret, om den unge ønsker at dø, har tænkt på metode, har adgang til midler eller allerede har handlet. Vurder også håbløshed, impulsivitet, rusmidler og om familien kan være til stede og støtte.

Lav en faktisk sikkerhedsplan

Ved forhøjet risiko skal vurderingen føre til ansvarlig kontakt, passende akut hjælp og en plan for opfølgning. Et fravær af selvmordstanker ved ét interview udelukker ikke ændret risiko senere.

Behandling

Støtte, terapi og medicin

Aflastning og psykoedukation er aktive tiltag

Standard

Aftal konkrete ændringer i belastning, søvn og støtte.

Psykologisk behandling vælges efter sværhedsgrad og udviklingsniveau.

Gør aflastning konkret

Find det, der lige nu overbelaster barnet, og aftal med familie og skole, hvilke krav der kan justeres. Psykoedukation hjælper den unge og familien med at forstå symptomerne og fastholde kontakt, uden at ansvaret lægges på barnet alene.

Vælg behandling efter sværhedsgrad

Ved let depression er støtte og psykologiske tiltag typisk første skridt. Ved moderat til svær sygdom er børne- og ungdomspsykiatrisk vurdering og struktureret psykologisk behandling central; behov for mere intensiv behandling vurderes individuelt.

Fluoxetin er et muligt første SSRI, ikke første behandling til alle

Standard

Medicin overvejes ved moderat til svær depression efter specialistvurdering.

Følg aktivering, bivirkninger og selvmordstanker tæt ved opstart.

Sæt præparatet i den rigtige rækkefølge

Når antidepressiv medicin er indiceret hos børn og unge, har fluoxetin den stærkeste dokumentation som første SSRI. Det gives som led i en samlet behandlingsplan, typisk sammen med psykologisk behandling, ikke som automatisk respons på tristhed.

Planlæg sikker opfølgning

Aftal tidlig og gentagen kontakt ved opstart eller dosisændring. Vurder ny uro, forværring, selvmordstanker og tegn på stemningsløft eller mani. Fortsat effekt og behov skal vurderes i specialistforløbet.

Bipolar lidelse

Når stemningsskift er episodiske

Mani er en tydelig episode med ændret energi og adfærd

Standard

Se efter øget aktivitet, mindre søvnbehov, talepres, tankeflugt og hæmningsløshed.

Irritabilitet er alene ikke nok til bipolar diagnose.

Sammenlign med personens vanlige tilstand

Et manisk forløb viser en markant, vedvarende ændring i stemning og energi med funktionspåvirkning. Hos unge kan irritabilitet være fremtrædende; den episodiske karakter og øvrige maniske symptomer er afgørende.

Skeln fra andre årsager til uro

ADHD, søvnmangel, rusmidler, angst og psykose kan give overlappende tegn. Spørg om tidligere episoder og indhent en tidslinje fra pårørende; undersøg samtidig akut risiko og behov for indlæggelse.

Bipolar behandling kræver en specialiseret langsigtet plan

Standard

Akut mani og forebyggelse af nye episoder er forskellige behandlingsopgaver.

Vurder søvn, selvmordsrisiko, somatik, skole og familie over tid.

Håndtér den akutte episode

Ved mistanke om mani med betydende funktionssvigt eller risiko skal den unge vurderes akut i børne- og ungdomspsykiatrien. Medicinvalg afhænger af sværhedsgrad, alder, bivirkningsprofil og gældende lokale rammer.

Forebyg uden at glemme udviklingen

Psykoedukation, søvnrytme, familieinddragelse og plan for tidlige tegn på tilbagefald hører sammen med eventuel stemningsstabiliserende behandling. Følg skolegang, relationer og bivirkninger, ikke kun antal episoder.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

3 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK5 F25 · Opgave 50

Depression i almen praksis

Spørgsmål 1 af 3

Opgave 50 Du sidder i Almen praksis og har en 15-årig og hans forældre i konsultationen. Han er igennem 3 måneder blevet tiltagende trist og energiforladt. Han har mistet interessen og lysten til at gå til håndbold og foretager sig ikke det store i fritiden, hvor ha n før var langt mere aktiv, både socialt og fysisk. Han har nedsat selvværd, hvilket også er nyt, men ikke selvmordstanker. Han har nedsat appetit og påvirket søvn. Han er blevet tiltagende irritabel, hvilket også er en ny tendens ifølge hans forældre. Han s lærer har også ytret bekymring. I en depressions-rating scorer han moderat til svær depression. Hvad gør du?

Du anbefaler indlæggelse akut på Børne-og Ungdomspsykiatrisk afdeling. Da han opfylder kriterierne for depression, kan han indlægges med tvang såfremt han nægter at samarbejde om frivillig indlæggelse.Han opfylder kriterierne for depression og du starter op i medicinsk behandling med Fluoxetin, der er førstevalg i hans aldersgruppe. Du starter sideløbende op med samtaleterapi eller laver en henvisning til dette.Han opfylder kriterierne for depression og du starter op i medicinsk behandling med Fluoxetin, der er førstevalg i hans aldersgruppe. Du afventer effekt af medicin inden der startes op med samtaleterapi.Du mistænker depressiv lidelse. Du giver psykoedukation og anbefaler aflastning til start. Samtidig henviser du til ambulant vurdering i Børne-og Ungdomspsykiatrisk regi. Du udreder ikke yderligere somatisk inkl. blodprøver.Du mistænker depressiv lidelse. Du giver psykoedukation og anbefaler aflastning til start. Samtidig henviser du til ambulant vurdering i Børne-og Ungdomspsykiatrisk regi forudgået af somatisk undersøgelse inkl. blodprøver.

Kilde-ID: K5-F25-MCQ-50

Afventer faglig gennemgang.