Arbejds- og miljømedicin · K5 · Udgave 1

Arbejdsrelateret stress og PTSD

Arbejdspres og traumatiske hændelser kræver forskellige spørgsmål, selv når søvn, koncentration og funktion er påvirket.

GPT-6 Sol · Extra High 10-22 min 2 eksamensopgaver

Test først

Detaljegrad

Kort fortalt

Arbejdsrelateret stress og PTSD

Forelæsningen har to spor: langvarig arbejdsbelastning med mulige tilpasningsreaktioner og arbejdsrelateret psykotraume med mulig PTSD. Først kortlægges belastning, symptomer, funktion og differentialdiagnoser. Dernæst vurderes, om der faktisk har været en traumatisk hændelse, og om genoplevelse, undgåelse og oplevet trussel peger mod PTSD. Hjælp omfatter både klinisk behandling og ændring af de arbejdsforhold, der vedligeholder belastningen.

Arbejdet

Hvad belaster, og hvordan mærkes det?

Stressrespons er ikke i sig selv en diagnose

Standard

Stress er en tilpasningsreaktion på krav; vedvarende belastning kan blive forbundet med symptomer og funktionstab.

Spørg både til kravene og til personens mulighed for restitution og støtte.

Fra mobilisering til belastning

Forelæsningen beskriver aktivering af fysiologi, adfærd og tænkning, når kravene stiger. En kortvarig respons er ikke sygdom. Klinisk bliver det relevant, når belastningen fortsætter, symptomerne vedvarer eller funktionen falder.

Ingen enkelt biomarkør

Søvn, koncentration, følelsesregulering og kropslige symptomer kan påvirkes. HPA-aksen og allostase er forklaringsmodeller i forelæsningen, ikke en diagnostisk test for den enkelte patient.

Undersøg arbejdet konkret

Standard

Tidspres, uklare roller, høje følelsesmæssige krav, vold og manglende støtte er forskellige belastninger.

Vurder krav sammen med indflydelse, ressourcer og mulighed for at ændre forholdene.

Spørg til opgaven

Hvilke situationer udløser belastning? Hvor meget arbejde, hvilket ansvar, hvilken oplæring og hvilken støtte er der? Spørg også til trusler, krænkelser og kritiske hændelser; de skal ikke gemmes under en generel etiket som “travlhed”.

Belastning er ikke kun individuel

Forelæsningens krav-kontrol-, indsats-belønnings- og integritetsmodeller hjælper med at finde mulige mekanismer. De er redskaber til at stille bedre spørgsmål, ikke skemaer der i sig selv stiller en diagnose.

Beskriv symptomer og funktion frem for etiketten “stress”

Standard

Søvnproblemer, træthed, koncentrationsbesvær, irritabilitet og kropslige klager er uspecifikke.

Kortlæg arbejde, hverdag, relationer og sikkerhed: hvad kan personen ikke længere?

Symptomer på flere niveauer

Forelæsningen nævner blandt andet uro, hjertebanken, hovedpine, mavegener, nedsat overblik og social tilbagetrækning. Notér varighed, sværhedsgrad og ændring fra tidligere funktion i stedet for blot at tælle symptomer.

Aftal opfølgning

Udviklingen over tid er diagnostisk nyttig. En konkret opfølgningsplan gør det muligt at revurdere symptomer, risiko og arbejdsevne, også hvis den første vurdering er usikker.

Klinik

Hvilken tilstand undersøger du?

Udeluk ikke anden sygdom, fordi arbejdet belaster

Standard

Overvej somatisk sygdom, medicin og rusmidler samt depression og angst ved relevante symptomer.

Vurder akut risiko og behov for hjælp, før en samlet forklaring låses fast.

Parallel vurdering

Brystsmerter, udtalt træthed eller kognitive symptomer kræver relevant somatisk vurdering; forelæsningen peger blandt andet på hjerte- og stofskiftesygdom. Undersøg samtidig om der er en selvstændig depression, angstlidelse eller traumereaktion.

Spørg til faretegn

Ved svær psykisk belastning må der spørges til selvmordstanker, alvorligt funktionstab og aktuelle sikkerhedsproblemer. En udløsende arbejdsbelastning gør ikke disse vurderinger overflødige.

Langvarig belastning kan give en tilpasningsreaktion

Standard

En tydelig belastning, følelsesmæssige symptomer og nedsat funktion kan passe med tilpasningsreaktion.

Det er ikke det samme som PTSD; et almindeligt højt arbejdspres opfylder ikke i sig selv et traumekriterium.

Brug tidslinjen

Forelæsningen beskriver, hvordan langvarige krav kan følges af en tilstand med meget lavt funktionsniveau og langsom genopbygning. Afklar debut, vedligeholdende belastninger og om symptomprofilen bedre forklares af depression eller en anden lidelse.

Behandling er mere end ro

Vurder behov for restitution, struktur og støtte, men planlæg også genvurdering og ændringer i belastningen. Varighed af sygemelding og tidspunkt for tilbagevenden afhænger af funktion og arbejdsforhold; forelæsningens tidsfigurer er ikke faste prognoser.

PTSD kræver mere end at have været stresset

Standard

Undersøg en ekstremt truende eller grufuld hændelse og symptomer med genoplevelse, undgåelse og oplevet aktuel trussel.

Spørg til funktion og forløb; en voldsom hændelse medfører ikke automatisk PTSD.

Symptomklynger

Genoplevelse kan være påtrængende erindringer, mareridt eller flashbacks med oplevelse af nutidighed. Personen kan undgå påmindelser og være vedvarende vagtsom. Afklar, hvordan symptomerne griber ind i arbejde og hverdag.

Andre udfald er mulige

Efter en kritisk hændelse kan der også være kortvarig belastningsreaktion, depression, angst, søvnproblemer eller ingen vedvarende lidelse. Spørg til hændelsen uden at presse en detaljeret traumefortælling frem i den indledende vurdering.

Handling

Forebyg, behandl og følg op

Traumatiske hændelser på arbejdet skal beskrives præcist

Standard

Vold, alvorlige ulykker og gentagen eksponering for andres voldsomme hændelser kan være relevante.

Et risikofag eller en jobtitel er hverken et traumekriterium eller en diagnose.

Eksponering frem for branche

Forelæsningen fremhæver blandt andet beredskab, politi, fængsler og sundhedsarbejde. Spørg hvad personen faktisk oplevede, hvor ofte, og om der var direkte trussel, vidneoplevelse eller belastende gentagen kontakt med traumatiske detaljer.

Se efter ændring over tid

Flere hændelser, manglende støtte og vedvarende arbejdspåvirkning kan komplicere forløbet. Det beviser ikke årsag hos den enkelte; dokumentér eksponering og symptomudvikling, og overvej arbejdsmedicinsk vurdering ved behov.

Støtte efter hændelser er ikke det samme som tvungen debriefing

Standard

Sørg for sikkerhed, praktisk hjælp, social støtte og mulighed for opfølgning efter kritiske hændelser.

Rutinemæssig psykologisk debriefing skal ikke bruges som PTSD-forebyggelse.

Forebyggelsens grænse

Forelæsningen gennemgår parathedstræning, krisesamtaler, kollegastøtte og supervision, men understreger usikker evidens for flere specifikke tiltag. Støtte skal være tilgængelig uden krav om, at alle straks genfortæller hændelsen.

Følg dem der fortsat har symptomer

Ved vedvarende genoplevelse, undgåelse, hyperarousal eller funktionsfald er aktiv vurdering vigtigere end at antage, at én samtale har forebygget sygdom.

Behandl PTSD målrettet og tilpas vejen tilbage til arbejde

Standard

Ved PTSD er traumefokuseret psykoterapi et centralt førstevalg; vurder samtidig komorbiditet og sikkerhed.

Tilbagevenden til arbejde planlægges efter funktion, behandlingsforløb og om belastningen kan ændres.

Behandling af PTSD

Forelæsningen gennemgår traumefokuseret kognitiv terapi, herunder CPT og PE, samt EMDR. Medicin kan overvejes efter individuel vurdering og præference, men er ikke automatisk første svar på langvarig PTSD eller en erstatning for diagnostisk afklaring.

Arbejdsevne er dynamisk

Spørg om personen kan vende tilbage til samme opgaver, om eksponeringen fortsætter, og hvilken støtte der findes. Sygemelding, skånehensyn og gradvis tilbagevenden kan være relevante i forskellige forløb; der findes ikke én rigtig tidsplan for alle.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

2 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK5 E23 · Psykiatri 13

Mistanke om arbejdsrelateret psykotraume

Spørgsmål 1 af 2

Du sidder som almenpraktiserende læge i Region Syddanmark. Din patient er en 62-årig kvindelig ambulanceredder. Patienten er dig ikke tidligere bekendt men har været knyttet til din praksis i mere end 15 år. Hun er stille under konsultationen sidder og vrider hænder og undgår øjenkontakt. Hun fortæller at hun nu gennem mange år har haft søvnproblemer og tendens til at tisse i sengen og vågne i chok uden at hun kan huske hvad hun har drømt. Hun har koncentrationsbesvær, kropslig uro, og kan ikke længere komme på arbejde. Hun får kvalme og ryster når hun ser sin uniform og kan ikke længere holde tanken om udrykningsalarmerne ud. Hun afviger når du spørger til hændelser og belastninger i arbejdet og hun virker sorgfuld og negativ når hun snakker om livet generelt. Hendes stemningsleje fremstår ikke tydeligt forsænket og hendes selvværd er intakt. Blodprøvescreening indikerer ikke mistanke for somatisk sygdom og patienten screener ikke for depression eller angst. Hvad gør du:

Jeg anbefaler traumefokuseret terapi da jeg er sikker på hun har PTSD som følge af tjenesten som ambulanceredderPatienten er tydeligt stresset og overbelastet. Vi bliver enige om en sygemelding med henblik på restitution.Jeg foreslår patienten at kontakte arbejdet. I ambulancetjenesten er der psykologordning og hun har nok brug for at tale med nogen om hendes oplevelserJeg viderehenviser patienten til specialiseret udredning i psykiatrien eller Arbejdsmedicinsk Klinik, på mistanke om mulig psykotraume knyttet til hendes arbejde.Patienten op startes i medicinsk behandling for PTSD. Hun er tydeligt uegnet til psykologbehandling hvorfor medicinsk behandling er det bedste valg.

Kilde-ID: K5-E23-PSYK-MCQ-13

Afventer faglig gennemgang.