Voksenpsykiatri · K5 · Udgave 1

Behandling af skizofreni og psykoser

Vælg behandling efter effekt, bivirkninger og patientens mål. Kend de komplikationer, du skal opdage tidligt.

GPT-6 Sol · Extra High 17-28 min 5 eksamensopgaver

Detaljegrad

Kort fortalt

Behandling af skizofreni og psykoser

Antipsykotika dæmper især positive psykosesymptomer, men er kun én del af behandlingen. Valg af præparat og formulering kræver fælles beslutning, somatisk baseline og planlagt opfølgning. Motoriske, metaboliske, endokrine og kardiale bivirkninger kan både belaste patienten og forveksles med sygdomssymptomer. Clozapin har en særlig plads ved behandlingsresistens og kræver særlig sikkerhedsmonitorering.

Behandlingsvalg

Effekt, mål og præparatform

Antipsykotika indgår i en samlet behandlingsplan

Standard

Aftal mål for psykosesymptomer, funktion og bivirkninger med patienten.

Medicin bør ledsages af relevant psykologisk, social og praktisk støtte.

Gør behandlingsforsøget tydeligt

Afklar hvilke symptomer der skal bedres, hvilken belastning patienten vil acceptere, og hvornår effekt og bivirkninger skal vurderes. Vælg præparat ud fra tidligere respons, somatisk risiko, interaktioner og patientens præferencer; der er ikke ét universelt førstevalg.

Se hele forløbet

Ved førstegangspsykose bør specialistvurdering og tidlig indsats ikke forsinkes. Psykoedukation, familieinddragelse efter samtykke, psykologisk behandling og støtte til uddannelse eller arbejde kan være vigtige sammen med medicinen.

D2-effekt forklarer både antipsykotisk virkning og flere bivirkninger

Standard

De fleste antipsykotika dæmper D2-signalering; aripiprazol, cariprazin og brexpiprazol er partielle D2-agonister.

Virkningen er stærkest dokumenteret mod positive symptomer, ikke alle negative eller kognitive vanskeligheder.

Tænk i baner

Mesolimbisk D2-påvirkning hænger sammen med antipsykotisk effekt. Samme mekanisme i nigrostriatale baner kan give motoriske bivirkninger, og i tuberoinfundibulære baner hyperprolaktinæmi.

Partiel agonist er ikke ingen D2-effekt

Aripiprazol, cariprazin og brexpiprazol aktiverer D2-receptoren delvist, mens de konkurrerer med dopamin. Bivirkningsprofilen kan være anderledes, men akatisi og andre problemer kan stadig forekomme.

Peroral behandling og depot løser forskellige praktiske behov

Standard

Depot er en administrationsform, ikke en ny generation af antipsykotika.

Valg af formulering skal bygge på præference, tidligere effekt, opfølgning og mulighed for stabil behandling.

Match formen til forløbet

Peroral behandling gør opstart og justering enkel. Langtidsvirkende injektion kan være relevant, når patienten foretrækker færre daglige tabletter, eller når oral behandling er svær at fastholde. Aftal kontrol og håndtering af bivirkninger uanset form.

Akut injektion er en anden beslutning

Parenteral medicin i en akut situation handler om den aktuelle sikkerhed og kliniske tilstand. Det er ikke det samme som en planlagt depotinjektion. Brug lokale retningslinjer og mindst indgribende forsvarlige løsning.

Bivirkninger

Det du skal genkende

Ekstrapyramidale symptomer har forskellige tidsforløb

Standard

Akut dystoni kan komme hurtigt; parkinsonisme udvikles ofte efter dage til uger; tardiv dyskinesi ses efter længere eksponering.

Skeln bivirkning fra epilepsi, sygdomssymptom og anden neurologisk lidelse.

Genkend mønstrene

Dystoni giver smertefulde, ufrivillige kontraktioner, fx i hals, kæbe eller øjne. Parkinsonisme giver rigiditet, bradykinesi og tremor. Tardiv dyskinesi viser sig ofte som gentagne ufrivillige bevægelser omkring mund og tunge.

Vælg handling efter typen

Akut dystoni kan kræve hurtig behandling, især ved påvirket vejrtrækning eller synkning. Ved parkinsonisme eller tardive bevægelser revurderes dosis og præparat. Rutinemæssig antikolinerg behandling er ikke løsningen på alle motoriske bivirkninger.

Akatisi er indre uro med trang til bevægelse

Standard

Patienten beskriver rastløshed og svært ved at sidde stille; det kan ligne angst eller psykotisk agitation.

Spørg specifikt til debut efter opstart eller dosisøgning.

Lyt til den subjektive oplevelse

Spørg om uro i kroppen, behov for at gå rundt og hvor forpint patienten er. Observer vandren, vippende ben eller skiften vægt fra fod til fod. Sammenhold med medicinændringer.

Forveksling kan forværre problemet

Hvis akatisi tolkes som øget psykose, kan yderligere dosisøgning øge uroen. Revurdér antipsykotikadose og præparat i behandlingsplanen; anden symptomrettet behandling er en specialistafvejning.

H1-, alfa1-, muskarin- og prolaktineffekter er klinisk vigtige

Standard

Sedation og vægtøgning, ortostatisk hypotension, antikolinerge gener og hyperprolaktinæmi varierer mellem præparater.

Spørg aktivt: patienter nævner ikke altid seksuelle eller afføringsrelaterede bivirkninger selv.

Knyt receptor til symptom

H1-blokade bidrager til sedation og appetit-/vægtpåvirkning; alfa1-blokade til ortostase; muskarinblokade til mundtørhed, obstipation og konfusion. D2-blokade i hypofysens regulering kan øge prolaktin.

Gør generne synlige i opfølgningen

Spørg til søvnighed, fald/svimmelhed, afføring, seksuel funktion, menstruationsændringer og galaktoré efter behov. Vurder om symptomerne er nye, dosisrelaterede eller har en anden forklaring.

Feber og rigiditet under antipsykotika kræver akut vurdering

Standard

Malignt neuroleptikasyndrom er sjældent, men potentielt livstruende.

Hypertermi, rigiditet, autonom instabilitet og ændret mental tilstand er alarmsignaler.

Genkend det farlige mønster

Mistænk syndromet ved feber og ny svær rigiditet efter antipsykotika, især sammen med takykardi, labilt blodtryk, svedtendens eller bevidsthedspåvirkning. CK og nyrefunktion indgår i akut vurdering; vent ikke på et enkelt laboratorietal.

Akut handling

Stop mistænkt antipsykotisk behandling og sørg for akut hospitalsvurdering, monitorering og understøttende behandling efter lokal akutprocedure. Infektion, serotonin-syndrom og malign katatoni kan kræve samtidig differentialdiagnostik.

Opfølgning

Forebyg, mål og revurdér

Metabolisk risiko kræver baseline og vedvarende kontrol

Standard

Følg vægt, blodtryk, glukose/HbA1c og lipider efter gældende plan.

Risikoen varierer mellem præparater og patienter; vægtøgning skal tages alvorligt tidligt.

Mål før du kan sammenligne

Registrér somatiske risikofaktorer og relevante baseline-mål før opstart. Ved opfølgning vurderes både psykisk effekt og ændringer i vægt, metaboliske prøver og fysisk aktivitet. Tilpas kontrolhyppigheden til præparat og udvikling.

Intervenér på en konkret ændring

Ved betydende vægtstigning eller glukose-/lipidforstyrrelse vurderes kost, aktivitet, somatisk behandling og om et andet antipsykotikum er muligt. Metformin kan overvejes i udvalgte forløb, men er ikke en automatisk løsning for alle.

QTc-risiko vurderes før og under behandling

Standard

EKG og kardial risikovurdering hører til opstart; præparat, dosis, andre lægemidler og elektrolytter betyder noget.

Synkope, palpitationer eller ny QTc-forlængelse kræver revurdering.

Se efter den samlede risiko

Spørg til hjertesygdom, synkope, familiehistorie og anden QT-forlængende medicin. Tag EKG før opstart og gentag efter behov ved titrering, præparatvalg eller nye symptomer i overensstemmelse med lokal vejledning.

Tolk EKG i kontekst

Et målt QTc-tal er ikke løsrevet fra puls, elektrolytter, samtidige præparater og patientens risiko. Ved bekymrende fund vælges justering og eventuel kardiologisk vurdering efter gældende algoritme.

Clozapin er vigtigt ved behandlingsresistens og kræver tæt sikkerhed

Standard

Efter to tilstrækkelige forsøg med forskellige antipsykotika bør clozapin vurderes ved fortsat utilstrækkelig effekt.

Absolut neutrofiltal (ANC), infektionstegn og obstipation skal følges aktivt.

Bekræft at tidligere forsøg var reelle

Vurder dosis, varighed, adhærens, interaktioner og samtidige lidelser, før manglende effekt kaldes behandlingsresistens. Clozapin kan have bedre effekt i denne gruppe, men kræver en konkret specialistplan for opstart og monitorering.

Kend faresignalerne

Feber eller halsonde under clozapin kræver hurtig klinisk vurdering og ANC-kontrol. Spørg også til afføring og mavesmerter, da svær obstipation kan være alvorlig. Følg de gældende produkt- og lokale monitoreringskrav; total leukocyttal alene erstatter ikke ANC.

Mål effekt og tolerabilitet før du skifter strategi

Standard

Bedøm symptomændring, funktion, bivirkninger og faktisk medicinindtag samlet.

Plasmakoncentration er især nyttig ved misforhold mellem dosis, effekt og bivirkninger.

Lav en sporbar vurdering

Notér mål, dosisændringer, varighed, effekt og patientens oplevelse. Vurdér om manglende respons skyldes for kort forsøg, utilstrækkelig eksponering, bivirkninger, rusmidler eller en forkert diagnostisk antagelse.

Brug målinger målrettet

Terapeutisk lægemiddelmonitorering kan hjælpe ved uventede bivirkninger, mistænkte interaktioner, usikker adhærens eller manglende effekt trods tilsyneladende tilstrækkelig dosis. Den erstatter ikke samtalen om behandlingens nytte og belastning.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

5 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK5 E23 · Opgave 10

D2-virkning og præparatform

Spørgsmål 1 af 5

Hvilket udsagn er rigtigt?

Antipsykotisk medicin virker primært ved at blokere D2-receptoren og dermed hæmme de såkaldt positive symptomer man ser ved skizofreniAntipsykotisk medicin opdeles i 3 grupper: 1. og 2. generation samt depot-præparaterAntipsykotisk medicin giver øget risiko for akut dystoni hos kvinder fordi medicinen er lipofil og ophobes i subcutant fedt (der er mest udtalt hos kvinder)Bivirkningsprofilen for antipsykotisk medicin er uafhængig af dosis, så man bør optrappe hurtigt. Bivirkningerne er oftest forbigående, så man skal hurtigt dosere op i sikker terapeutisk dosisAlle ovenstående er forkerte

Kilde-ID: K5-E23-PSYK-MCQ-10

Afventer faglig gennemgang.