K5

Neurologi · K5 · Udgave 1

Epilepsi

Beskriv anfaldet præcist, find en mulig årsag, og genkend den situation, der ikke kan vente.

GPT-6 Sol · Extra High 12-25 min 3 eksamensopgaver
Test først
Detaljegrad
Dybde i hele kurset

Kort fortalt

Epilepsi

Et epileptisk anfald er ikke det samme som en epilepsidiagnose. Forelæsningen går fra anfaldstyper og syndromer over første anfald, EEG og MR til behandling, sikkerhed og status epilepticus. Den kliniske opgave er at beskrive hændelsen, skelne provokerede og uprovokerede anfald, vælge relevant udredning og reagere hurtigt på vedvarende kramper.

Anfald

Hvad skete der?

Ét anfald er ikke automatisk epilepsi

Dybde: Ét anfald er ikke automatisk epilepsiStandard

Et epileptisk anfald er et forbigående klinisk udtryk for unormal synkroniseret aktivitet i hjernen.

Hypoglykæmi, elektrolytforstyrrelse, forgiftning og abstinens kan give akut symptomatiske anfald uden at patienten dermed har epilepsi.

Start med konteksten

Spørg til tidligere episoder, søvn, alkohol, medicinændringer, infektion og kendt hjernesygdom. En strukturel læsion efter fx apopleksi kan øge risikoen for senere uprovokerede anfald.

Diagnosen er en risikovurdering

Gentagne uprovokerede anfald taler for epilepsi. Efter ét uprovokeret anfald kan diagnosen også være relevant ved tilstrækkeligt høj recidivrisiko; beslutningen kræver samlet specialistvurdering, ikke blot en anfaldsetiket.

Beskriv begyndelsen og forløbet

Dybde: Beskriv begyndelsen og forløbetStandard

Fokale anfald begynder i et afgrænset netværk; generaliserede anfald involverer bilaterale netværk fra begyndelsen.

Notér første tegn, bevidsthed/respons, motorik, automatismer og postiktal fase.

Fokalitet er nyttig information

En sensorisk aura, ensidig motorisk start eller stereotype automatismer kan pege på fokal start. Anfaldet kan senere udvikle sig til bilaterale tonisk-kloniske kramper; spørg derfor til de første sekunder, ikke kun den mest dramatiske fase.

Generaliseret er ikke lig med kramper

Absencer, myoklonier, atoniske anfald og tonisk-kloniske anfald er forskellige manifestationer. En kort periode med fjernhed skal derfor beskrives og ikke automatisk kaldes synkope eller absence.

Mønstre kan afsløre et syndrom

Dybde: Mønstre kan afsløre et syndromStandard

Morgenmyoklonier, især efter søvnmangel, giver mistanke om juvenil myoklon epilepsi.

Fjernhed med automatismer og efterfølgende konfusion kan passe med fokale anfald, fx temporalt.

Juvenil myoklon epilepsi

Spørg til ryk efter opvågning, ting der tabes, absencer og senere tonisk-kloniske anfald. Søvnmangel og alkohol kan øge anfaldstendensen; EEG og samlet historie hjælper med syndromklassifikationen.

Fokalt temporalt anfald

Stereotyp aura, ændret kontakt, orale automatismer og postiktal konfusion er et andet mønster. Tidligere apopleksi eller strukturel forandring kan være relevant årsag, men anamnese og undersøgelse skal stadig afklare alternativer.

Udredning

Første anfald er en klinisk opgave

Første anfald: rekonstruér hændelsen

Dybde: Første anfald: rekonstruér hændelsenStandard

Få øjenvidnebeskrivelse eller video, tidsforløb og restitution; undersøg patienten og søg akutte provokationer.

Vurder glukose, relevante blodprøver og EKG samt behov for akut billeddiagnostik ud fra situationen.

Spørg før du navngiver

Var der forvarsel, fald, rytmiske trækninger, cyanose, tungebid, urininkontinens eller konfusion bagefter? Hvad så vidnet, og hvor længe varede de enkelte faser? Ikke ét enkelt fund afgør diagnosen.

Led efter årsagen

Feber, ny fokal neurologi, traume, toksisk påvirkning og metaboliske afvigelser ændrer akut prioritet. En første mistænkt epileptisk hændelse bør vurderes af relevant specialist; beslutning om fast behandling afhænger af recidivrisiko og patientens situation.

EEG støtter; MR søger årsag

Dybde: EEG støtter; MR søger årsagStandard

Et normalt rutine-EEG udelukker ikke epilepsi.

MR kan påvise en strukturel årsag; EEG-fund og billedfund tolkes sammen med anfaldsbeskrivelsen.

EEG er et udsnit af tid

Interiktal epileptiform aktivitet kan mangle ved første EEG. Søvn, aktiveringsprocedurer eller længerevarende/video-EEG kan øge udbyttet i udvalgte tilfælde, især når anfaldstypen stadig er uklar.

Billeddiagnostik har et andet spørgsmål

MR undersøger blandt andet for tumor, sequelae efter vaskulær læsion, malformation eller anden strukturel epilepsiårsag. Akut CT kan være nødvendigt ved akut mistanke om blødning eller anden tidskritisk patologi.

Synkope og funktionelle anfald er reelle differentialer

Dybde: Synkope og funktionelle anfald er reelle differentialerStandard

Synkope kan have korte kramper; prodrom, trigger og hurtig opklaring er vigtige spor.

Funktionelle ikke-epileptiske anfald kan ligne epilepsi og kan sameksistere med epileptiske anfald.

Synkope

Stående stilling, varme, kvalme, bleghed og hurtig restitution kan tale for vasovagal synkope. Arytmi kan dog give pludselig kollaps uden varsel, så EKG og kardiovaskulær vurdering er vigtige ved bevidsthedstab.

Funktionelle anfald

Anfaldets udseende kan give mistanke, men enkelte tegn er ikke et sikkert facit. Video-EEG af et typisk anfald kan være afgørende. Forklar diagnosen respektfuldt; den betyder ikke, at patienten simulerer.

Behandling og sikkerhed

Fra anfaldskontrol til akut handling

Behandling vælges efter anfaldstype og patient

Dybde: Behandling vælges efter anfaldstype og patientStandard

Når fast behandling er indiceret, tilstræbes ofte monoterapi med et egnet præparat.

Anfaldstype, komorbiditet, interaktioner, tolerabilitet og graviditetsmulighed ændrer valget.

Ikke en præparatliste

Slidesene opregner mange midler. Det centrale er at kende fokal eller generaliseret epilepsi, fordi et middel kan være uegnet til bestemte anfaldstyper. Konkret valg og dosering følger aktuel specialistvejledning.

Når to forsøg ikke virker

Manglende anfaldsfrihed efter to passende, tolererede og tilstrækkeligt afprøvede lægemiddelregimer bør udløse vurdering for lægemiddelresistens og andre muligheder, blandt andet kirurgisk udredning ved udvalgt fokal epilepsi.

Konvulsiv status: handl ved fem minutter

Dybde: Konvulsiv status: handl ved fem minutterStandard

Et konvulsivt anfald i mindst fem minutter eller gentagne anfald uden opklaring imellem kræver akut behandling.

Sikr luftvej, respiration og kredsløb, mål glukose, tilkald hjælp og følg lokal akutplan.

Tiden er afgørende

Forelæsningen nævner både en ældre 30-minutters definition og behandling fra fem minutter. I praksis må man ikke vente på 30 minutter: ved fortsat konvulsiv aktivitet startes akut behandling efter gældende plan.

Behandl og undersøg samtidigt

Førstelinjen er benzodiazepin efter tilgængelig adgang og lokal protokol; derefter følger næste trin i statusalgoritmen. Søg samtidig reversible årsager, især hypoglykæmi, elektrolytforstyrrelse, toksisk påvirkning og infektion.

Anfaldskontrol handler også om sikkerhed

Dybde: Anfaldskontrol handler også om sikkerhedStandard

Søvn, adhærens, alkohol og individuel anfaldsrisiko er relevante for hverdagen.

Tal om skadeforebyggelse, SUDEP og kørsel uden at anvende én fast regel på alle patienter.

Praktisk rådgivning

Planlæg hvad patient og pårørende gør ved et nyt anfald. Spørg til badning, arbejde, fritidsaktiviteter, medicinindtag og kørselsbehov. Kørselsråd skal følge den aktuelle danske vejledning og den konkrete anfaldstype og risikoprofil.

Risiko uden skræmmebudskab

Forelæsningen nævner ulykker og SUDEP. Risikoen bør drøftes individuelt og knyttes til muligheder for bedre anfaldskontrol, korrekt medicinbrug og relevant opfølgning.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

3 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK5 E23 · Neurologi 6
Fokale anfald efter apopleksi
Spørgsmål 1 af 3
x

83-årig kvinde med cerebralt infarkt for 6 måneder siden. Nu 3 tilfælde af 1-2 minutters varighed med fjernhed og smasken efterfulgt af lettere konfusion. Hvad er den sandsynlige diagnose?

Kilde-ID: K5-E23-NEURO-MCQ-06

Afventer faglig gennemgang.