Børne- og ungepsykiatri · K5 · Udgave 1

Funktionelle lidelser hos børn og unge

Symptomerne er virkelige. Udredningen skal både være somatisk forsvarlig og føre barnet tilbage til funktion.

GPT-6 Sol · Extra High 12-17 min 2 eksamensopgaver

Detaljegrad

Kort fortalt

Funktionelle lidelser hos børn og unge

Funktionelle lidelser hos børn og unge kan vise sig som smerter, træthed eller neurologiske symptomer med betydelig påvirkning af hverdagen. Forstå symptomerne i en biopsykosocial sammenhæng, vurder samtidig sygdom og faresignaler, og planlæg indsatsen efter funktionstab og behov. En brugbar forklaring til barn og familie er en del af behandlingen.

Forstå

Symptomer og mekanismer

Funktionelle symptomer er reelle symptomer

Standard

Symptomerne kan give stort funktionstab uden at være opdigtede.

En funktionel forklaring udelukker ikke samtidig somatisk sygdom.

Afgræns begrebet

Funktionelle lidelser beskriver vedvarende eller belastende fysiske symptomer, hvor forståelsen og indsatsen ikke kan reduceres til én påvist vævsskade. Barnets oplevelse og funktionspåvirkning tages alvorligt.

Undgå en falsk modsætning

Det er ikke et valg mellem "psykisk" og "somatisk". Funktionelle symptomer kan optræde sammen med en anden sygdom; ny eller ændret klinik vurderes derfor på egne præmisser.

Flere forhold kan starte og vedligeholde symptomer

Standard

Tænk i disponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer.

Der behøver ikke være et identificerbart traume eller en psykisk årsag.

Byg en fælles model

Biologisk sårbarhed, sygdom, smerte, søvn, belastning, opmærksomhed og ændret aktivitet kan påvirke hinanden. Modellen skal forklare barnets konkrete forløb, ikke bruges som standardsvar.

Led efter det, der kan ændres

Undersøg for eksempel søvn, skolefravær, aktivitetsmønster og familiens håndtering af symptomer. Hvert fund vurderes som mulig vedligeholdende faktor, ikke som skyld.

Det kliniske billede varierer med alder og symptommønster

Standard

Mavesmerter og hovedpine er hyppige hos yngre børn.

Hos større børn og unge ses også træthed, smerter og funktionelle neurologiske symptomer.

Spørg konkret

Kortlæg symptomernes art, forløb og sammenhæng med dagligdagen. Smerter, træthed, svimmelhed, bevæge- eller føleforstyrrelser og anfald kan kræve forskellige diagnostiske spor.

Hold mønstrene adskilt

Belastende kropslige symptomer, funktionelle neurologiske symptomer og udtalt sygdomsbekymring kan overlappe, men det dominerende problem styrer samtale og behandling.

Vurder

Funktion og differentialdiagnoser

Sværhedsgrad handler også om hverdagen

Standard

Vurder symptombyrde sammen med skolegang, aktiviteter og relationer.

Følg funktion over tid, ikke kun symptomintensitet.

Gør belastningen målbar

Spørg til fravær, søvn, deltagelse i fritid og socialt liv samt hvad barnet fortsat kan. Tidligere indsatser og deres effekt hjælper med at vælge næste niveau.

Sæt funktionelle mål

Et behandlingsmål kan være gradvis tilbagevenden til skole eller aktivitet, også før alle symptomer er væk. Aftal delmål med barn og familie og revurdér dem.

Udred målrettet, og behold differentialdiagnoserne åbne

Standard

Anamnese og objektiv undersøgelse bestemmer behovet for prøver.

Nye faresignaler eller ændret forløb kræver fornyet somatisk vurdering.

Start bredt, afslut præcist

Undersøg symptomforløb, tidligere sygdom, medicin, udvikling, psykisk trivsel og funktion. Foretag relevant somatisk undersøgelse og målret supplerende tests efter fund.

Undgå begge fejl

Hverken en funktionel diagnose efter blot normale prøver eller endeløs gentagelse af undersøgelser hjælper. Forklar, hvad den udførte vurdering viser, og hvornår planen skal ændres.

Funktionelle anfald kræver en selvstændig forklaring

Standard

Funktionelle anfald er ikke det samme som epileptiske anfald.

Epilepsi og funktionelle anfald kan også forekomme hos samme patient.

Underbyg diagnosen

Anfaldsbeskrivelse, kliniske tegn og ved behov video-EEG bruges i den neurologiske vurdering. Fravær af EEG-forandring alene bør ikke stå som hele begrundelsen.

Behandl den rette mekanisme

Forklaring, støtte og relevant psykologisk behandling er centrale ved funktionelle anfald. Antiepileptika behandler ikke funktionelle anfald i sig selv, men kan være relevante ved samtidig epilepsi.

Hjælp

Forklaring og behandling

En forklaring skal kunne bruges af barn og familie

Standard

Anerkend symptomerne og forklar den positive arbejdsmodel.

Inddrag barnet i et sprog, der passer til alderen.

Gør diagnosen forståelig

Fortæl hvilke fund og mønstre vurderingen bygger på, hvad der fortsat observeres, og hvordan behandling kan hjælpe. "Vi fandt ikke noget" er sjældent en tilstrækkelig forklaring.

Skab fælles retning

Spørg barnet og familien, hvad de selv tror, og hvad der bekymrer dem. En fælles plan mindsker risikoen for, at somatisk og psykologisk indsats opleves som modsætninger.

Indsatsen gradueres efter behov og funktionstab

Standard

Mildere forløb kan håndteres med forklaring og opfølgning tæt på hverdagen.

Større funktionstab kræver ofte tværfaglig indsats.

Tilpas behandlingsniveau

Ved betydelig påvirkning kan børneafdeling, BUP og andre relevante faggrupper samarbejde. Planen kan omfatte psykoedukation, gradueret aktivitet, psykologisk behandling og støtte til skole og familie.

Behandl komorbiditet særskilt

Angst eller depression kan kræve egen behandling. Medicin er ikke en generel behandling af funktionelle symptomer; eventuel farmakoterapi skal begrundes i en konkret samtidig tilstand.

Følg både bedring og nye tegn

Standard

Aftal opfølgning på funktion, trivsel og symptomer.

Justér planen ved manglende fremgang eller ændret klinik.

Gør ansvaret tydeligt

Afklar hvem familien kontakter, hvem der koordinerer mellem behandlere og skole, og hvilke mål der evalueres. Uklart ansvar kan forlænge et belastende forløb.

Revurdér uden at starte forfra hver gang

Manglende effekt kalder på vurdering af diagnose, komorbiditet, behandlingsintensitet og barrierer i hverdagen. Nye faresignaler udløser relevant somatisk revurdering.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

2 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK5 F25 · Opgave 58

Funktionelle anfald

Spørgsmål 1 af 2

Opgave 58 En 15 år gammel pige har været i skadestuen gentagne gange med krampeanfald. Hun er efterfølgende undersøgt i neurologisk ambulatorium på mistanke om epilepsi. Der er blandt andet lavet video– EEG, som har vist, at der ikke er EEG forandringer under anfal d. Hun får diagnosen PNES (Psykogenic Non Epileptic Seizure)/funktionelle anfald. Hvilken behandling vil du foreslå? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.

Medicinsk behandling med valproatAflastning, psyko-edukation, evt. psykoterapiMedicinsk behandling med lamotrigenIngen behandlingMedicinsk behandling med fluoxetin

Kilde-ID: K5-F25-MCQ-58

Afventer faglig gennemgang.