Neurologi · K5 · Udgave 1

Neurofysiologi: ENG og EMG

Vælg undersøgelse efter lokalisation, og fortolk mønstret i stedet for kun ét tal.

GPT-6 Sol · Extra High 10-25 min 1 eksamensopgave

Detaljegrad

Kort fortalt

Neurofysiologi: ENG og EMG

ENG måler perifer nerveledning; nåle-EMG undersøger motoriske enheder i musklen. Sammen kan de støtte lokalisation og skelne aksonalt tab, demyelinisering, myopati og neurogen påvirkning. Repetitiv stimulation tester transmission ved endepladen, mens MEP og særskilte småfiber- og autonome tests svarer på andre spørgsmål.

Undersøgelsesvalg

Hvilket spørgsmål skal testen besvare?

ENG, EMG og MEP er ikke synonymer

Standard

ENG undersøger perifere sensoriske og motoriske nerveledninger; nåle-EMG ser på musklens elektriske aktivitet og motoriske enheder.

MEP bruges til motoriske baner, mens repetitiv nervestimulation undersøger den neuromuskulære overgang.

Begynd ved sengen

Kortlæg kraft, sensibilitet, reflekser og anatomisk udbredelse før rekvisitionen. Spørg om mønstret passer bedst med rod, plexus, perifer nerve, muskel eller endeplade; undersøgelsen planlægges derefter.

Kombinér ved behov

ENG og EMG supplerer hinanden. Nerveledning alene kan være utilstrækkelig ved fx radikulopati, og EMG alene beskriver ikke sensorisk nerveledning.

Nåle-EMG

Læs den motoriske enhed

Spontanaktivitet, MUP og rekruttering

Standard

Fibrillationspotentialer og positive skarpe bølger viser spontan aktivitet ved muskelfiberinstabilitet; de siger ikke alene, hvad årsagen er.

Langvarige, højere motoriske enhedspotentialer og reduceret rekruttering taler for kronisk neurogen påvirkning.

Aktiv denervation

I hvile kan fibrillationer og positive sharp waves ses ved denervation, men også ved visse myopatier. Fundet fortolkes sammen med fordeling og øvrige EMG-parametre.

Myopatisk versus neurogent

Små, kortvarige motoriske enhedspotentialer passer med myopati; større og længerevarige potentialer med kronisk neurogen reinnervation. Ved tab af motoriske enheder falder rekrutteringen ved maksimal aktivering.

Fordelingen lokaliserer læsionen

Standard

Et mønster på tværs af muskler og nerver kan pege mod rod, plexus eller enkeltnerve.

Ét abnormt EMG-fund i én muskel er sjældent nok til en sikker lokalisation.

Rod eller perifer nerve?

Undersøg muskler fra samme rod men forskellige perifere nerver og sammenlign med sensorisk nerveledning. Ved en læsion proximal for dorsalrodsgangliet kan sensoriske svar være bevaret trods rodpåvirkning.

Klinisk mønster først

Segmental muskelinnervation og perifere nervers muskelfordeling hjælper med at skelne rod fra enkeltnerve. Kombinér EMG-mønstret med dermatom, refleks og kraftprofil; et teknisk abnormt svar uden klinisk korrelation kan vildlede.

Nerveledning

Læs nervens ledning

Aksonalt tab eller demyelinisering?

Standard

Lavere svaramplitude peger ofte mod færre fungerende axoner; markant ledningsforsinkelse og blok kan pege mod myelin-/ledningsproblem.

ENG kan både påvise og klassificere en større-fiber perifer neuropati.

Se på mere end hastighed

Motoriske og sensoriske svar vurderes på amplitude, latenstid, hastighed og eventuel ledningsblok. Et axonalt mønster domineres ofte af nedsat amplitude; et demyeliniserende mønster af udtalt langsom ledning, forlængede latenstider eller blok.

Afgræns udbredelsen

En fokal ændring over et kompressionssted taler for mononeuropati, mens symmetrisk distal affektion af flere nerver peger mod polyneuropati. Medianus, ulnaris, peroneus og suralis er praktiske nerver at sammenligne.

Små fibre falder uden for rutine-ENG

Standard

Brændende smerter og ændret temperaturfølelse kan skyldes småfiberpåvirkning, selv om standard nerveledning er normal.

QST og hudbiopsi kan indgå i en målrettet småfiberudredning.

Hvad måles?

Rutine-ENG undersøger især store myeliniserede fibre. Kvantitativ sensorisk testning undersøger temperatur- og smertetærskler; hudbiopsi vurderer tætheden af intraepidermale nervefibre.

Fortolk prøverne rigtigt

QST afhænger af patientens respons og er ikke en direkte nerveoptælling. Hudbiopsi giver et strukturelt mål, men anvendes i sammenhæng med klinik og øvrige tests.

Specialtests

Endeplade, centrale baner og autonom funktion

Repetitiv stimulation tester endepladen

Standard

Ved myastenia gravis kan lavfrekvent repetitiv stimulation give dekrement.

Ved Lambert-Eaton-syndrom kan højfrekvent stimulation eller aktivering give et markant inkrement.

Fra nerve til muskelrespons

Man stimulerer en perifer nerve gentagne gange og registrerer sammensat muskelaktionspotentiale. Faldende svar ved gentagelse støtter en postsynaptisk transmissionsdefekt; en kraftig facilitering kan støtte en præsynaptisk defekt.

Anatomisk niveau

Myasteni og kongenitte myastene syndromer rammer den neuromuskulære overgang, ikke selve perifer nerve eller skeletmuskel som primært niveau. Testresultatet fortolkes sammen med fluktuation og muskelfordeling.

MEP og autonom testning svarer på andre spørgsmål

Standard

MEP vurderer ledning gennem den motoriske bane; det erstatter ikke MR ved mistanke om myelopati.

Autonome tests undersøger blandt andet sudomotorik og puls-/blodtryksrespons.

Centrale motoriske baner

Ved MEP kan kortikal og spinal/rod-stimulation sammenlignes. Forsinkelse kan støtte banepåvirkning, men lokalisation og årsag kræver klinik og anden udredning; ALS og MS er mulige eksempler.

Det autonome nervesystem

QSART måler svedrespons fra postganglionære sympatiske småfibre. Valsalva, dyb vejrtrækning og tilt-test belyser forskellige kardiovaskulære autonome refleksbuer.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

1 opgave i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK5 E25 · Opgave 37

Den neuromuskulære overgang

Spørgsmål 1 af 1

På hvilket anatomisk niveau udspiller sygdommene myastenia gravis og kongenit myastent syndrom sig?

Medulla spinalisPerifer nerveNeuromuskulær junctionSkeletmuskulatur

Kilde-ID: K5-E25-MCQ-37

Afventer faglig gennemgang.