Klinisk farmakologi · K5 · Udgave 1

Lægemidler ved Parkinsons sygdom

Levodopa virker bedst på motorikken. Den svære del er at bevare effekten uden at skabe nye problemer.

GPT-6 Sol · Extra High 10-20 min 1 eksamensopgave

Detaljegrad

Kort fortalt

Lægemidler ved Parkinsons sygdom

Parkinsons sygdom medfører tab af dopaminerge neuroner i substantia nigra. Levodopa, dopaminagonister og MAO-B-/COMT-hæmmere lindrer motoriske symptomer på forskellige måder; de standser ikke neurodegenerationen. Valget afhænger af funktion, alder, kognition og bivirkningsrisiko. Senere i forløbet bliver motoriske fluktuationer og dyskinesier vigtige at kende fra hinanden.

Princip

Erstat signalet

Dopaminmangel forklarer motorikken, ikke hele sygdommen

Standard

Degeneration af nigrostriatale neuroner reducerer dopaminerg aktivitet i striatum.

Symptomatisk dopaminerg behandling retter især motoriske symptomer, ikke selve sygdomsforløbet.

Det kliniske mål

Behandl funktionsgenerende bradykinesi, rigiditet og tremor med fokus på patientens daglige opgaver. Beslutning om opstart og justering bygger på symptombyrde og forventet gevinst, ikke et bestemt DAT-SPECT-billede alene.

Andre årsager skal stadig overvejes

Dopaminblokerende medicin, atypisk parkinsonisme og sekundære årsager kan give parkinsonisme. En manglende levodoparespons er et vigtigt signal om at genoverveje diagnosen, men ikke et enkeltstående definitivt bevis.

Levodopa + perifer decarboxylasehæmmer

Standard

Levodopa er den mest effektive symptomatiske behandling af motoriske Parkinson-symptomer.

Carbidopa eller benserazid hæmmer perifer omdannelse, så mere levodopa når CNS og perifere bivirkninger mindskes.

Hvorfor kombinationen?

Uden perifer decarboxylasehæmning omdannes en stor del af levodopa før blod-hjerne-barrieren. Carbidopa og benserazid virker primært perifert; levodopa kan fortsat nå hjernen.

Følg effekten i hverdagen

Kvalme og ortostatisk hypotension kan ses tidligt. Hallucinationer og dyskinesier er særligt vigtige ved sårbarhed eller længerevarende behandling. Kortlæg dosetidspunkt og funktion frem for kun at spørge, om medicinen virker.

Behandlingsvalg

Hvilket præparat til hvem?

Dopaminagonister stimulerer receptoren direkte

Standard

Pramipexol, ropinirol og rotigotin er eksempler; apomorfin bruges i udvalgte avancerede forløb.

Spørg aktivt til søvnanfald, hallucinationer og impulskontrolforstyrrelser.

Fordel og pris

Agonister kan mindske motoriske symptomer, men giver generelt mindre symptomlindring end levodopa. Døsighed, pludselig indsovning, ødem, kvalme, hallucinationer og tvangspræget spil, køb, spisning eller seksualitet kan være betydende.

Pårørende opdager det ofte først

Spørg konkret om ny risikoadfærd og søvn i stedet for kun at spørge om bivirkninger. En ældre patient eller en patient med kognitiv/psykiatrisk sårbarhed kræver særlig tilbageholdenhed med agonister.

MAO-B- og COMT-hæmmere forlænger dopaminerg effekt

Standard

MAO-B-hæmmere mindsker dopaminnedbrydning i CNS; COMT-hæmmere mindsker levodopaomsætning og bruges som tillæg.

De er ikke erstatninger for en individuel vurdering af levodopa, funktion og bivirkninger.

MAO-B

Rasagilin og selegilin er eksempler fra forelæsningen. De kan bruges som monoterapi ved beskedne symptomer eller som tillæg ved behov; effekten på motorikken er typisk mindre end med levodopa.

COMT

COMT-hæmmere gives sammen med levodopa for at forlænge virkningen ved wearing-off. Når den dopaminerge effekt forstærkes, kan dyskinesier og andre dopaminerge bivirkninger også øges.

Opfølgning

Når virkning og bivirkning skifter

Wearing-off, on-off og dyskinesi er forskellige fænomener

Standard

Wearing-off er forudsigelig aftagende effekt før næste dosis; on-off er mere pludselige skift.

Dyskinesier er ufrivillige bevægelser under dopaminerg behandling; freezing er en gangblokering, ikke en dyskinesi.

Tegn et døgnskema

Notér medicintider, perioder med god bevægelighed, off-symptomer og dyskinesi. Det afslører, om problemet følger dosen, måltider eller sygdommens gangforstyrrelse.

Tilpas efter mekanismen

Ændret levodopa-fordeling og tillægsbehandling kan hjælpe ved wearing-off, men kan også øge dyskinesi eller hallucinationer. Ved komplekse fluktuationer bør specialist vurdere avanceret behandling.

Tjek medicinlisten og de skjulte bivirkninger

Standard

Dopaminblokerende lægemidler kan forværre parkinsonisme og modvirke levodopa.

Nye hallucinationer, hypotension, søvnanfald eller impulskontrolproblemer kræver aktiv medicingennemgang.

Undgå automatisk modvirkning

Metoclopramid og flere antipsykotika blokerer dopaminreceptorer og kan forværre motorikken. Ved kvalme eller psykose må man vælge løsning med hensyn til Parkinson-behandlingen og den konkrete patient.

Se efter delirium og somatik

Hallucinationer kan være lægemiddelrelaterede, men infektion, delirium, kognitiv svækkelse og synsproblemer skal også overvejes. Stop eller omlæg ikke dopaminerg medicin ukritisk.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

1 opgave i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK5 F25 · Opgave 17

Levodopa-kombination

Spørgsmål 1 af 1

Opgave 17 Hvilket udsagn omkring den farmakologiske behandling af Parkinsons sygdom er korrekt?

Levodopa er altid førstevalg til behandling af Parkinsons sygdom, uanset alder og sværhedsgrad.Levodopa gives i kombination med en decarboxylase hæmmer.Især ældre patienter bør altid påbegynde behandling med en dopaminagonist eller MAO-B hæmmer før behandling med levodopa iværksættes.Kun hos et fåtal af patienterne med Parkinsons sygdom er levodopa en effektiv behandling af de motoriske symptomer.Levodopa passerer ikke blod-hjerne barrieren.

Kilde-ID: K5-F25-MCQ-17

Afventer faglig gennemgang.