Patologi · K5 · Udgave 1

Patologi: cerebrovaskulære sygdomme

Et infarkt og en blødning kan give samme udfald. Vævets skadeform fortæller, hvad der skete.

GPT-6 Sol · Extra High 12-24 min 4 eksamensopgaver

Detaljegrad

Kort fortalt

Patologi: cerebrovaskulære sygdomme

Forelæsningen adskiller iskæmiske og hæmoragiske cerebrovaskulære sygdomme. Ved iskæmi varierer skademønstret efter trombose, emboli, hypoperfusion og småkarsygdom; infarktet udvikler sig fra tidlig neuronskade til makrofagoprensning og kavitet. Intracerebral blødning ligger i parenkymet, subaraknoidalblødning i rummet mellem arachnoidea og pia. Lokalisation og karforandringer hjælper årsagsvurderingen.

Iskæmi

Fra karokklusion til infarkt

Trombose, emboli og hypoperfusion er forskellige mekanismer

Standard

Et infarkt er nekrose efter utilstrækkelig blodforsyning; iskæmi kan også være reversibel før infarkt er opstået.

Storkarstrombose, emboli, hypoperfusion og småkarssygdom giver forskellige fordelinger af vævsskade.

Kar og kilde

Aterosklerotisk stenose kan give lokal trombose eller embolisering fra et plaque. Atrieflimren er en hyppig kardiel embolikilde. Svær systemisk hypoperfusion kan ramme grænsezoner mellem karterritorier.

Fordelingsmønsteret hjælper

Kortikale kileformede infarkter peger mod større arterier; små dybe læsioner mod perforantkar. Flere infarkter i forskellige territorier kan pege mod embolisk kilde, men billedet skal sammenholdes med anamnese og udredning.

Lakunært infarkt er et småkarinfarkt

Standard

En lakune er et lille dybt infarkt i et perforantkars forsyningsområde.

Hypertension og diabetes er vigtige risikofaktorer for småkarssygdom.

Anatomi før størrelse

Basalganglier, capsula interna, thalamus og pons er typiske dybe steder. Ordet lakunær handler om små dybe kar og den efterfølgende lille kavitet, ikke blot om at MR-læsionen måler under et vilkårligt antal millimeter.

Flere følger end akut parese

Udbredt småkarssygdom kan påvirke gang og kognition over tid. Et enkelt lakunært infarkt er dog ikke det samme som diagnosen vaskulær demens.

Blegt og rødt infarkt beskriver makroskopi

Standard

Blegt infarkt har ikke udtalt blødning i nekrosen; rødt infarkt er hæmoragisk transformeret.

Embolisk okklusion med efterfølgende reperfusion kan give rødt infarkt, men mekanisme kan ikke aflæses sikkert af farven alene.

Forelæsningens hovedregel

Ved vedvarende trombotisk okklusion kan vævet fremstå blegt. Når blod igen når et iskæmisk beskadiget karleje, kan erytrocytter sive ind i infarktområdet og give et rødt mønster.

Det er stadig et infarkt

Hæmoragisk transformation er blødning i iskæmisk væv og skal skelnes fra en primær intracerebral blødning. Begge kan ses som blod på billeddiagnostik, men tidsforløb og udgangspunkt er forskellige.

Morfologi

Hvad ses i vævet?

Iskæmisk væv ændrer sig over dage og uger

Standard

Tidligt ses eosinofile “røde neuroner”; derefter inflammation og makrofagoprensning.

Hjernen udvikler liquefaktionsnekrose med senere kavitet og reaktiv gliose.

Tidlige og sene tegn

Forelæsningen placerer røde neuroner inden for det første døgn, neutrofile efter cirka et til to døgn og makrofager i det efterfølgende forløb. Ødem og nekrose udvikles parallelt.

Slutresultatet

Makrofager fjerner dødt væv; et større infarkt kan efterlade en væskefyldt kavitet med gliotisk rand. Det adskiller hjernens vævsrespons fra klassisk koagulationsnekrose i mange andre organer.

Hæmoragi

Hvor ligger blodet, og hvorfor?

Intracerebral blødning ligger i parenkymet

Standard

Dyb blødning giver mistanke om hypertensiv småkarskade; lobær blødning rejser blandt andet mistanke om cerebral amyloid angiopati.

Antikoagulation, karforandringer og tumor kan også bidrage.

Dybt eller lobært?

Basalganglier, thalamus og pons er typiske steder for hypertensiv blødning. En lobær blødning hos en ældre patient kan pege mod cerebral amyloid angiopati, men også tumor, karanomalier eller behandling må overvejes.

Undgå at gøre et mønster til et facit

Lokalisationen er et spor, ikke en etiologisk bekræftelse. Klinisk historie, medicinliste, CT/MR og eventuelt karudredning afgør, hvor langt man kan gå.

SAH ligger mellem arachnoidea og pia

Standard

Blod i subaraknoidalrummet ses over hjernens overflade og i cisternae.

Ruptur af et sakkulært intrakranielt aneurisme er den klassiske årsag til spontan aneurysmal SAH.

Anatomisk placering

SAH er hverken blødning i hjerneparenkymet, mellem dura og arachnoidea eller mellem knogle og dura. Gennembrud til ventriklerne kan forekomme.

Aneurisme og alternative årsager

Sakkulære aneurismer sidder ofte ved arterielle delingssteder i circulus Willisii. Andre årsager til atraumatisk SAH findes; forelæsningens procentfordeling er ikke nødvendig for at forstå patologien.

AVM er en direkte arteriovenøs forbindelse

Standard

En arteriovenøs malformation har abnorme forbindelser mellem arterier og vener uden normalt kapillærnet.

Den kan give blødning eller epileptiske anfald; den er ikke det samme som et sakkulært aneurisme.

Kararkitekturen

Højflow gennem et kar-nidus og drænende vener giver et andet sygdomsmønster end en lokal sækformet udvidelse af en arterie. AVM kan ligge parenkymalt og give både ICH og SAH-komponenter.

Behandlingsspørgsmålet er særskilt

Beslutning om observation, embolisering, kirurgi eller strålebehandling afhænger af blødningshistorie, anatomi og behandlingsrisiko. Kursets pointe er at skelne karpatologien, ikke at ordinere én løsning.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

4 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK5 E24 · Opgave 11

Lakunært infarkt

Spørgsmål 1 af 4

Opgave 11 Hvad er et lakunært infarkt?

Et lille infarkt betinget af okklusion af små dybtliggende arterierEt makroskopisk blegt infarkt betinget af tromboseEt makroskopisk rødt infarkt betinget af emboliEt infarkt på overgangen mellem de store arteriers forsyningsområde

Kilde-ID: K5-E24-MCQ-11

Afventer faglig gennemgang.