Voksenpsykiatri · K5 · Udgave 1
Frivillighed først. Når tvang overvejes, skal hjemmel, nødvendighed og patientens rettigheder vurderes særskilt.
Kort fortalt
Psykiatriloven regulerer tvang i psykiatrien. Den centrale kliniske rækkefølge er frivillig hjælp, vurdering af lovens betingelser, mindst indgribende forsvarlige indgreb og løbende revurdering. Tvangsindlæggelse giver ikke automatisk hjemmel til enhver efterfølgende tvangsbehandling.
Ramme
Information, samtykke og frivillig hjælp er udgangspunktet.
Tvang er en undtagelse, ikke en genvej ved uenighed.
Forklar patienten, hvad der foreslås, og undersøg forståelse og mulighed for frivillig indlæggelse eller behandling. Et nej kan ikke i sig selv begrunde tvang.
Beskriv hvilke mindre indgribende muligheder der er prøvet eller konkret vurderet, og hvorfor de ikke er tilstrækkelige i den aktuelle situation.
Patienten skal være sindssyg eller i en ganske ligestillet tilstand.
Derudover kræves behandlings- eller fareindikation efter loven.
Uden indlæggelse skal udsigten til helbredelse eller væsentlig og afgørende bedring blive væsentligt forringet. Vurder og dokumentér den konkrete prognose, ikke blot diagnosen.
Der skal være nærliggende og væsentlig fare for patienten selv eller andre. Beskriv aktuelle observationer og handlinger, som underbygger vurderingen.
Forløb
Lægen uden for den psykiatriske afdeling foretager egen undersøgelse og udfærdiger erklæring.
Den modtagende psykiatriske afdeling vurderer lovgrundlaget og videre forløb.
Tvangsindlæggelse kan ikke iværksættes alene på telefonisk beskrivelse eller et tidligere journalnotat. Den erklærende læge må selv undersøge patienten og begrunde kriterierne.
Erklæring, transport, modtagelse og beslutning om fortsat frihedsberøvelse er forskellige trin. Følg lovens aktuelle formkrav og lokale arbejdsgange, især ved akut fare.
Indlæggelse, tilbageholdelse og behandling uden samtykke kræver hver sin vurdering.
Akut somatisk behandling følger ikke automatisk psykiatrilovens spor.
Spørg præcist, om sagen drejer sig om indlæggelse, fortsat tilbageholdelse, medicinsk tvangsbehandling eller et andet indgreb. Hver foranstaltning har selvstændige betingelser og beslutningskompetence.
Manglende samtykke til somatisk undersøgelse eller behandling håndteres efter de relevante regler for den situation. Psykiatrisk tvang er ikke en generel hjemmel til alle sundhedsfaglige indgreb.
Rettigheder
Indgrebet skal være nødvendigt og proportionalt.
Afslut tvang, når betingelserne ikke længere er til stede.
Tilpas kommunikation, deeskalation, miljø og frivillige tilbud til situationen. Vurder om et mindre indgreb kan nå det nødvendige mål.
Dokumentér hvorfor et indgreb blev valgt, hvor længe det varede, og om patientens tilstand ændrer behovet. Mindste middel gælder også efter beslutningen.
Information, patientrådgiver og klagemulighed er del af forløbet.
Registrering og skriftlig begrundelse gør kontrollen mulig.
Giv forståelig information om hvorfor tvang anvendes, hvad der planlægges, og hvilke rettigheder patienten har. Tilpas forklaringen til den aktuelle tilstand og gentag ved behov.
Følg gældende regler for protokol, rådgiver og klagevejledning. Patienten og pårørende skal ikke selv gætte sig til, hvordan beslutningen kan prøves.
Afventer faglig gennemgang.