Børne- og ungepsykiatri · K5 · Udgave 1

Psykose hos børn og unge

Vurder oplevelsen i barnets udviklingsniveau, og se efter tab af funktion og realitetstestning.

GPT-6 Sol · Extra High 12-20 min 1 eksamensopgave

Detaljegrad

Kort fortalt

Psykose hos børn og unge

Usædvanlige oplevelser hos børn er ikke automatisk psykose. Diagnosen kræver en udviklingssensitiv vurdering af oplevelsens karakter, overbevisningsgrad, varighed, lidelse og funktionstab. Psykotiske symptomer kan også skyldes affektiv, somatisk eller rusmiddelrelateret sygdom. Tidlig specialistvurdering og en samlet behandlingsplan er vigtig, når mistanken består.

Genkendelse

Hvad er faktisk psykotisk?

Barnets udvikling ændrer betydningen af et udsagn

Standard

Fantasivenner og magisk tænkning er ikke i sig selv psykose.

Spørg om barnet kan skelne oplevelsen fra virkeligheden og korrigere sin opfattelse.

Undersøg oplevelsen konkret

Bed barnet beskrive hvad der sker, hvornår det sker, om andre kan opleve det, og hvor sikkert barnet er på forklaringen. Spørg åbent uden at bekræfte eller afvise oplevelsen. Sprog og begreber skal tilpasses alder og udvikling.

Sammenlign med barnets niveau

Leg, fantasi, søvnrelaterede fænomener og intense indre billeder kan ligne hallucinationer i en kort beskrivelse. Ved psykose bliver realitetstestningen svækket, og oplevelsen præger ofte adfærd og funktion uden for legen.

Positive og negative symptomer beskriver forskellige tab

Standard

Hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser er positive symptomer.

Passivitet, initiativtab og social tilbagetrækning kan være negative symptomer, men har flere mulige årsager.

Se efter flere domæner

Spørg til sanseoplevelser, faste ukorrigerbare forestillinger og ændret tankegang. Beskriv også affekt, initiativ, søvn, skolegang, relationer og egenomsorg. De uspecifikke ændringer er ofte det, familien først opdager.

Undgå at kalde al tilbagetrækning negativt symptom

Depression, angst, traume, autisme, mobning og bivirkninger kan også give tilbagetrækning eller affladning. Tidsforløb og ledsagesymptomer afgør, hvilken forklaring der er mest sandsynlig.

Udredning

Sæt oplevelsen i kontekst

Funktionstab og sikkerhed giver symptomet vægt

Standard

Kortlæg ændringer i skole, søvn, relationer og daglig funktion.

Spørg direkte til selvmordstanker, selvskade og truende eller kommanderende oplevelser.

Lav en tidslinje

Sammenhold barnets egen fortælling med forældres og skolens observationer, så vidt samtykke og rammer tillader. Notér hvornår ændringer begyndte, og om de er vedvarende, episodiske eller knyttet til belastning.

Vurder akut risiko særskilt

Kommandohallucinationer, suicidale planer, svær agitation eller manglende evne til at tage vare på sig selv kræver akut klinisk vurdering. Diagnostisk usikkerhed er ikke grund til at udsætte sikkerhedsvurderingen.

Årsagen kan være somatisk, affektiv eller udviklingsmæssig

Standard

Overvej blandt andet mani, svær depression, rusmidler, traumer, autisme og neurologisk sygdom.

Akut eller fluktuerende debut øger behovet for somatisk vurdering.

Find det, der ændrer håndteringen

Spørg til medicin, rusmidler, feber, kramper, hovedpine, neurologiske udfald og bevidsthedspåvirkning. Encefalitis og andre organiske årsager skal overvejes ved atypisk eller akut forløb.

Skeln fra affektiv psykose

Undersøg om psykotiske symptomer optræder sammen med udtalt depression eller mani. Spørg til episoder med markant mindre søvnbehov, talepres eller løftet/irritabelt stemningsleje og til depressive kernesymptomer.

Udredningen kombinerer samtale, observation og somatik

Standard

Tal med barnet og indhent udviklings- og funktionshistorie.

Foretag somatisk undersøgelse og målret prøver efter fund og mistanke.

Strukturér uden at miste fortællingen

Et udviklingstilpasset diagnostisk interview kan støtte afdækningen, men erstatter ikke barnets beskrivelse og observation over tid. Beskriv symptomernes hyppighed, varighed, intensitet og betydning for funktion.

Undersøg kroppen

Somatisk og neurologisk undersøgelse, medicingennemgang og relevante prøver er nødvendige for at finde behandlingskrævende årsager og for at kunne planlægge sikker behandling.

Forløb

Behandling og ny vurdering

Behandling er mere end dæmpning af positive symptomer

Standard

Ved vedvarende psykose skal børne- og ungdomspsykiatrien tidligt indgå.

Antipsykotika kan hjælpe på positive symptomer, men kræver fælles plan og bivirkningskontrol.

Læg en samlet plan

Planen omfatter familie, skole og psykologisk støtte efter behov samt behandling af eventuel somatisk eller affektiv årsag. Medicinvalg og opstart ved første psykose bør ske i specialistregi med barnet og familien inddraget.

Følg effekt og byrde

Aftal mål for symptomer og funktion, og registrér vægt, metabolisk risiko og motoriske eller andre bivirkninger efter gældende plan. Manglende bedring skal føre til ny vurdering af diagnose, eksponering og behandlingsmål.

Revurdér hypotesen, når forløbet bliver tydeligere

Standard

Dokumentér symptomer, funktion, risiko og effekt over tid.

Undgå at låse en tidlig usikker vurdering til en livslang diagnose.

Følg tidsforløbet

Nogle unge har forbigående eller andre former for psykose end skizofreni. Gentagen vurdering af stemningsleje, rusmidler, somatik og funktionsudvikling er en del af god diagnostik.

Hold hjælpen sammen

En tydelig ansvarlig behandler, aftaler med familie og skole samt en kriseplan mindsker risikoen for tab i overgange mellem akutmodtagelse, ambulatorium og hverdag.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

1 opgave i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK5 F23 · Opgave 38

Negative symptomer

Spørgsmål 1 af 1

En 17-årig dreng har skizofreni. Han har mange negative symptomer. Hvad betegner negative symptomer? Der skal kun væges ét af nedenstående udsagn.

Negative symptomer betegner, at man er negativ fx mere vred og irritabelNegative symptomer betegner, at en blodprøveundersøgelse er negativ dvs. normalNegative symptomer betegner, at man ikke har fysiske symptomer på somatisk lidelseNegative symptomer betegner, at man har skyldfølelse og selvbebrejdelserNegative symptomer betegner, at man har en reduktion eller et tab af normal funktion fx er passiv og initiativløs

Kilde-ID: K5-F23-MCQ-38

Afventer faglig gennemgang.