Børne- og ungepsykiatri · K5 · Udgave 1

Selvskadende adfærd

Forstå handlingens funktion, vurder sikkerheden og tilbyd hjælp uden skam.

GPT-6 Sol · Extra High 12-18 min

Detaljegrad

Kort fortalt

Selvskadende adfærd

Selvskade hos børn og unge skal vurderes konkret: hvad skete der, hvad var hensigten, og hvad hjalp handlingen med i øjeblikket? Selvskade uden suicidal hensigt er ikke det samme som et selvmordsforsøg, men suicidalitet skal undersøges hver gang. Somatisk hjælp, psykosocial vurdering, familie og opfølgning indgår efter behov.

Forstå

Hvad skete der og hvorfor?

Beskriv handlingen før du tolker hensigten

Standard

Selvskade kan forekomme uden ønske om at dø.

Den skelnen fjerner ikke behovet for at spørge om selvmordstanker.

Spørg neutralt

Afklar form, hyppighed, udvikling og situation uden at fokusere på grafiske detaljer. Spørg hvad den unge håbede ville ske, og om hensigten har ændret sig over tid.

Undgå etiketter som forklaring

At kalde handlingen opmærksomhedssøgende eller et misbrugsmønster kan skjule belastning og hæmme hjælpsøgning. Beskriv i stedet funktion og risiko.

Selvskade kan regulere en svær indre tilstand

Standard

Spørg hvad der skete før, under og efter.

Funktionen kan være at dæmpe affekt, bryde følelsesløshed eller udtrykke nød.

Kortlæg kæden

Undersøg udløsere, tanker, kropslig uro, handlingens umiddelbare effekt og dens senere konsekvenser. Det viser, hvad en alternativ strategi faktisk skal kunne hjælpe med.

Lad den unge korrigere din hypotese

De samme ydre handlinger kan have forskellige funktioner for forskellige personer. Spørg, i stedet for at tilskrive én standardmotivation.

Vurder

Sikkerhed og kontekst

Vurder suicidalitet selv ved ikke-suicidal selvskade

Standard

Spørg direkte om dødsønske, tanker, intention, forberedelse og tidligere forsøg.

Aktuel fare og somatisk skade vurderes hver for sig.

Se på forandringen

Er handlingerne blevet hyppigere, sværere eller mindre kontrollerbare? Er der ny håbløshed, rus, psykose eller planer om selvmord? Vurder sikkerhed ud fra nutiden.

Brug ikke en skala som adgangsbillet

Risikoskalaer kan ikke sikkert forudsige selvmord eller alene afgøre, hvem der får hjælp. En klinisk, psykosocial vurdering skal lede beslutningen.

Se relationer, skole og digitale miljøer

Standard

Spørg til belastning, mobning, familieforhold, traumer og online fællesskaber.

Nære relationer kan både belaste og beskytte.

Kortlæg hverdagen

Undersøg hvad der fungerer i skole, fritid og hjem, og hvem den unge kan søge hjælp hos. Sociale medier kan både give støtte og forstærke sammenligning eller eksponering; vurder den konkrete brug.

Inddrag omsorgspersoner klogt

Aftal hvordan familien kan støtte uden skyld og overvågning som eneste svar. Ved bekymring for trivsel eller omsorg vurderes underretningspligt efter gældende regler.

Hjælp

Fra akut kontakt til forløb

Behandl skaden og lav en sikker overgang

Standard

Somatisk vurdering og relevant behandling kommer først ved skade.

Aftal hvem der tager ansvar efter den akutte kontakt.

Giv respektfuld akut hjælp

Vurdér skade og behov for behandling uden at lade vurderingen af hensigt forsinke somatisk hjælp. Sørg dernæst for psykosocial vurdering og plan efter aktuel risiko.

Aftal næste kontakt

Gør det tydeligt for den unge og familien, hvem de kontakter ved forværring, hvornår næste samtale er, og hvordan vigtige oplysninger overleveres.

Behandling retter sig mod funktion og belastning

Standard

Vælg indsats efter sværhedsgrad, mønster og samtidige vanskeligheder.

Øv alternative strategier og følg både selvskade og funktion.

Lav konkrete mål

Arbejd med følelsesregulering, kommunikation og belastende situationer. Ved gentagen selvskade kan struktureret psykologisk behandling være relevant; familien inddrages efter behov.

Følg udviklingen

Vurder ikke kun om handlingerne ophører, men også søvn, skole, relationer, depression og evnen til at søge hjælp før en krise.

Afventer faglig gennemgang.