Voksenpsykiatri · K5 · Udgave 1

Skizofreni

Beskriv psykopatologien præcist. Skeln psykose fra skizofreni, og vurder symptomerne i deres forløb og kontekst.

GPT-6 Sol · Extra High 12-20 min 2 eksamensopgaver

Detaljegrad

Kort fortalt

Skizofreni

Skizofreni er et heterogent syndrom med psykotiske, negative, desorganiserede og kognitive symptomer samt ændret selvoplevelse. Hallucinationer eller vrangforestillinger alene er ikke diagnosen. En klinisk vurdering kræver tidsforløb, funktion, affektive symptomer, rusmidler og mulige somatiske årsager.

Symptombillede

Mere end psykose

Et syndrom med flere symptomdimensioner

Standard

Skizofreni er ikke lig med stemmehøring: vurder psykose, negative symptomer, desorganisering, kognition og funktion samlet.

Den enkelte patients symptomer og forløb kan ændre sig betydeligt.

Del billedet op

Psykotiske symptomer omfatter især vrangforestillinger, hallucinationer og påvirkningsoplevelser. Negative symptomer handler bl.a. om initiativ, affekt og tale. Desorganisering kan ses i tale eller adfærd; opmærksomhed og planlægning kan også være påvirket.

Saml det igen

Notér debut, varighed, variation og konsekvens for skole, arbejde, relationer og egenomsorg. Ét symptom beskriver ikke hele sygdomsbilledet og afgør ikke prognosen.

Negative symptomer kræver differentialdiagnostik

Standard

Aftrappet følelsesudtryk, sprogfattigdom og initiativløshed kan være vigtige fund.

Social tilbagetrækning er ikke automatisk et primært negativt symptom.

Beskriv hvad der er ændret

Spørg til lyst, drive, tale, kontakt og daglig funktion. Skeln mellem det, patienten ikke oplever eller gør, og det, der kan skyldes depression, angst, psykose, rusmidler, sedation eller sociale forhold.

Undgå at kalde alle fund det samme

Affektaffladning er et observeret reduceret udtryk; anhedoni er nedsat evne til at opleve glæde. De kan sameksistere, men er ikke synonymer.

Formelle tankeforstyrrelser ses i sprogets form

Standard

Vurder sammenhæng, associationsgang og forståelighed i talen; ikke kun om indholdet lyder usædvanligt.

Svær tankeforstyrrelse og katatoni kræver særlig opmærksomhed, men ses ikke hos alle.

Form kontra indhold

Springende eller usammenhængende tale er en formel forstyrrelse. En fast overbevisning om overvågning er derimod et muligt vrangforestillingsindhold, også når talen ellers er sammenhængende.

Se også på motorik og adfærd

Katatoni kan vise sig som stupor, fastholdt stilling eller udtalt motorisk uro. Et sådant billede skal vurderes akut og bredt; katatoni er ikke forbeholdt skizofreni.

Psykopatologi

Det patienten oplever og det du observerer

Vrangforestillinger: overbevisning, betydning og realitetstestning

Standard

Undersøg hvor fast en overbevisning er, hvordan den opstod, og om patienten kan overveje alternativer.

Forfølgelses-, selvhenførings- og påvirkningsindhold forekommer, men er ikke specifikt for skizofreni.

Spørg neutralt og konkret

Hvad har patienten bemærket? Hvad betyder det for vedkommende? Hvor sikker er personen, og kan andre forklaringer overvejes? Undersøg belastning og handlinger, som følger af overbevisningen.

Skeln indhold fra diagnose

En vrangforestilling kan være persekutorisk, grandios, somatisk eller depressiv. Indholdet alene afgør ikke, om der er tale om skizofreni, affektiv psykose, rusmiddeludløst psykose eller en anden tilstand.

Hallucinationer findes i flere sansemodaliteter

Standard

Stemmehøring kan være relevant, men er ikke i sig selv specifik for skizofreni.

Beskriv modalitet, hyppighed, karakter, indsigt og konsekvens.

Karakterisér oplevelsen

Spørg om patienten hører, ser eller føler noget, andre ikke registrerer; om oplevelsen virker ydre eller indre, og om den optræder i vågen tilstand. Spørg også om stemmernes indhold og om patienten føler sig presset til at handle.

Hold differentialerne åbne

Hallucinationer kan ses ved andre psykiske lidelser, delirium, neurologisk eller somatisk sygdom og rusmiddelpåvirkning. Tredjepersons kommenterende eller diskuterende stemmer er et klassisk begreb fra materialet, ikke et diagnostisk facit alene.

Subjektive ændringer i selvoplevelse

Standard

Patienten kan beskrive ændret oplevelse af egne tanker, krop eller omverden før tydelig psykose.

Sådanne oplevelser skal udforskes, men er ikke alene en diagnose.

Lyt efter oplevelsens struktur

Perplexitet, ændret selvfornemmelse, tankeforstyrrelser og kropslige fornemmelser kan indgå. Spørg, om oplevelsen er ny, vedvarende, skræmmende og koblet til ændret funktion eller andre symptomer.

Skeln fra fuldt udviklet vrangforestilling

At verden føles fremmed er ikke det samme som en fast overbevisning om, at andre styrer ens tanker. Den gradvise overgang og patientens egen fortolkning er diagnostisk vigtig.

Klinisk vurdering

Forløb, differentialer og klassifikation

Prodromale tegn er uspecifikke

Standard

Søvnændring, social tilbagetrækning, angst og funktionsfald kan gå forud for psykose.

De samme fund er almindelige ved mange andre tilstande; følg udviklingen.

Lav en tidslinje

Kortlæg tidligere funktion, første ændring, eventuelle attenuerede psykosesymptomer og tidspunktet for tydelig realitetsbrist. Indhent om muligt pårørendes observationer med patientens samtykke.

Reagér på mistanke uden at overdiagnosticere

Tiltagende funktionsfald sammen med mistro, usædvanlige sanseoplevelser eller begyndende vrangforestillinger taler for specialiseret vurdering. Uspecifikke prodromtegn må ikke alene blive til en skizofrenidiagnose.

Psykose er et fund; skizofreni er en diagnostisk konklusion

Standard

Vurder varighed og symptomkombination sammen med affektive episoder, rusmidler, medicin og somatiske årsager.

Undersøg sikkerhed, belastning og funktion samtidig med diagnosen.

Arbejd systematisk

Beskriv aktuelle psykotiske og negative symptomer, debut og varighed. Spørg til mani/depression, alkohol og andre stoffer, ordineret medicin, neurologiske eller somatiske tegn og tidligere episoder. Vurder selvmordsrisiko og egenomsorg efter den konkrete situation.

Brug kriterierne i deres rette kontekst

ICD-10 beskriver mindst én måneds varighed og bestemte symptomkombinationer efter udelukkelse af primær affektiv eller organisk årsag. Kontrollér altid den klassifikation og lokale praksis, der gælder i den aktuelle kliniske vurdering.

Ældre undertyper er historiske beskrivelser

Standard

Paranoid, hebefren og kataton skizofreni forekommer i det ældre ICD-10-materiale.

Beskriv aktuelt dominerende symptomer og forløb frem for at slutte prognose ud fra en undertype.

Læs ældre journaler præcist

"Paranoid" peger historisk på dominerende vrangforestillinger/hallucinationer, "hebefren" på desorganisering og "kataton" på motoriske symptomer. Betegnelserne siger ikke alt om patientens aktuelle symptomprofil.

Prognosen er individuel

Forløb kan være episodiske, vedvarende eller præget af bedring. Prognose- og debutalderudsagn fra ældre beskrivelser bør ikke anvendes som individuelle forudsigelser.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

2 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK5 E23 · Opgave 12

Prognose ved tidlig debut

Spørgsmål 1 af 2

Når skizofreni debuterer hos en patient yngre end 20 år, og man ønsker at udtale sig om hvilket sygdomsforløb man kan forvente, gør følgende sig gældende:

Sygdomsforløbet forventes præget af en stigende intensitet af alle symptomer.Især grundsymptomerne kan forvente at svinde ind i årenes løb.Det er vanskeligt at give en sikker prognose for udviklingen i årene fremover.Ca. 75% af patienterne vil få et meget alvorligt forløb helt uden perioder med bedring i symptomerne.Ca. 75% af patienterne vil få et meget mildt forløb med kun få sygdomsepisoder.

Kilde-ID: K5-E23-PSYK-MCQ-12

Afventer faglig gennemgang.