Børne- og ungepsykiatri · K5 · Udgave 1

Tidlig psykopatologi og tilknytningsforstyrrelser

Forstå barnet gennem udvikling, regulering og relation, før du sætter en diagnose på adfærden.

GPT-6 Sol · Extra High 15-24 min 2 eksamensopgaver

Detaljegrad

Kort fortalt

Tidlig psykopatologi og tilknytningsforstyrrelser

I de første leveår udvikles regulering, kommunikation og tilknytning i samspil mellem barnets forudsætninger og omsorgsmiljøet. Søvn-, spise- eller kontaktvanskeligheder kræver både somatisk og relationel vurdering. Et utrygt eller desorganiseret tilknytningsmønster er ikke det samme som en klinisk tilknytningsforstyrrelse. Diagnostik kræver udviklingshistorie, observation og vurdering af omsorg, funktion og differentialdiagnoser.

0-3 år

Regulering og relation

Tidlig udvikling skabes i et gensidigt samspil

Standard

Barnet bidrager med signaler; omsorgspersonen tolker og svarer.

Biologi, erfaringer og miljø påvirker hinanden fra starten.

Se begge parter

Spædbarnet kommunikerer med blik, lyde, bevægelser og gråd, længe før det har sprog. Omsorgspersonens tilgængelighed og afstemning hjælper barnet med at regulere arousal og følelser. Barnets temperament og sygdom kan også påvirke relationen.

Undgå én årsagsforklaring

En vanskelighed kan ikke uden videre placeres i barnet eller i forælderen. Beskriv hvad barnet gør, hvad omsorgspersonen gør, og hvad der sker imellem dem, på tværs af situationer.

Søvn, spisning og gråd er signaler, ikke diagnoser alene

Standard

Vedvarende reguleringsvanskeligheder kan belaste både barn og familie.

Undersøg vækst, smerter, sygdom og omsorgssituation samtidig.

Beskriv problemet konkret

Spørg hvor ofte og hvornår barnet vågner, græder eller afviser mad, og hvordan det kan trøstes. Vurder trivsel, ernæring, udvikling og familiens belastning. Normal variation er stor; alvorlighed bestemmes af mønster og konsekvens.

Lav en todelt vurdering

Somatiske årsager, sanseproblemer eller smerter må ikke overses. Observer også samspillet omkring søvn, mad og beroligelse; vanskeligheder kan både påvirke og forstærkes af relationelle belastninger.

Tilknytning

Mønster er ikke diagnose

Tilknytningsadfærd søger beskyttende nærhed

Standard

Ved utryghed søger barnet en kendt omsorgsperson.

En tryg base gør det muligt at udforske og vende tilbage for trøst.

Tænk i situationer

Observer hvordan barnet søger kontakt ved adskillelse, fare eller stress, og hvordan det reagerer ved genforening. Tilknytning er et følelsesmæssigt bånd til én eller flere nære omsorgspersoner, ikke blot graden af social udadvendthed.

Se den gensidige regulering

Omsorgspersonens følsomhed, beskyttelse og tilgængelighed spiller sammen med barnets temperament og signaler. Et barn kan have forskellige relationer til forskellige voksne.

Utryg tilknytning er ikke en tilknytningsforstyrrelse

Standard

Tryg, undgående, ambivalent og desorganiseret beskriver observerede mønstre.

En klinisk tilknytningsforstyrrelse kræver særskilte diagnostiske kriterier og kontekst.

Hold niveauerne adskilt

Et tilknytningsmønster beskriver, hvordan barnet organiserer nærhed og udforskning i en relation. Det kan være utrygt uden at være en psykiatrisk lidelse. Desorganisering er en risikomarkør, ikke i sig selv en diagnose.

Undersøg omsorgshistorien

Ved mistanke om reaktiv eller uhæmmet tilknytningsforstyrrelse afdækkes alvorligt utilstrækkelig omsorg, gentagne brud og barnets kontaktadfærd over tid. En kort observation eller en generel antagelse om forældre er utilstrækkelig.

Reaktiv og uhæmmet kontaktform ser forskellige ud

Standard

Reaktiv tilknytningsforstyrrelse er præget af hæmmet trøstsøgning og kontakt.

Uhæmmet kontaktform indebærer ukritisk nærhed til fremmede.

Genkend retningen

Ved reaktiv tilknytningsforstyrrelse søger eller modtager barnet begrænset trøst hos kendte voksne og kan fremstå vagtsomt eller tilbagetrukket. Ved uhæmmet kontaktform mangler den forventede selektivitet over for fremmede.

Diagnosen kræver mere

Begge mønstre skal vurderes i udviklingsmæssig og omsorgsmæssig kontekst. Autisme, sprogvanskeligheder, intellektuel udviklingsforstyrrelse og andre psykiske tilstande kan forklare eller komplicere kontaktadfærden.

Vurdering

Undersøg barnet og konteksten

Vurdering af små børn kræver flere datakilder

Standard

Brug udviklingshistorie, somatisk vurdering og observation af barn og samspil.

Afdæk miljø, omsorg, belastning og sikkerhed uden at miste barnets eget perspektiv.

Lav en bred formulering

Beskriv motorik, sprog, social kontakt, regulering og fysisk helbred samt forældre-barn-samspil og belastninger. Observation i hjem eller dagtilbud kan supplere konsultationen, når det er relevant.

Skeln mulige forklaringer

Ved manglende kontakt eller trøstsøgning overvejes autismespektrum, hørelse, udviklingsforsinkelse, depression og omsorgssvigt. Mistanke om alvorligt omsorgssvigt kræver relevant beskyttende handling efter gældende rammer.

Indsats rettes mod behov og relation, ikke kun etiketten

Standard

Støt stabil, sensitiv omsorg og behandl eventuel somatisk eller psykisk komorbiditet.

Følg barnets udvikling og sikkerhed over tid.

Gør støtte konkret

Aftal hjælp til søvn, spisning eller regulering, støtte til omsorgspersonerne og en plan for opfølgning. Inddrag dagtilbud og relevante fagpersoner med klare roller; indsatsen afhænger af, hvad der faktisk belaster barnet.

Behandl samtidige problemer særskilt

Autisme, sprogvanskeligheder, traumer og andre lidelser kan kræve egen udredning og støtte. Tilknytningsvanskeligheder erstatter ikke disse vurderinger.

MCQouture

Opgaver fra MCQ

2 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.

Fra MCQK5 F26 · Opgave 56

Tilknytningsadfærd

Spørgsmål 1 af 2

Opgave 56 Hvad er tilknytningsadfærd?

Adfærd hvor barnet viser hvilke omsorgsperson barnet foretrækker (f.eks. mor, far eller bedsteforældre)Adfærd hos barnet der sikrer det nærhed til omsorgspersonen ved angst eller utryghedAdfærd der viser hvilke interesser barnet har, f.eks. i forhold til legetøj det er optaget afBarnet er trygt ved alle rare menneskerBarnet er mere trygt ved moderen end ved faderen

Kilde-ID: K5-F26-MCQ-56

Afventer faglig gennemgang.