Neurologi · K5 · Udgave 2
Fra pludseligt udfald til billeddiagnostik, akut behandling og årsagsrettet forebyggelse.
Test førstKort fortalt
Mistænk apopleksi ved pludseligt opståede fokale udfald. Fastslå sidste tidspunkt uden symptomer, vurder sværhedsgrad og få akut billeddiagnostik. Blødning, iskæmi og mimics kan ikke sikkert skilles ad på symptomer alene.
Genkendelse
Pludselige fokale udfald er apopleksi, indtil andet er afklaret. CT skelner akut blødning fra iskæmisk spor.
Iskæmisk infarkt skyldes afbrudt blodforsyning; intracerebral blødning er blod i parenkymet. Klinikken overlapper, så antitrombotisk eller reperfusionsrettet behandling kræver akut afklaring.
Forbigående fokale udfald kan varsle infarkt. At symptomerne er væk ved undersøgelsen afslutter ikke udredningen.
Afasi peger mod dominant cortex, neglect mod ikke-dominant cortex; et rent motorisk eller sensorisk syndrom kan være subkortikalt.
Afasi, blikdeviation, hemianopsi og neglect hjælper med at genkende et større hemisfæresyndrom. Side og udfaldsmønster giver en arbejdshypotese før karfremstilling.
Små dybe infarkter kan give ren hemiparese eller hemisensorisk påvirkning uden afasi eller neglect. Det er en lokaliserende ledetråd, ikke et bevis for småkarsætiologi.
Hypoglykæmi, postiktal parese og migræneaura er hyppige forklaringer, der kan ligne stroke.
Blodsukker måles tidligt. Spørg efter anfald, hovedpine, traume, infektion og tidligere lignende episoder uden at forsinke den akutte stroke-vurdering.
Kramper ved debut eller en tidligere migrænefortælling udelukker ikke samtidig infarkt. Fund, tidsforløb og billeddiagnostik må ses samlet.
Akut fase
Sidst set rask, fokuseret neurologi, glukose og akut hjerne-/karbilleddiagnostik før behandlingsvalg.
Dokumentér sidste sikre tidspunkt uden symptomer, ikke blot hvornår patienten blev fundet. Ved wake-up stroke er tidspunktet ukendt og kræver særlig billeddiagnostisk selektion.
Akut CT afklarer især blødning; CT-angiografi kan vise en behandlingsrelevant storkarokklusion. NIHSS beskriver sværhedsgrad, men erstatter ikke hele undersøgelsen.
Trombolyse og trombektomi retter sig mod udvalgt iskæmisk apopleksi; jo hurtigere vurdering, desto bedre mulighed.
Intravenøs trombolyse kan være relevant ved behandlingskrævende iskæmisk udfald uden blødning og kontraindikationer. Trombektomi kræver en tilgængelig storkarokklusion og relevant klinisk-billeddiagnostisk selektion.
Forelæsningen omtaler klassisk tidlig trombolyse og trombektomi hos udvalgte patienter op til et senere tidsvindue. Beslutningen afhænger også af vævsstatus, sværhedsgrad og lokale protokoller.
Faldende bevidsthed, nye pupildifferencer eller tiltagende neurologiske udfald kræver akut revurdering.
Ødem efter et stort infarkt kan give malign massevirkning. Fald i bevidsthedsniveau og stigende tryktegn kræver ny vurdering og eventuelt neurokirurgisk kontakt.
En lille plads i bagre skallegrop gør tiltagende hævelse farlig. Ny hovedpine, opkastning, bevidsthedspåvirkning eller hjernestammetegn må ikke afvente rutinekontrol.
Efter infarktet
Undersøg store kar, hjerterytme og vaskulære risici; årsagen afgør den sekundære profylakse.
Karangiografi eller ultralyd kan afdække symptomgivende stenose. EKG og rytmemonitorering søger atrieflimren; ekkokardiografi bruges, når en kardiel embolikilde er plausibel.
Hos yngre eller ved usædvanligt mønster udvides differentialdiagnoserne, eksempelvis dissektion eller andre embolikilder. En enkelt normal rytmestrimmel udelukker ikke paroksystisk atrieflimren.
Non-kardioembolisk infarkt, atrieflimren og symptomgivende carotisstenose har forskellige forebyggende spor.
Trombocythæmning er typisk ved non-kardioembolisk infarkt; atrieflimren leder mod antikoagulation, når tidspunkt og blødningsrisiko er vurderet. Symptomgivende carotisstenose kan kræve hurtig karkirurgisk vurdering.
Blodtryk, lipider, diabetes, rygning og fysisk aktivitet håndteres systematisk uanset det specifikke antitrombotiske valg.
MCQouture
10 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.
Kilde-ID: K5-E24-MCQ-11
Afventer faglig gennemgang.