Iskæmisk infarkt
Et kar okkluderes, og det forsynede væv bliver iskæmisk. Store kar, kardiel emboli og småkarsygdom er centrale mekanismer.
Kort fortalt
Tid er hjerne
Apopleksi skal genkendes som et pludseligt fokalt neurologisk udfald. Første opgave er at fastslå sidste tidspunkt uden symptomer, vurdere sværhedsgraden og hurtigt afklare blødning, infarkt eller en stroke-mimic, så muligheden for reperfusionsbehandling ikke går tabt.
Intracerebral blødning
Blødning i hjerneparenkymet kan klinisk ligne et infarkt. Akut CT er afgørende for at skelne de to.
Subaraknoidalblødning
Præsenterer sig ofte anderledes end det fokale infarkt, men hører med i den akutte cerebrovaskulære tænkning.
TIA
Fokale neurologiske udfald, der går i remission, er stadig et alarmsignal og kræver akut vurdering og årsagsudredning.
Lokalisation
Læs mønstret i udfaldene
Kortikale tegn hjælper med at skelne hemisfæreinfarkter fra de mere rene lakunære syndromer.
Subkortikalt eller lakunært
Små dybe infarkter giver ofte et mere rent motorisk eller sensorisk syndrom uden tydelige kortikale tegn.
- Hemiparese
- Hemisensorisk udfald
- Dysartri
- Ingen afasi eller neglect
Dominant hemisfære
Et kortikalt infarkt i den sprogdominante hemisfære kombinerer ofte kontralaterale udfald med sprog- eller regneforstyrrelse.
- Afasi
- Akalkuli
- Højre-venstre-konfusion
- Kontralateral parese
Ikke-dominant hemisfære
Her kan rumlig opmærksomhed og sygdomserkendelse være mere påvirket end sproget.
- Neglect
- Apraksi
- Anosognosi
- Kontralaterale udfald
Glem ikke cerebellum
Svimmelhed, ataksi, dysartri og øjenmotoriske fund kan pege bagud i kredsløbet. Et cerebellart infarkt kan give farlig hævelse og kræver tæt observation ved forværring.
Akut vurdering
Fire beslutninger uden spildtid
Forløbet skal både bekræfte mistanken, udelukke blødning og holde reperfusionsmuligheden åben.
- 1
Fastslå debuttidspunktet
Notér hvornår patienten sidst med sikkerhed var uden symptomer. Ved wake-up stroke er dette sengetidspunktet, indtil billeddiagnostik viser andet.
- 2
Kortlæg udfaldene
Den fokuserede neurologiske undersøgelse og NIHSS beskriver sværhedsgrad og hjælper med at genkende et muligt storkarssyndrom.
- 3
Skann straks
CT cerebrum udelukker hurtigt blødning, mens karfremstilling leder efter okklusion. MR kan hos udvalgte wake-up-patienter estimere infarktalderen.
- 4
Vælg det akutte spor
Når blødning, infarkt og mimic er vurderet, tages der hurtigt stilling til trombolyse, trombektomi eller anden akut behandling.
Stroke-mimics
Efterlignere, der skal være med i tempoet
- Hypoglykæmi
- Epileptisk anfald og postiktal parese
- Migræne med aura
- Tumor cerebri
- Subduralt hæmatom eller traume
- Neuroinfektion
- Hyponatriæmi
- Funktionelle neurologiske symptomer
op til 4,5 timer
Intravenøs trombolyse
Kan tilbydes udvalgte patienter med betydende iskæmisk apopleksi, når blødning og kontraindikationer er udelukket. Gevinsten falder med tiden.
op til 24 timer hos udvalgte
Mekanisk trombektomi
Er relevant ved okklusion af et stort kar. I det sene tidsvindue kræves billeddiagnostisk og klinisk selektion.
Akut forværring
Tænk ødem og truende herniering
- Faldende bevidsthedsniveau
- Ny anisokori
- Klinisk forværring efter stort mediainfarkt
- Tiltagende symptomer ved cerebellart infarkt
Ætiologi
Find mekanismen bag infarktet
Udredningen er ikke færdig, når infarktet er fundet. Årsagen afgør, hvordan det næste forebygges.
Store arterier
Aterosklerose i ekstra- eller intrakranielle kar kan give lokal trombose eller arterie-til-arterie-emboli.
- CT-angiografi eller MR-angiografi
- Duplex af halskar
- Vurdering af symptomgivende carotisstenose
Kardiel emboli
Atrieflimren og anden strukturel hjertesygdom er vigtige embolikilder, fordi fundet ændrer den forebyggende behandling.
- EKG og telemetri
- Forlænget rytmemonitorering
- TTE eller TEE hos relevante patienter
Små kar og øvrige årsager
Småkarsygdom hænger tæt sammen med vaskulære risikofaktorer. Hos yngre eller ved atypiske fund udvides søgningen.
- Blodtryk, HbA1c og lipider
- Dissektion og PFO hos udvalgte
- Systemisk sygdom eller vaskulitis ved mistanke
Sekundær profylakse
Behandl årsagen, ikke bare hændelsen
Antitrombotisk behandling, karkirurgi og risikofaktorer vælges ud fra den sandsynlige mekanisme.
Non-kardioembolisk infarkt
Trombocythæmning er grundsporet. Forelæsningen gennemgår kortvarig dobbelt trombocythæmning ved højrisiko-TIA eller minor stroke og derefter monoterapi.
Atrieflimren
Ved kardioembolisk apopleksi er antikoagulation det centrale forebyggende spor. Opstartstidspunktet afpasses efter infarktets størrelse og blødningsrisiko.
Carotisstenose
En symptomgivende stenose kan kræve hurtig karkirurgisk vurdering ud over medicinsk sekundær profylakse.
Vaskulære risikofaktorer
Blodtryk, lipider, diabetes, rygning, kost og fysisk aktivitet behandles systematisk som en del af den samlede forebyggelse.
Behandlingsafsnittene gengiver forelæsningens faglige spor og er ikke en klinisk instruks. Aktuelle tidsvinduer, kontraindikationer og præparatvalg skal altid kontrolleres i gældende nNBV.
Eksamensspor
Opgaver fra MCQ
Alle opgaverne tages direkte på siden i én session. De er tydeligt mærket med eksamenssæt og ID fra MCQ-banken.
Fra MCQK5 E24 · Opgave 11
Lakunært infarktSpørgsmål 1 af 10
Opgave 11 Hvad er et lakunært infarkt?
Kilde-ID: K5-E24-MCQ-11