Neurologi · K5 · Udgave 2
Afklar det farlige først, genkend hovedpinetypen og vælg en behandling, der ikke skaber nye problemer.
Test førstKort fortalt
Hovedpine vurderes ud fra debut, forløb og ledsagefund før den klassificeres. Røde flag styrer akut udredning; ved et kendt primært mønster hjælper dagbog, kalender og gennemgang af medicinforbrug med at vælge behandling.
Vurdering
Spørg først: Hvor hurtigt kom hovedpinen, og er dette patientens vanlige mønster?
Pludselig maksimal smerte, ny hurtigt progredierende hovedpine og et stabilt tilbagevendende anfaldsmønster er forskellige problemstillinger. Varighed og frekvens beskrives, før man vælger en primær hovedpinediagnose.
En patient kan have både migræne og spændingshovedpine eller medicinoverforbrug oveni. Spørg om hver anfaldstype separat.
Tordenskraldsdebut, fokale udfald, feber, ny hovedpine sent i livet eller markant mønsterskift kræver målrettet vurdering.
Undersøg neurologiske fund, almen tilstand, bevidsthed og relevante dispositioner. Akut CT og videre udredning vælges efter mistanke om blødning, infektion, vaskulær eller anden sekundær årsag.
Ensidig orbital smerte med autonome symptomer kan ligne øjensygdom. Vurder øjet og synet, når præsentationen er atypisk eller der er mistanke om akut glaukom.
Dagbogen hjælper med typen; kalenderen viser hyppighed, medicindage og behandlingseffekt.
En detaljeret dagbog beskriver udvalgte anfald og hjælper ved diagnostisk tvivl. Kalenderen tæller hovedpine- og medicindage over tid og bruges til at vurdere belastning og effekt af profylakse.
Mønstre
Migræne er anfaldsvis og ofte ledsaget af kvalme eller lys- og lydfølsomhed. Aura er et gradvist udviklende, forbigående neurologisk fænomen.
Moderate til svære anfald forværres ofte af aktivitet. Ensidighed og pulseren kan støtte diagnosen, men behøver ikke begge være til stede.
Typisk aura udvikler sig gradvist og kan skifte mellem visuelle, sensoriske og sproglige symptomer. Et pludseligt vedvarende udfald eller ny atypisk aura skal ikke rutinemæssigt kaldes migræne.
Ofte bilateral, trykkende hovedpine uden migrænens typiske forværring ved aktivitet.
Beskriv smertekarakter, varighed, kvalme, lys- og lydfølsomhed og aktivitetsændring. Det hjælper især, når samme patient også har migræne.
Ved hyppig eller kronisk hovedpine vurderes medicinforbrug og forebyggende tiltag. Gentagen akut analgetika kan selv vedligeholde problemet.
Meget svære, ensidige anfald omkring øjet med ipsilaterale autonome symptomer og ofte motorisk uro.
Anfaldene er kortere end typiske migræneanfald, kan komme flere gange i døgnet og optræder ofte i perioder. Patienten er ofte rastløs snarere end sengeliggende.
Forelæsningen beskriver ilt og hurtigtvirkende sumatriptan til anfald og verapamil som et forebyggende spor, der kræver relevant monitorering.
Behandling
Hyppig brug af akutmedicin kan fastholde en næsten daglig hovedpine og sløre den oprindelige type.
Forelæsningen bruger grænserne mindst 15 dage om måneden for simple analgetika og mindst 10 for triptaner, ergotaminer eller opioider, typisk gennem over tre måneder. Vurder også kombinationer og det samlede mønster.
Forklar at hovedpinen kan forværres kortvarigt ved ophør, og planlæg opfølgning samt behandling af den underliggende hovedpinesygdom.
Akutmedicin behandler anfaldet; profylakse reducerer fremtidige anfald. Valget afhænger af type, frekvens og funktionspåvirkning.
Migræne kan behandles med simple analgetika eller triptan afhængigt af anfald og patient; spændingshovedpine med begrænset brug af simple analgetika. Opioider bør ikke være et rutinespor for primær hovedpine.
Hyppige eller invaliderende migræneanfald og utilstrækkelig akut effekt taler for profylakse. Vurder effekt med kalender og funktionsmål, ikke efter ét enkelt anfald.
MCQouture
9 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.
Kilde-ID: K5-F24-MCQ-04
Afventer faglig gennemgang.