Hovedpinedagbog
Et kvalitativt værktøj til at beskrive anfald, ledsagesymptomer og mulige udløsende faktorer som støtte til diagnosen.
Kort fortalt
Hovedpineudredning begynder ikke med at vælge en hovedpinetype, men med at afgøre, om der kan være en sekundær årsag. Tidsforløb, ændring fra patientens vanlige mønster, ledsagesymptomer og den neurologiske undersøgelse styrer næste skridt. Når røde flag er afkræftet, kan mønstret klassificeres som blandt andet migræne, spændingshovedpine eller klyngehovedpine.
Udredning
Først når en sekundær årsag ikke mistænkes, giver det mening at klassificere den primære hovedpine.
Akut, subakut og kronisk hovedpine peger mod forskellige arbejdshypoteser. Pludselig maksimal smerte og et nyt progredierende mønster skal tages alvorligt.
En kendt hovedpine, der ændrer karakter, styrke eller hyppighed, skal vurderes på ny i stedet for automatisk at få den gamle diagnose.
Anamnese og objektiv undersøgelse afgør, om der er mistanke om en sekundær årsag og behov for målrettet paraklinik.
Når sekundære årsager ikke mistænkes, bruges anfaldsmønster og ledsagesymptomer til at skelne mellem de primære hovedpinetyper.
Røde flag
Et kvalitativt værktøj til at beskrive anfald, ledsagesymptomer og mulige udløsende faktorer som støtte til diagnosen.
Et kvantitativt værktøj til at tælle hovedpinedage, følge behandlingseffekt og opdage medicinoverforbrug.
Primære hovedpiner
Diagnosen bæres af det samlede anfaldsmønster, ikke af ét enkelt symptom.
Anfaldsvis hovedpine, ofte pulserende og aktivitetsforværret, med kvalme og/eller lys- og lydfølsomhed. Aura kan give reversible syns-, føle- eller sprogsymptomer.
Typisk let til moderat, pressende eller strammende hovedpine uden migrænens markante ledsagesymptomer og uden forværring ved almindelig aktivitet.
Meget kraftige, kortere anfald omkring øje eller tinding, ofte med autonome symptomer og udtalt rastløshed. Anfaldene samler sig i klyngeperioder.
Medicin-overforbrug
Overforbrug vurderes efter dage med anfaldsmedicin, ikke kun efter den samlede dosis.
Forelæsningen angiver mindst 15 behandlingsdage om måneden gennem mere end tre måneder som overforbrugstærskel.
Her angives mindst 10 behandlingsdage om måneden gennem mere end tre måneder som overforbrugstærskel.
Det oprindelige hovedpinemønster kan først blive tydeligt igen efter en periode uden overforbrug.
Behandling
Valget afhænger af hovedpinetype, anfaldsbelastning, kontraindikationer og patientens tidligere erfaringer.
Information, håndtering af individuelle udløsende faktorer og realistiske mål er fælles grundlag for behandlingen.
Ved migræne gennemgår forelæsningen en trinvist opbygget behandling fra simple analgetika til migrænespecifik behandling. Klyngehovedpine har sit eget akutte behandlingsspor.
Overvejes ud fra anfaldshyppighed, belastning, aura og utilstrækkelig eller dårligt tålt anfaldsbehandling. Valget tilpasses den enkelte patient.
Antallet af dage med anfaldsmedicin er centralt. Medicinoverforbrug kan gøre en episodisk hovedpine hyppig eller kronisk.
Behandlingsafsnittet gengiver forelæsningens faglige spor og er ikke en klinisk instruks.
Eksamensspor
Alle opgaverne tages direkte på siden i én session. De er tydeligt mærket med eksamenssæt og ID fra MCQ-banken.
Kilde-ID: K5-F24-MCQ-04