Neurologi · K5 · Udgave 2
Forstå signalet, læs mønstret og vælg den registrering, der kan besvare spørgsmålet.
Test førstKort fortalt
Skalp-EEG viser spændingsforskelle fra synkron kortikal aktivitet under optagelsen. Det kan støtte epilepsidiagnostik og beskrive cerebral dysfunktion, men hverken normalt eller abnormt EEG er en diagnose alene. Evokerede potentialer undersøger ledning i bestemte sensoriske baner.
Signalet
EEG afspejler især summerede postsynaptiske potentialer fra synkront aktive kortikale neuroner.
Pyramidecellers samtidige aktivitet summeres; thalamo-kortikale netværk bidrager til rytmerne. Enkelte aktionspotentialer registreres ikke som særskilte skalp-EEG-bølger.
En kanal viser spændingsforskellen mellem to elektroder. Aktiviteten dæmpes og spredes på vej gennem væv, kranium og hud.
10/20-elektroder, kort registrering, baggrundsvurdering og aktivering ved hyperventilation eller fotostimulation.
Vurder vågenhed, alder, baggrundsrytme, symmetri og reaktivitet. Notér søvn og aktiveringsprocedurer, før fokale eller epileptiforme fund tolkes.
Forelæsningens standardoptagelse varer omtrent 30 minutter. Den kan ikke repræsentere alle døgnets tilstande eller alle mulige anfald.
Tolkning
Diffus langsom aktivitet taler for bred cerebral dysfunktion; et vedvarende fokalt langsomt område peger mod lokal påvirkning.
Encefalopati, bevidsthedssvækkelse og metabolisk eller anden global påvirkning kan give udbredt langsom aktivitet. EEG beskriver funktionen, ikke nødvendigvis årsagen.
Vedvarende fokal langsom aktivitet kan støtte mistanke om lokal læsion, eksempelvis infarkt eller tumor, men strukturel billeddiagnostik og klinik afgør forklaringen.
Spikes og spike-wave kan støtte epilepsimistanke; et anfald under optagelse kan koble klinik og iktalt mønster.
Epileptiforme udladninger mellem anfald kan bidrage til klassifikation. Diagnose og behandling afhænger også af anfaldsanamnese og eventuelle strukturelle fund.
Et udviklende rytmisk mønster sammenholdt med video eller observerede symptomer kan dokumentere anfald og hjælpe med fokuslokalisation.
Et normalt standard-EEG udelukker ikke epilepsi; et abnormt EEG beviser den ikke.
Epileptiforme udladninger er episodiske, dybe generatorer kan være svære at se, og den korte optagelse dækker kun en brøkdel af døgnet.
Hvis klinisk mistanke fortsat er høj, kan gentaget EEG, søvnoptagelse eller video-EEG være mere informativt end at afslutte udredningen efter én normal undersøgelse.
Metoder
Længere registrering øger chancen for at fange hændelsen; video knytter adfærd til signalet.
Vælg det, når vanlige anfald skal dokumenteres, klassificeres eller sammenholdes med semiologi; det bruges også i udredning før epilepsikirurgi.
Hos kritisk syge kan cEEG opspore non-konvulsive anfald og følge udviklingen ved akut hjerneskade, når kliniske øjebliksbilleder ikke er nok.
Polysomnografi beskriver søvn og øvrige fysiologiske signaler; MSLT måler søvnighed i gentagne indsovningsforsøg.
EEG kombineres med øjenbevægelser, muskelaktivitet og ofte respiratoriske målinger, så søvnstadier og relevante hændelser kan vurderes.
MSLT udføres efter en nats PSG ved relevant mistanke om hypersomni eller narkolepsi. Resultatet skal fortolkes sammen med søvnhistorik og mulige påvirkende faktorer.
VEP følger synsbanen, BAEP den auditive hjernestamme og SSEP den somatosensoriske ledning.
Et gentaget visuelt, auditivt eller perifert sensorisk stimulus giver et tidslåst svar. Latens og tilstedeværelse sammenlignes med den bane, undersøgelsen skal teste.
VEP kan støtte vurdering af opticusneuropati; SSEP kan undersøge ledning fra perifer nerve mod cortex ved eksempelvis myelopati.
MCQouture
2 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.
Kilde-ID: K5-F21-NEURO-MEQ-3-05
Afventer faglig gennemgang.