K5

Neurologi · K5

Neurofysiologi: EEG og EP

Fra det kortikale signal til klinisk EEG, søvnundersøgelser og evokerede potentialer.

GPT-5.6 Sol · Extra High 18 min 2 eksamenstrin 5 Study-spørgsmål (2. september 2026)

Kort fortalt

Et indirekte mål for kortikal funktion

EEG registrerer spændingsforskelle over skalpen og afspejler især summerede postsynaptiske potentialer fra synkront aktive kortikale neuroner. Undersøgelsen beskriver hjernens funktion under optagelsen, men fundene skal altid fortolkes sammen med klinikken. Evokerede potentialer undersøger i stedet, om et stimulusudløst signal ledes gennem bestemte sensoriske baner.

  1. 1

    Kortikal aktivitet

    Det synlige skalpsignal kommer primært fra summerede, graderede postsynaptiske potentialer i synkront aktive kortikale pyramideneuroner.

  2. 2

    Synkronisering

    Thalamiske kerner og kortikale områder indgår i rytmiske netværk. En stor population skal være aktiv samtidig, før signalet bliver synligt på skalpen.

  3. 3

    Volumenledning

    Aktiviteten ledes gennem hjernevæv, kranium og hud. Elektroderne registrerer derfor en dæmpet todimensional projektion af en tredimensional generator.

  4. 4

    Spændingsforskel

    En EEG-kanal viser forskellen mellem to elektroder. Montagen bestemmer, hvilke sammenligninger der vises, og påvirker hvordan et mønster fremtræder.

Standard-EEG

Fra elektroder til mønster

Standardiseringen gør optagelser sammenlignelige. Tolkningen begynder med baggrunden og fortsætter med fokale, diffuse og epileptiforme forandringer.

  1. 1

    Placér elektroderne

    Standard-EEG bruger 10/20-systemet, så elektrodepositionerne følger reproducerbare anatomiske afstande over skalpen.

  2. 2

    Skab standardbetingelser

    Patienten undersøges typisk vågen, afslappet og med lukkede øjne. Søvn kan øge sandsynligheden for at fremkalde relevante forandringer.

  3. 3

    Aktivér ved behov

    Hyperventilation og fotostimulation indgår som standardprocedurer, fordi de kan fremkalde mønstre, der ikke ses i den spontane baggrund.

  4. 4

    Vurder hele optagelsen

    Baggrundsaktivitet, alder, symmetri, frekvens, reaktivitet og fokale eller epileptiforme fund vurderes ved visuel mønstergenkendelse.

Global dysfunktion

Diffus langsom aktivitet

Udbredt lavfrekvent aktivitet passer til diffus cerebral påvirkning som encefalopati eller bevidsthedssvækkelse, men angiver ikke alene årsagen.

Lokal hypofunktion

Fokal langsom aktivitet

Et vedvarende lavfrekvent fokus kan pege mod en lokal strukturel eller funktionel læsion, eksempelvis iskæmi, traume eller tumor.

Øget excitabilitet

Epileptiforme udladninger

Spikes, sharp waves, spike-wave og polyspike-wave støtter en epileptisk problemstilling, men fundet skal passe til anfaldsbeskrivelsen.

Anfald under optagelsen

Iktal aktivitet

Et udviklende rytmisk EEG-mønster under kliniske symptomer kan dokumentere et anfald og bidrage til klassifikation og fokuslokalisation.

Klinisk anvendelse

Hvad kan EEG bidrage med?

Epilepsi

EEG kan støtte klassifikation, vise interiktale epileptiforme udladninger og ved video-EEG sammenholde anfaldets semiologi med det elektriske mønster.

Bevidsthedspåvirkning

Ved uforklaret eller fluktuerende bevidsthedssvækkelse kan EEG vise diffus dysfunktion eller afsløre non-konvulsiv anfaldsaktivitet.

Kritisk sygdom

Kontinuerlig registrering bruges blandt andet ved akut hjerneskade, status epilepticus og prognostisk vurdering efter hjertestop.

Anden cerebral påvirkning

EEG kan vise tidlige funktionelle forandringer ved infektiøs, inflammatorisk, metabolisk, degenerativ eller cerebrovaskulær sygdom.

Begrænsninger

EEG-fundet står aldrig alene

  • Et standard-EEG på cirka 30 minutter er kun en kort stikprøve af døgnets aktivitet.
  • Epileptiforme udladninger er episodiske, og ét standard-EEG har ifølge forelæsningen en sensitivitet omkring 50 % ved epilepsi.
  • Et normalt EEG udelukker derfor ikke epilepsi, og et abnormt EEG beviser ikke diagnosen.
  • De fleste langsomme eller fokale abnormiteter er uspecifikke og kan have flere årsager.
  • Skalp-EEG dækker især overfladen og kan ikke alene løse den præcise tredimensionale fokuslokalisation.
  • Fejltolkning af normalvarianter og artefakter kan føre til falsk positive fund.

Special-EEG

Når stikprøven ikke er nok

Længere eller tættere registrering vælges efter det kliniske spørgsmål. Video, varighed og elektrodeplacering giver hver sin type ekstra information.

typisk over 24 timer

Langtids-video-EEG

En længere registrering øger chancen for at fange patientens vanlige hændelse og viser samtidig, hvad der sker klinisk.
  • Epileptisk eller ikke-epileptisk hændelse
  • Anfaldstype og hyppighed
  • Udredning før epilepsikirurgi

ofte 24–48 timer på intensiv

Kontinuerligt EEG

cEEG følger hjernefunktionen hos kritisk syge, hvor den kliniske undersøgelse kun giver sporadiske øjebliksbilleder.
  • Non-konvulsive anfald og status
  • Uforklaret bevidsthedssvækkelse
  • Sedationsdybde og prognose

målrettet invasiv monitorering

Intrakraniel registrering

Grids, strips eller dybdeelektroder placeres tættere på den mistænkte generator, når skalp-EEG ikke giver tilstrækkelig præcision.
  • Fokuslokalisation
  • Kortlægning før kirurgi
  • Stimulation af funktionelle områder

Søvnundersøgelser

PSG beskriver natten, MSLT måler søvnigheden

Polysomnografi

En helnatsregistrering kombinerer EEG, øjenbevægelser og muskelaktivitet med video samt respiratoriske og kredsløbsrelaterede signaler.

  • Danner grundlag for scoring af søvnstadier
  • Bruges ved hypersomni og atypiske hændelser under søvn
  • Insomni alene er sædvanligvis ikke en indikation

Multipel søvnlatens-test

MSLT måler søvnighed under standardiserede forhold med fire til fem indsovningsforsøg dagen efter en polysomnografi.

  • Gennemsnitlig søvnlatens under 8 minutter støtter hypersomni
  • Mindst to SOREMPs støtter narkolepsi i den rette klinik
  • Bruges især ved mistanke om narkolepsi eller idiopatisk hypersomni

Evokerede potentialer

Et kendt stimulus følger en bestemt bane

EP undersøger central sensorisk ledning. Spørgsmålet er, om svaret når frem, om det kommer rettidigt, og hvor en eventuel forsinkelse ligger.

VEP

Visuelt evokerede potentialer

N. opticus og de centrale synsbaner aktiveres med lys eller skaktern.

  • Opticusneuritis
  • Multipel sklerose
  • Iskæmisk eller arvelig opticusneuropati
BAEP

Auditive hjernestammepotentialer

Lydstimuli fremkalder svar fra det auditive system og hjernestammen.

  • Auditiv ledning
  • Hjernestammefunktion
  • Objektiv vurdering af signalets vej
SSEP

Somatosensorisk evokerede potentialer

Stimulation af en perifer nerve følges gennem rødder, rygmarv, hjernestamme og sensorisk cortex.

  • Multipel sklerose
  • Myelopati og kompression
  • Prognostik efter hjertestop

Eksamensspor

Opgaver fra MCQ

De to sammenhængende eksamenstrin stammer fra K5 F21 og beholder deres oprindelige kilde-ID. De tester udbyttet og fortolkningen af et standard-EEG.

Fra MCQK5 F21 · Neurologi MEQ 3.5
Udbyttet af standard-EEG
Spørgsmål 1 af 2
x

En 36-årig mand falder om på gaden med pludselig indsættende bevidstløshed og kramper i hele kroppen. Han vågner gradvist, men er fortsat forvirret ved ankomsten. Du henviser til en EEG-undersøgelse. Hvad gælder for EEG-undersøgelsen?

Kilde-ID: K5-F21-NEURO-MEQ-3-05

Study-spørgsmål

Kontrollér resten af forelæsningen

Disse spørgsmål er skrevet til kurset og er ikke gamle eksamensopgaver. Batchen er genereret med 5.6 Sol Extra High.

Study-spørgsmålGenereret med 5.6 Sol Extra High
Kontrolspørgsmål 1
Spørgsmål 1 af 5
x

Hvilken beskrivelse rammer bedst det signal, der dominerer et skalp-EEG?

Study-ID: STUDY-K5-EEG-EP-01