Noget har ændret sig
Det afgørende er et fald fra personens eget tidligere niveau, ikke om testscoren er lav i forhold til en gennemsnitsbefolkning.
K5
Neurologi · K5 · Version 2
Demens
Fra det første funktionstab til en begrundet mistanke om årsagen.
Test førstKort fortalt
Begynd med menneskets hverdag
Når et menneske ikke længere kan klare det, vedkommende tidligere kunne i hverdagen, er hukommelsestesten kun en del af historien. Demens er et syndrom: en erhvervet kognitiv eller adfærdsmæssig svækkelse med betydning for daglig funktion. Først fastslår man syndromet. Derefter undersøger man, hvilken sygdom der ligger bag.
Hverdagen er ramt
Spørg til konkrete aktiviteter: økonomi, medicin, madlavning, aftaler og orientering. Betydeligt funktionstab skiller demens fra mild kognitiv svækkelse.
Flere funktioner kan svigte
Forelæsningens kriterier omfatter mindst to kognitive eller adfærdsmæssige domæner. Hukommelse er hyppig, men ikke obligatorisk som første symptom.
Andre forklaringer prøves af
Akut fluktuation, påvirket opmærksomhed, depression, medicin og somatisk sygdom kan ændre vurderingen væsentligt.
Det er ikke altid hukommelsen, der svigter først
- Indlæring og hukommelse
- Dømmekraft og planlægning
- Sprog
- Visuelt-rumlige færdigheder
- Personlighed og adfærd
Udredning
Et testtal er ikke en diagnose
Et meningsfuldt svar kræver tidslinje, hverdagsfunktion og objektive fund. Den ætiologiske udredning begynder, når syndromet er rimeligt afgrænset.
- 1
Få tidslinjen på plads
Hvornår begyndte ændringen, og kom den snigende, pludseligt eller i trin? Debut og forløb giver ofte mere retning end et enkelt testresultat.
- 2
Spørg patient og pårørende forskelligt
Patientens oplevelse er vigtig; en informant kan supplere med ændringer i adfærd og funktion over tid. Bed om eksempler fra hverdagen frem for kun at spørge, om hukommelsen er dårlig.
- 3
Undersøg kognition og funktion
Kognitiv screening, neurologisk undersøgelse og vurdering af ADL/IADL bruges sammen. En normal screeningsscore alene udelukker ikke demens.
- 4
Led efter behandlingsbare bidrag
Gennemgå lægemidler, depression, søvn, sanser og somatiske årsager. Blodprøver og strukturel hjerneskanning kan både pege på andre forklaringer og hjælpe med undertypen.
- 5
Brug specialundersøgelser ved reel tvivl
Neuropsykologi, MR, FDG-PET, spinalvæskemarkører eller andre undersøgelser vælges, når resultatet kan afklare en usikker diagnose eller ændre håndteringen.
Differentialdiagnoser
Det, der kan ændre konklusionen
- Delirium ved akut sygdom
- Depression
- Lægemiddel- eller alkoholpåvirkning
- Stofskifte- eller vitaminmangel
- Normaltrykshydrocephalus
- Anden neurologisk sygdom
Demensformer
Hvad kom først?
De tidlige symptomer fortæller ofte mere om årsagen end det fremskredne sygdomsbillede. Blandede årsager forekommer.
Indlæring og episodisk hukommelse først
Alzheimers sygdom
Det klassiske forløb begynder snigende. Nye aftaler, samtaler og hændelser hænger ikke ved, og senere rammes orientering, sprog og praktiske færdigheder. Mønstret er en ledetråd, ikke et bevis alene.
- Snigende debut
- Gentagne spørgsmål
- Gradvis funktionsændring
Klinik og karskade skal passe sammen
Vaskulær kognitiv svækkelse
Et strategisk infarkt kan give et tydeligt spring i funktionsniveauet. Småkarsygdom kan udvikle sig langsommere og især præge tempo, gang og eksekutive funktioner. En skanning med karforandringer afgør ikke årsagen alene.
- Pludselig eller trinvis ændring
- Fokale fund
- Langsom tankeproces
Adfærd eller sprog kan komme før glemsomhed
Frontotemporal demens
Tidlig disinhibition, apati, tab af empati eller stereotyp adfærd peger mod adfærdsvarianten. Andre former viser sig først som en progredierende sprogforstyrrelse. Pårørendes beskrivelse er ofte særlig værdifuld.
- Personlighedsændring
- Eksekutivt svigt
- Sprogvariant
Temporoparietalt
Hukommelses- og senere sproglige eller visuelt-rumlige problemer passer til det klassiske Alzheimer-mønster.
Frontalt
Initiativ, dømmekraft, social adfærd og planlægning kan ændres tidligt ved frontotemporale syndromer.
Subkortikale forbindelser
Langsom bearbejdning, gangforstyrrelse og eksekutive vanskeligheder kan dominere ved småkarsygdom.
Alzheimers sygdom
Biologi skal fortolkes i en klinik
Forelæsningens A/T/N-model beskriver tre typer fund. Den kliniske fortælling afgør stadig, hvilket spørgsmål en undersøgelse skal besvare.
Amyloid
En amyloidmarkør fortæller, om der er tegn på amyloidpatologi. Den beskriver ikke alene, hvorfor patienten har netop sine symptomer.
Tau
Fosforyleret tau i spinalvæske eller tau-PET kan understøtte mistanken om Alzheimerrelateret taupatologi.
Neurodegeneration
MR-atrofi eller et mønster på FDG-PET kan vise, hvilke hjerneområder der er påvirket, men fundene er ikke alene en ætiologisk diagnose.
Vælg undersøgelsen ud fra den diagnostiske tvivl
En atrofi på MR, et PET-mønster og en biomarkør i spinalvæske besvarer forskellige spørgsmål. De bruges målrettet, når undertypen er usikker og svaret kan få betydning for forløbet.
Risiko og støtte
Årsag og funktion følges ad
Forelæsningen forbinder vaskulær risiko med senere demens og beskriver fysisk, social og mental aktivitet som mulige beskyttende faktorer. En association er ikke et løfte til den enkelte patient.
Risikofaktorer
- Hypertension og diabetes
- Rygning
- Fysisk inaktivitet
- Høretab og social isolation
Mulige beskyttende forhold
- Fysisk aktivitet
- Social og mental aktivitet
- Behandling af vaskulære risikofaktorer
- Uddannelse og kognitiv reserve
Behandling
Fire spor efter diagnosen
Alzheimer: lindring
Kolinesterasehæmmere og memantin indgår i forelæsningens behandling. Valg afhænger af sygdomsstadium, tolerabilitet og specialistvurdering.
Vaskulær årsag: forebyg nye skader
Kortlæg og behandl vaskulære risikofaktorer. Eventuel sekundær profylakse følger den påviste karsygdom og gældende anbefalinger.
FTD: målret støtten
Adfærdssymptomer, kommunikation og behov hos pårørende præger indsatsen. Logopædi kan være relevant ved en sprogvariant.
Alle former: hverdagen tæller
Støtte til funktion, meningsfulde aktiviteter og aflastning af pårørende er en del af behandlingen, ikke et tillæg efter diagnosen.
Forelæsningen omtaler lecanemab. Medicinrådet anbefaler ikke behandlingen som standardbehandling i Danmark (17. december 2025). Se Medicinrådets vurdering.
Eksamensspor
Opgaver fra MCQ
Fra MCQK5 F26 · Opgave 10
Det kliniske Alzheimer-mønsterSpørgsmål 1 af 9
Opgave 10 Du har kendt din 72-årig patient i mange år. Hvilke kliniske symptomer gør at du mistænker Alzheimers demens?
Kilde-ID: K5-F26-MCQ-10
Afventer faglig gennemgang