Neurologi · K5 · Udgave 3
Fastslå syndromet, find det tidlige mønster og vælg undersøgelser, der kan ændre vurderingen.
Test førstKort fortalt
Demens er erhvervet kognitiv eller adfærdsmæssig svækkelse med væsentlig betydning for daglig funktion. Først afgrænses syndromet fra delirium, depression og mild kognitiv svækkelse. Derefter vurderes sandsynlig årsag ud fra forløb, klinik og målrettede undersøgelser.
Syndrom
Et fald fra personens tidligere niveau, som påvirker vante aktiviteter, er vigtigere end én lav testscore.
Demens betegner et mønster af erhvervet kognitiv eller adfærdsmæssig svækkelse med væsentligt funktionstab. Alzheimer er en mulig årsag, ikke et synonym for syndromet.
Ved mild kognitiv svækkelse kan test og hverdag vise ændringer, men selvstændigheden i vante daglige aktiviteter er ikke påvirket i samme grad.
Akut, fluktuerende opmærksomhedspåvirkning kræver deliriumvurdering. Depression, medicin og somatisk sygdom kan ligne eller forstærke kognitivt svigt.
Timer til dage og svingende opmærksomhed taler for delirium; gradvis progression taler oftere for neurodegeneration. Delirium kan dog optræde oven på en eksisterende demens.
Lægemidler med kognitive bivirkninger, depression, søvn, hørelse, alkohol og relevante metaboliske eller endokrine forhold indgår i den første vurdering.
Få tidslinje og eksempler på økonomi, medicin, aftaler og orientering. Supplér med kognitiv test, ADL og neurologi.
Hvilken opgave kunne patienten tidligere klare, men ikke nu? Informanten kan beskrive ændringer, som patienten selv ikke mærker; patientens egen oplevelse skal stadig høres.
Kognitiv screening, neurologisk undersøgelse, medicingennemgang, relevante blodprøver og strukturel hjerneskanning bidrager med forskellige oplysninger.
Mønstre
Det klassiske mønster er snigende svigt i indlæring og episodisk hukommelse med gradvis påvirkning af funktion.
Nye aftaler og samtaler hænger ikke ved; gentagne spørgsmål og tab af orientering følger ofte. Senere kan sprog og praktiske færdigheder rammes.
Et amnestisk forløb er stærkt vejledende, men blandet patologi forekommer. MR-atrofi eller en enkelt kognitiv score kan ikke alene fastslå årsagen.
Klinisk forløb og påvist karskade skal passe sammen. Springvis ændring er mulig, men småkarsygdom kan udvikle sig langsomt.
Et strategisk placeret infarkt kan ændre funktion markant. Diffus småkarsygdom kan især præge tempo, eksekutive evner og gang.
Hvidsubstansforandringer er ikke automatisk årsagen til hele det kognitive billede. Vurder læsionernes placering, sværhedsgrad og temporal relation til symptomerne.
Tidlig adfærdsændring eller progredierende sprogforstyrrelse kan dominere, mens hukommelsen virker relativt bedre bevaret.
Apati, disinhibition, tab af empati, stereotype handlinger og ændrede spisevaner kan være tydeligere end glemsomhed. Informantens eksempler er særlig vigtige.
En primær progredierende afasi kan begynde med ikke-flydende tale eller tab af ords betydning. Testprofil og forløb bruges til at skelne fra andre årsager.
Tænk blandt andet Lewy body-sygdom, blandingsdemens og normaltrykshydrocephalus ved passende kliniske spor.
Fluktuerende kognition, hallucinationer, parkinsonisme og søvnrelaterede symptomer kan ændre mistanken. Udredningen må bygge på hele syndromet.
Gangforstyrrelse og urinproblemer sammen med kognitiv svækkelse giver en anden mulig forklaring, som skal vurderes i sammenhæng med billeddiagnostik.
Valg
A viser amyloid, T taupatologi og N neurodegeneration. Markører skal besvare et konkret klinisk spørgsmål.
Amyloid-PET eller CSF-amyloid belyser A; fosforyleret tau eller tau-PET belyser T; atrofi på MR eller hypometabolisme på FDG-PET kan belyse N.
Strukturel skanning søger også alternative forklaringer. Biomarkører bruges især, når undertypen er usikker og resultatet vil ændre rådgivning eller håndtering.
Behandl relevante årsager og risici, lindr symptomer og støt patient og pårørende. Ingen enkel behandling passer til alle undertyper.
Kolinesterasehæmmere og memantin kan indgå ved Alzheimer efter klinisk vurdering. Ved vaskulær sygdom er behandling af risikofaktorer og indiceret sekundær profylakse central.
Struktur i hverdagen, meningsfulde aktiviteter, kommunikationsstøtte og aflastning af pårørende planlægges sammen med medicinsk behandling.
MCQouture
9 opgaver i én session. Resultatet justerer kun de emner, som opgaverne dækker.
Kilde-ID: K5-F26-MCQ-10
Afventer faglig gennemgang.